På Ørestad's station skal man over på den anden side
af motorvejen og betale for at parkere. Denne betalingsparkering burde
egentlig fungere som parkeringsplads for Ørestad Syd, men det station
blev aldrig færdiggjort, men venter på bedre tider.
Ved Ørestads station har Ferring sat sig på de
umiddelbare parkeringspladser. Ser man på Ørestadens (Den måske
kommende bydel) hjemmeside, kan man se at man har formuleret en
parkeringspolitik, som ikke velkommer fremmede uden ærinde til bydelen.
Man må overveje, hvad man gør, når Fields åbner.
Fisketorvet er på vej i graven grundet en restriktiv parkeringspolitik,
som ikke harmonerer med de mange og tidskrævende tilbud som dette center
har.
Det endte med at jeg parkerede på Slusevej gik over til
stationen. Ikke særligt brugervenligt, men metroen er måske også
primært konstrueret til at bringe folk ud til Ørestaden fra Centrum.
Når nok om det. Selve stationsindtrykket af Ørestads
station er venligt. Man kan se at mange passagerer ikke har gennemskuet at
der under vandbassinet gemmer sig en cykelkælder. Måske mangler der et
skilt. I hvertfald har man startet en mindre kollektion af cykler ved
trapperne. Men sådan ser stationer i Danmark ud, se bare Nørreport. |
|
Toget ankom og jeg kom ombord. Selve toget
virker som i 2001 behageligt og indbydende. Den støj, som man har skrevet
om i aviserne, er ikke værre end andre metrotog, jeg har prøvet rundt
omkring. Det vender man sig til.
Jeg prøvede at gennemskue, hvor Ørestad Nord skulle
være, men afstanden mellem Bella center og Ørestad er meget lille, så
det giver næsten ikke mening at placere en ekstra station imellem disse
to stationer. Nord for det nye hospital falder strækningen, så man
næsten kører i niveau. Jeg bemærkede et skilt med noget bolig. Jeg
ville nu ikke være nabo og sendte en venlig tanke til de personer på
Amager, som kommer i samme situation.
Tårnbyborgerne er havnet i en ubehagelig klemme, men
det er ikke metroselskabets skyld. Det er politikkernes skyld. Det er dem,
der loven om Ørestad har skrevet, hvor at tingene skal i tunnel og hvor
de vil rende borgerne der, hvor de er højest, når de plukker jordbær.
Vi kom så til den første undergrundstation, som hedder
Islands brygge. Da den ligger lige ved overgangen til tunnel-kørsel,
afviger den fra de andre stationer. Vi fortsatte og efter 2 stop, var
turen slut, for så var vi ved Nørreport.
På vej tilbage sad jeg og tænkte over de indtryk, jeg
havde fået af metroen.
I forhold til de metro-systemer, jeg har prøvet i New
York, Stockholm, Helsinki, London og Dusseldorf (sporvogn i tunnel), er
den anderledes. Selve systemet er ikke særligt stort og afstandene i tid
og km er små. Nu har den kun kørt i normal drift i nogle dage. Derfor
kan man ikke vurdere om der vil være lige så mange folk med til dagligt.
Folk stod lige så tæt som i en bus, men det må være mere behageligt at
stå klemt i 4 min i stedet for 10 min.
De største trusler kommer nok fra passagerne. Danskere
giver ikke plads for at andre skal ud af noget som helst før de selv skal
ind. Sådan forholder det sig også med metroen - hvorfor skulle det være
anderledes. Jeg har fået at vide at 20 sekunder skulle være den tid at
stationsopholdene måtte tage inden at dørene skal lukkes igen. Det vil
jeg se, før at jeg tror det. |
|
Rent teknisk virker den gennemført i små detaljer. Når
et så nyt system er så veldesignet, er der ofte brugt for lang tid og
for mange penge på alt det udenom.
Selvfølgelig er det rart med en lys station, men det
kan også blive for designerpræget. Måske er det som har kostet
kleinerne.
Jeg vil dog alligevel trods det dybe greb at systemet
har haft i borgernes lomme ønske metroen held og lykke fremover. Mere
metro er ønskeligt. Liniernes udformning kan diskuteres for denne gang er
de ikke låst af en lov. Nu må man også have fået nogle erfaringer med
hvad, som kan gå galt.
Held og lykke med systemet fremover. |
|