Jeg er for Dansk og jeg er stolt af det.

I forbindelse med opdatering af beskrivelserne af nogle kostskoler i USA, er jeg blevet beskyldt for at være for Dansk. Vi som nation er blevet beskyldt for at være tilbagestående og være uforstående overfor moderne psykiatrisk behandling.

Forhistorien kommer sig af at en kollega i forbindelse med udarbejdelse af en novelle kom så tæt på virkeligheden at en læser spurgte om vedkommende havde været på terapeutisk kostskole. Det havde vedkommende ikke og på hans vegne undersøgte jeg så fakta, for at vi kendte ikke til begrebet. Jeg fandt ud af følgende:

En række skoler startede op i 70’erne med udgangspunkt i forskeren Skinner’s teori om en såkaldt Skinner box i forbindelse med opdragelse. Teorien går i sin simpelthen ud på at isolere et barn i en form for box-verden isoleret for verdens fristelser. Udsat for få - meget få - men positive og negative stimuli med konsekvenser til følge, så kunne man efter en rum tid, løslade barnet til den åbne verden, hvorefter at barnet ville opføre sig artig.

Den første skole hed Provo Canyon School og den eksisterer den dag i dag efter at have været lukket et par gange på grund af overgreb mod børn. WWASP blev startet af tidligere ansatte på Provo Canyon og har i dag skoler i en række lande, men mange af dem er blevet lukket af myndighederne i henholdsvis Mexico, Costa Rica og Tjekkiet. De regnes dog stadig for at være den toneangivende i industrien på trods af at de i dag kun er den næstestørste. Aspen Education Group (AEG) er blevet den største af dem alle efter at de har kastet sig over vægttabsindustrien, hvor man kører efter devisen. ”Dagligt vægttab eller straf”. AEG har også vildmarksterapi, hvor at børn skal lære at overleve i naturen. Denne form for terapi har gennem tiden medført flere dødsfald som følge af sultedød eller hedeslag, men i 2006 havde man hos AEG kun et dødsfald. De to største foretagender har ca. 20.000 børn i systemet pr. år og man regner med at der samlet bearbejdes ca. 100.000 børn på landsplan.

Det typiske barn møder første gang denne form for genopdragelse ved at blive vækket af sine forældre kl. 3 om natten hvorefter at et firma - professionel teenage-transportør - tager over og sætter barnet i håndjern. Herefter går det til behandling enten i vildmarken eller på en lukket kostskole.

Ofte kan barnet kun kommunikere med sine forældre via brev. Ofte er både levestandard og telefon-samtaler med forældrene noget at barnet skal gøre sig fortjent til. Formålet med kurserne er ofte at barnet skal lære at sætte pris på sin familie og ikke taget noget for givet. Få gange handler det om misbrug af alkohol eller stoffer, sågar uacceptabel seksuel indstilling (f.eks. til eget køn i stedet for modsatte køn.) Alt sammen noget, som forældrene ikke vil have at lokalsamfundet kan få viden om, da det kunne sætte forældrene i dårligt lys.

Kunne forældrene ikke løse problemet selv? Jo, det kunne de godt. Alle forældre har på et eller andet tidspunkt oplevet kriser, hvor et barn skal have sat grænser. Nogle gange gør forældre den fejl at de hellere vil være ven end forælder. Det koster, men det kan rettes op. Ordet ”Nej” er opfundet og det bør bruges en gang imellem. Det er en del af omkostningerne ved at være forælder og det er disse omkostninger, som de pågældende firmaer tager på sig mod betaling. Dvs. outsourcing af forældrerollen.

Vi må spørge os selv om vi hellere ville sende ungen væk end at naboen kan se ungen gå ind til anonyme narkomaner eller alkoholikere nede i byen. Ville vi sende ungen væk, fjerne alle billeder og pakke værelset ned for at opretholde en pæn facade?

Den debat har altid været interessant, men nok om det.

I hvert fald besluttede jeg mig for - efter at have skrevet med tidligere ofre - at oprette beskrivelser af de enkelte institutioner på wikipedia - et online leksikon. Ret hurtigt er jeg stødt ind i modstand. Jeg bruger den engelske udtryk ”detainee = tilbageholdt” om børnene. Fortalere for skolerne vil gerne kalde dem studerende, da formålet efter deres opfattelse er studie af følelsesmæssig vækst hos den enkelte.

Det er i den forbindelse at jeg bliver beskyldt for at tænke ”Dansk” og snæversynet. Faktisk er jeg stolt af det.