Forfatterarkiv: Carsten Overgaard

Om Carsten Overgaard

Jeg er født i Herlufsholm sogn det herrens år 1966. Efter min tid på Kalbyrisskolen og senere Næstved Handelsskole, startede jeg i EDB-branchen i 1986, nærmere bestemt Poulsen Computercenter i City 2 – Taastrup. Ret tidligt specialiserede jeg mig i økonomi-programmer med hovedvægten lagt på Concorde produkterne. Jeg har taget hele Concorde XAL uddannelsen, inkl.. specialmodulerne Time/Sag, Materiale- og Produktionsstyring og Løn. I 2015 valgte jeg at skifte til at arbejde med cloud-baseret software og arbejder nu for Talentsoft, som har løsninger målrettet i mod rekrutterings or HR-området.

Color Run – en familieudflugt

Så var jeg på tur med begge børnene. Turen gik til Valbyparken hvor vi deltog i Color Run. Som det er tradition i det løb, blev vi pænt pyntet med farvet pulver. Vi havde læst op på løbet og havde derfor briller på.

Tiden var ikke imponerende, men det er heller ikke et løb hvor man sætter personlig rekord. Distancen var cirka 4,6 kilometer jvf. vores GPS.

Det var min første deltagelse i et officielt løb efter uheldet og for en gangs skyld mærkede jeg ikke noget til ryggen. Desværre har det ikke været permanent idet jeg nogle dage efter fik problemer med nakken. Hovedpineanfaldene på arbejdet er desværre også kommet tilbage.

Som stævne vil jeg med snart 40 års erfaring i at deltage i forskellige løb sige at det var velorganiseret omend jeg er glad for at jeg hentede startnumre dagen før end på selve løbsdatoen. Der var lang kø ved nummer-udleveringen og den var jeg taknemlig for at have undgået.

Vi købte også nogle burgere og fritter. Måske ikke det sundeste men vi løber kun for sjov. Efter løbet var vi den lokale Netto hvor vi købte noget at drikke.

Således en behagelig dag i godt vejr.

[endomondowp type=’workout’ workout_id=’927173197′ width=’600px’ height=’380px’]

Et år efter cykeluheldet

Der er nu gået lidt over et år siden cykeluheldet.

Faktum er at jeg efter flere besøg hos lægen må erkende at mit liv aldrig bliver som før det famøse cykeluheld d. 6. april 2016, hvor en varevogn overså et “Indkørsel forbudt” skilt, så jeg ramte varevognen og blev kastet af cyklen.

Min arbejdsplads – Talentsoft – har heldigvis valgt at holde fast på mig og jeg supporterer nu PXS produktlinjen – den tidligere PeopleXS produktlinje og har overladt de nye Talentsoft produkter til mine kollegaer.

Selvom det er svært at følge med når man får periodiske hovedpineanfald, lider af periodiske ryg og nakkesmerter og har et venstre håndled som bare ikke er som før uheldet, så er det lykkedes indtil nu og hver dag tæller trods alt i forhold til at nærme sig pensionen, selvom der er lang vej endnu.

Men det er hvad jeg må sigte imod. For jeg er ikke blevet så meget bedre at jeg kan tage andre opgaver for Talentsoft som at være konsulent eller deltage i salget selvom jeg med mine over 30 år i branchen er kvalificeret til det.

Der er selvfølgelig perioder, hvor jeg bliver lidt bitter over alt det, jeg kunne have arbejdet hen imod, men på den anden side, så nytter det ikke at sætte sig over i hjørnet og lade livet passere uden at få andet ud af det end at være sur.

For der er lyse øjeblikke. Sidste år fik vi efter mange års tilløb og opsparing endelig vores terrasse. Jeg kan klare små løbeture med mine børn. Jeg kan klare at cykle på arbejde et par gange om ugen. Ja, der er periodisk smerter og ømhed forbundet de to sidste ting og det går langt fra så hurtigt som før, men jeg er i stand til at gøre det.

At vi så må opgive ferier til udlandet og jeg har måttet skære ned på rejseaktiviteter i firma-regi, er en lille pris at betale.

Jeg har tit tænkt om uheldet kunne have været undgået, men jeg tænkte simpelthen ikke på at et tydelig placeret rødt skilt med en hvid streg kunne blive overset, så da varevognen begyndte at dreje var jeg fuldstændig uforberedt. Det skete og mit sikkerhedsudstyr (hjelm, handsker og støvler) gjorde at jeg trods alt kom derfra i live. Man kan ende med at blive skør af at tænke på den måde, så hver gang jeg griber mig i at tænke sådan, så prøver jeg straks at tænke på noget andet.

Nu skriver vi 2017. Begge børn er konfirmeret. Begge børn står nu på en skillevej, som vil få betydning for deres fremtid. Jeg vil trække en streg i sandet i forhold til mig selv og erkende at hvor jeg er nu, er jeg kommet til det sted i livet, som jeg har kunnet arbejde mig til. Min tid har været der og på grund af uheldet er der ikke flere kræfter tilbage til forsøge at gøre det bedre for mig selv.

Derfor vil jeg nu bruge tiden til at gøre det bedre for mine børn. Det er deres tid nu og jeg vil bruge resten af livet til at hjælpe dem det sidste stykke på vej, så de kan få en ordentlig fremtid. Måske bliver 2017 det år hvor der endelig sker noget afgørende positivt ovenpå et 2016, som var præget af uheld, smerter og forsøg på genoptræning.

Et besøg hos Thansen udløste gamle minder

Idag lagde jeg vejen omkring Thansens nyåbnede forretning i Ølstykke fordi jeg blandt andet skulle have en ekstra sikkerhedsvest.

Jeg bruger altid sikkerhedsvest når jeg cykler fordi klokken 6:30 ofte byder på nat-kørsel og det samme gør sig iøvrigt gældende når jeg kører hjem hvor jeg ofte først er fremme omkring klokken 19.

I Thansen havde de idag et IT-problem. Kun de kunder som havde bestilt på nettet blev betjent. Thansen har flere numre-serier. Kontant nummer serien startede åbentbart ved 1 og jeg trak nummer 17 cirka klokken 11:22. Tiden gik og skærmen viste slet ikke min nummer-serie. Folk var frusteret. Jeg fik forklaringen fra en af de hårdt arbejdende medarbejdere at system tog dem som havde bestilt vare først.

Hvad gør en IT-mand som undertegnede så? Han bestiller varerne på nettet i butikken, når det efter 40 minutter ikke går som det forventes. Jeg brugte min telefon. Som min søn sikkert ville udtale sig nedtalende så bestilte jeg i telefonens browser istedet for en app. Men jeg er over 50. Jeg kan ikke have Apps for alle de butikker, jeg handler i. Det må række med dem hvor jeg får en form for medlemsrabat.

Jeg fik et ordrenummer og skyndte mig hen til standeren og trykkede mit mobil nummer ind. Nu fik jeg nummer 61. Jeg tænkte at jeg havde været lige hurtig nok da jeg over ved kassen kunne se et DOS-billede på skærmen. Jeg konkluderede at den eksport som måtte være mellem programmet på kassen, nummer-systemet og programmet til web-butikken lige skulle have lov til at udveksle deres data. Efter 1 minut prøvede jeg igen og endelig fik jeg det forjættede nummer i 500 serien som var nummer-serien for “Click & Collect” kunderne.

Der gik derefter ikke lang tid før at jeg kunne se mit nummer på skærmen og næsten præcis en time senere kunne jeg få mine varer og begive mig hjemad. Forinden havde jeg en kort samtale med en anden kunde og selvom jeg først ikke genkendte programmet på skærmen så viste det sig at være Microsoft Business Solution XAL (Concorde XAL) som kørte der.

Microsoft stoppede supporten af XAL i 2009. Siden den dag har det påhvilet kunderne selv at holde deres program ved lige. I Formula forsøgte vi at forlade XAL i 2012. Idag ærgrer jeg mig over at vi forlod dette program for hverken C5 eller NAV viste sig at bringe lykke eller forbedring til virksomhedens forretning. Jeg vil faktisk hævde at de to andre programmer gjorde livet sværere for ledelsen at overskue hvordan driftten gik idet vi over årene havde udviklet en række forekast og budget moduler som fortalte os lige præcis hvor meget vi tjene ned til sidste 5 øre.

Men var det så XAL’s fejl at købet af sølle 4 varer i dag tog en time? Nej. XAL var kun bygget med en ordrenummer serie. Standeren som man trykker på i butikken er ikke i online forbindelse med XAL udover en form for import / eksport rutine.

Jeg er ikke klar over om personalet om morgenen ikke havde indstillet dette program korrekt eller der var en decideret fejl i programmet, men ihvertfald burde systemet tillade at en kasse blev reserveret til kontant-kunder, men de andre kasser blev forbeholdt kunder som havde bestilt deres varer på nettet.

Idag beskæftiger jeg mig med noget helt andet end XAL, men det ændrer ikke på min opfattelse af at Microsoft begik en fejltagelse ved at lade programmet udgå næsten 20 år før man med rimelighed kunne hævde at programmet havde udtjent sin levetid. Jeg har tidligere på denne blog vist hvordan man kan lave en URL inde i XAL som kan kaldes fra programmet.

Jeg har også i min tid skrevet kode som kunne konstruere en XML-fil (OIOXML) som kunne fortolkes som elektronisk faktura.

Det giver mening at Thansen stadig anvender XAL med de begrænsninger alle programmer et eller andet sted har. Det eneste jeg kan bekymre mig over, hvis jeg stod i den IT-ansvarliges sko, måtte være om lagermodulet var blevet for omskrevet for heri lå den virkelige fare ved XAL.

I dag supporterer jeg PXS-serien hos Talentsoft (Produktserien, som tidligere hed PeopleXS). I dette produkt har vi en række special-moduler for bestemte kunder. Det giver altid en udfordring når der kommer nye versioner. TS-serien (De originale Talentsoft produkter) har ingen af den slags tilretninger. Her findes kun funktionalitet som alle kunder kan vælge til. Udfordringen ligger så når man møder en kunde som har et behov så specielt at kun en special-udvikling vil løse problemet. Her er TS-serien så ude af billedet indtil at der er flere kunder som vil have det samme og programmeringen laves medmindre at kunden re-vurderer om der virkelig er brug for den helt unikke funktionalitet. I 99 procent af tilfældet vil den sidste procents kode være for dyr og det vil i virkeligheden være bedre for kunden at løse opgaven på en anden måde og “nøjes” med standard-funktionaliteten.

Jeg håber Thansen det bedste med deres XAL-løsning, som jeg på ingen måde finder forældet, men jeg vil aldrig mere gå ind i deres butik og forvente at købe kontant. Så hellere “Click & Collect”. Man skal lære af sine fejl og kan man lave ordren i butikken, er likviditetstabet på grund af at have penge ude og svømme før man kan hente varerne, til at overse.