Jeg er lidt bekymret. Bekymret fordi et parti aktivt har meldt ud at de vil gå efter Folkepension og SU.
Jeg regner ikke så meget med at få brug for Folkepensionen. Der er tegn på at jeg nok lige kan spise af min opsparing, som jeg har lagt til side i samarbejde med bank og pensionsselskab før at der kommer en slut dato, men først skal jeg nå pensionsalderen og der er en lang vej foran mig.
Jeg er mere bekymret for besparelser på SU. Min søn studerer til Ingeniør. Han har valgt en linje i tillid til vores nuværende SU-system, hvor man ikke kan stå af efter 3 år og blive diplomingeniør. Det er 5 år eller ingenting!
Jeg er lidt træt af reformer. Min søn havde mere end 13 lærere i matematik. På Stengårdsskolen i Ølstykke fandt de fleste skift sted. Nogle år var der måske 2 læreskift. Folkeskolereformen er selvfølgelig en del af årsagen, men ikke den hele. Andre skoler i landet klarede sig med færre lærerskift. Der var bare noget galt med Stengårdsskolen. Kort at sige så startede han sin tid på HTX studiet med huller i pensum som udgjorde en trussel mod hans fremtidsplaner.
Jeg har ledt i mit arkiv. Jeg tog en samtale med min søn på det første på HTX. Jeg spurgte ham om han virkelig ville det. Det ville han. Så fandt jeg penge – nærmere 13.494 kroner til MentorDanmark. Hele det første år imens han studerede på HTX sad han 2 timer om mandagen efter skole sammen med sin mentor og i løbet af det år gik han fra at ligge i bunden til at ligge et stykke over midten.
Det kom med en pris. Han måtte opgive sit fritidsarbejde. I forvejen måtte han opgive af få musikundervisning, fordi vi havde noget sygdom i familien, som kommunen synes at vi skulle betale for. Men han lærte at spille på guitar alligevel. Ved studere online! For min søn kan når han vil.
Men hans CV ser tyndt ud for netop som han havde fået lært matematikken kom vi til pandemien. Nu var han for gammel til at få arbejde i et supermarked. I Danmark har man groft sagt kun cheferne, folk på støtteordninger og unge under 18 år til at arbejde i supermarkeder på grund af omkostningsniveauet.
På grund af pandemien var spisesteder og diskoteker lukket. Så sabbat året som blev brugt på matematik-kursus bød ikke på så meget arbejde udover lidt tjenerarbejde ved private konfirmationer. Gode råd var dyre for det koster at flytte til en anden landsdel. Igen var vi så heldige at vi gennem nogle år havde lagt penge til side til en børneopsparing der udbetales næste år, så han har lånt penge af mig mod at jeg får hans børneopsparing.
Nu bor han så på Fyn. Det er svært at få arbejde derovre. I provinsen kan man ikke lide “smarte” Københavnere. Man vil hellere ansætte sine egne. Det kan jeg fuldt ud relatere til.
For 25 år siden flyttede jeg fra Sydsjælland til Ølstykke. Jeg er stadig fremmed. Jeg har en social omgangskreds som er min familie og mit arbejde. Ølstykke er en pendlerby hvor befolkningen forlader byen om dagen for at køre ind til København.
Jeg klager ikke for jeg har mit arbejde og min familie. Hvis jeg overlever til jeg trækker mig tilbage, er det ikke sikkert at jeg fortsætter med at bo i Ølstykke. Måske vil jeg finde et sted ude på landet hvor jeg kan dukke hovedet den sidste tid.
Men jeg bekymrer mig hvis SU forsvinder for unge der skal studere 5 år istedet for 3, hvor så bliver det rigtig dyrt at afdrage 2 års forbrug. Hvorfor skal vi ødelægge den eneste sociale ydelse, som rummer et element af gevinst for samfundet? SU er en investering? Som alle investeringer er der en risiko for tab, men bestemt også gevinst. En gevinst som jeg ikke mener at vi kan undvære.
Jeg spørger bare hvorfor. Hvem kan give mig svaret?
