Forfatterarkiv: Carsten Overgaard

Om Carsten Overgaard

Jeg er født i Herlufsholm sogn det herrens år 1966. Efter min tid på Kalbyrisskolen og senere Næstved Handelsskole, startede jeg i EDB-branchen i 1986, nærmere bestemt Poulsen Computercenter i City 2 – Taastrup. Ret tidligt specialiserede jeg mig i økonomi-programmer med hovedvægten lagt på Concorde produkterne. Jeg har taget hele Concorde XAL uddannelsen, inkl.. specialmodulerne Time/Sag, Materiale- og Produktionsstyring og Løn. I 2015 valgte jeg at skifte til at arbejde med cloud-baseret software og arbejder nu for Talentsoft, som har løsninger målrettet i mod rekrutterings or HR-området.

Omvendt momspligt i XAL

D. 1. juli 2014 har Danmark indført omvendt momspligt på en række nye produkter. Reglerne gælder ikke privates køb. Det er kun erhvervskøb.

Det gælder erhvervsmæssig handel med:

Mobiltelefoner af enhver art, herunder smartphones m.v. Det gælder også ved salg af mobiltelefoner med tilhørende abonnement
Tablets, herunder Android-tablets, Ipad og Windows-tablets.
Spillekonsoller
Chips og microprocessorer (integrerede kredsløbsanordninger i den tilstand, som de er i, inden de integreres i slutbrugerprodukter), herunder CPU-enheder, GPU-enheder og RAM-enheder
Bærbare computere, herunder notebooks

Bemærk at det er uklart hvorvidt en stationær computer er omfattet, mens løs RAM til den stationære er omfattet!!

Regel-ændringen skulle være sket for at ramme nogle få kriminelle som lader deres importselskab gå konkurs efter at have solgt alle varerne. Skyldig moms og eventuelle andre afgifter som staten skulle have haft er ofte gået tabt fordi disse beløb er gået til alt for høje lønninger og advokatudgifter. Men handel med IT-tilbehør er ofte også en risikabel forretning, da der hele tiden kommer nye teknologier frem. Det er derfor meget let at få underskud.

Faktum er at det har man ønsket at stoppe politisk. Derfor skal alle andre virksomheder i Danmark nu være rigtig påpasselig med at indkøbe ovennævnte produkter. En fejlbogføring som resultatet af at man overser at fakturaen er uden moms kan blive fatalt. Bemærk at der er krav om at det på fakturaen står ret tydeligt om fakturaen er uden moms, men da mange virksomheder modtager fakturaer i OIOUBL eller OB-10 format, kan det let overses at der står et eller andet i notat-linjerne. Led efter en tekst som lyder i retning af Omvendt betalingspligt, køber afregner momsen

Offentlige bogholdere kan slippe for at holde øje, da man har lavet loven så offentlige institutioner er fritaget for dette besvær.

I praksis hvad betyder det så?

Kontering ved normal køb med normal moms.

Jo, lad os tage udgangspunkt i indkøbet af en ny mobil til 1.000 kroner. Hidtid ville man have fået en faktura på 1.250 kroner. Så har man posteret 250 kroner på indgående moms. Jeg forklarer i et billed her til højre.

Loven giver mulighed for at man kan blande varer med normal moms og omvendt momspligt på samme faktura. Det kan være at man bestiller en blækpatron på samme ordre. LAD VÆRE MED DETTE. Forlang to fakturaer! Der kommer en momsafstemning bagefter. Hvis man gerne vil undgå at bruge mere tid på den end sin forretning, så hold fakturaer med vareindkøb der har forskellige momstyper adskilte.

Kontering af indkøb når vi taler om varer med omvendt momspligt.

Fremadrettet får man en faktura på 1.000 kroner. Her skal man lave en postering som om man havde gang i en sag med EU-moms. Se her til højre.

Også for sælger er det vigtigt at lave noget kontrol. Først og fremmest skal sælger sikre sig at køber er moms-registreret. Når vi taler om elektronisk fakturering har det længe været et krav at kende kundens momsnummer, da VANS leverandørerne ellers vil returnere fakturaen når man prøver at sende den.

Bemærk at man ved momsafstemningen skal indberette saldoen på modkontoen som salgsmoms. Min tal-magiker snakker om rubrik C på momsangivelsen. På den måde bliver det neutralt for en. Man kan ikke længere trække indgående moms fra. Til gengæld skal man så ikke lægge købsmomsen ud. Om det er en fordel, skal jeg ikke kunne sige, men sådan er loven.

Hvordan sætter jeg det op i XAL?

XAL’s momskartotek. Foreslået opsætning til omvendt momspligt.

I momsbilledet opretter man en ny kode. Det kan være at man har handlet med metalskrot eller kvoter. Så har man sikkert allerede denne kode og kan benytte den eller en kopi af den til dette formål.

Udover tekst skal man sætte et hak i feltet importmoms, selvom det ikke har noget med import at gøre. Ved dette hak har man fortalt systemet af den pågældende moms ikke skal betales til leverandøren. Så skal man angive både momskonto i finanssystemet samt modkonto til denne.

Sidst og ikke mindst skal procenten sættes i bunden. Angiv blank dato eller 1-1-1980 i feltet der angiver hvornår at momssatsen skal gælde fra.

Jeg vil anbefale at man såfremt det er muligt har to kreditor-konti oprettet for samme leverandør for at gøre momsafstemningen endnu mere simpel og nem.

Kilde:
D.A.13.2.2.8 Mobiltelefoner, kredsløbsanordninger, pc’er mv. ML § 46, stk. 1, nr. 8-10 (Skat.DK)

MIKADOS

Da jeg startede på handelsskolen i 1983 havde jeg ingen IT-erfaring. På Folkeskolen havde jeg en kammerat der rodede med en ZX-81. Jeg havde været hjemme hos ham, men havde aldrig kodet et program.

Jeg fandt hurtigt ud af at her var en niche hvor jeg kunne noget specielt. Jeg lavede en del programmer på maskinerne i Comal 80, som var en udvidet Basic version med elementer fra Pascal. Blandt andet et primitiv skydespil, hvor jeg legede med en tilfældighedsgenerator. En anden lille ting var en simulator af skolens tekstbehandlingssystem. Jeg glemte at slukke programmet en dag og det drillede lidt, da nogle skulle skrive tekster.

Det havde dog sine begrænsninger idet at der ikke var grafikmuligheder på de grønne terminaler. Skydespillet var bogstav som bevægede sig vandret ind fra højre mod venstre og man kunne så trykke på ESC det øjeblik man mente at man havde regnet ud hvor hurtigt bogstavet bevægende sig hen over skærmen. Missilet var et andet bogstav som bevægede sig op fra bunden af skærmen.

Meget primitivt, men vi taler om en tid hvor Commodore 64 dårligt var kommet til Danmark. Hvor ZX-Spectrum som bla. blev solgt fra Dysted Data (som iøvrigt stadig eksisterer) i Næstved heller ikke var hvermandseje.

Computeren på Næstved Handelsskole var en SPC/1 fra Dansk Data Elektronik. Operativ systemet hed MIKADOS. Det var en flerbruger udgave af det udbredte 8 bits CP/M system. Styresystemet var Mikados. Senere anskaffede handelsskolen i Næstved en Supermax maskine baseret på en variant af Unix.

Jeg husker at jeg mange år senere læste at Dansk Data Elektronik var hoppet på DOT.COM bølgen og de døde som følge deraf. Ehuset som de hed den sidste tid blev lukket ned på en lidt kedelig måde som fik et retsligt efterspil.

Jeg skylder en stor del af min nuværende karriere de inspirerende mennesker, der arbejdede på Næstved dengang. Jeg ville nok aldrig have været i IT-branchen, hvis det ikke havde været for Dem.

Lidt om fremtiden

Her den 1. oktober arbejder jeg som freelance konsulent. Mit fokus-område vil være på opgaver med ERP-systemerne Microsoft Dynamics C5, XAL og NAV.

Jeg har arbejdet med XAL siden 1991 og C5 siden 1995. Her i august vil læserne af min blog se at jeg også er igang med Navision. Navision har vi dog også haft i Formula på fabrikken i Vivild.

Det er et område i forandring. Hvad skal kunderne gøre? Mange har kørt på XAL og C5 i lang tid. De har fået lavet en masse tilretninger. Microsoft har valgt at udsætte dem for et teknologi-skift. Man kan debattere om tidspunktet var velvalgt, men nu er det sket.

Skal kunderne så blive hængende på den gamle teknologi, eller skal de skifte til den nye teknologi?

Det kommer meget an på om de er parate til at sætte de ressourcer af, som et teknologi-skift kræver.

Et moderne ERP-system “taler” med mange andre systemer. Der er elektronisk fakturering. Der er banking-området. Der er import fra og eksport til web-løsninger. Ja, jeg var endda ude hos Kvalit Solutions i Ølstykke og se en webshop løsning, som var direkte forbundet med C5. Det stiller store krav til kunderne, hvis de har fået lavet en masse tilretninger til deres gamle C5.

Jeg vil ikke kunne give et generelt råd. Der vil være kunder hvor det vil være smart at tage en tænkepause. Den tænkepause vil være at opdatere alt til C5 2012 og anvende det system i de næste par år alt imens de samler både data, samt kræfter til et teknologi-skift.

Der vil være kunder, hvor at et teknologiskift ligger lige for, men så skal de være parate til at se dybt på deres forretningsgange. NAV 2013 alias C5 2014 er et smart system. Det er et udviklet system som rummer rigtig mange af de faciliteter som man lavede til de gamle systemer som tilretninger. Det vil være lidt trist at købe en tilretning blot for at opdage at den facilitet allerede eksisterede i standard-programmet.

Men man skal også være klar over at nok har NAV de pågældende faciliteter, men de ligger ikke altid placeret logisk på samme måde som de gamle tilretninger eller fungerer helt på samme måde. Det er derfor at man skal være parat til at se på sin forretningsgange.

Det arbejde vil jeg gerne yde mit beskedne bidrag til og er man interesseret i at få lidt sparring med en efterhånden gammel dreng, der i samarbejde med direktionen hos Formula og tidligere ude i andre firmaer har prøvet lidt af hvert, så kan jeg kontaktes via telefonnumrene på denne hjemmeside.

Jeg har desuden lavet en lille video. Ja, det er måske ikke den mest popsmarte video, der er produceret, men jeg håber at den fortæller hvad jeg står for: Sikkerhed og stabilitet baseret på struktur, samt viden.