Forfatterarkiv: Carsten Overgaard

Om Carsten Overgaard

Jeg er født i Herlufsholm sogn det herrens år 1966. Efter min tid på Kalbyrisskolen og senere Næstved Handelsskole, startede jeg i EDB-branchen i 1986, nærmere bestemt Poulsen Computercenter i City 2 – Taastrup. Ret tidligt specialiserede jeg mig i økonomi-programmer med hovedvægten lagt på Concorde produkterne. Jeg har taget hele Concorde XAL uddannelsen, inkl.. specialmodulerne Time/Sag, Materiale- og Produktionsstyring og Løn. I 2015 valgte jeg at skifte til at arbejde med cloud-baseret software og arbejder nu for Talentsoft, som har løsninger målrettet i mod rekrutterings or HR-området.

Modersmålsundervisning

Dette var et personligt indlæg i debatten omkring fjernelse af den statslige støtte til modersmålsundervisning. (Offentliggjort 15-02-2005)

Modersmålsundervisning:

Jeg må bidrage med min holdning. Jeg er i den situation at jeg sammen med mine forældre kunne have bedt om modersmålsundervisning. Faktisk blev sognets eksperter konsulteret og deres holdning var helt klar.

Såfremt at risikoen for at jeg skulle ligge sognet til last skulle minimeres, så skulle jeg satse på dansk og den strategi har hjulpet. De sidste mange år har jeg betalt topskat.

Prisen har været at der er dele af min familie, som jeg ikke har kunnet føre en samtale med. Jeg har feks. aldrig haft en tomandssamtale med mine bedsteforældre. Men har prisen så ikke været for høj?

NEJ! For jeg har nydt godt af de goder, der følger med, når man bor i en velfærdsstat som Danmark. Jeg har fået den højeste uddannelse, som kunne udbydes i den del af landet, hvor jeg er vokset op. Med de goder følger der nogle forpligtelser om at kunne bidrage med sin arbejdskraft til samfundet og det har jeg altid forsøgt de steder, hvor jeg har tjent.

Hvis prisen for at kunne få del i de samfundsgoder som Danmark tilbyder, er et tab af den oprindelige kultur, så er der tale om et rent supertilbud, som folk bør takke for at få tilbudt.

Metroprøvetur

Idag d. 23/10-2002 prøvede jeg for første gang den nye metro. Hvad kan man så sige om den?

Ja, jeg ankom i bil. Vestamager har ingen parkeringspladser – kun stoppesteder.

På Ørestad’s station skal man over på den anden side af motorvejen og betale for at parkere. Denne betalingsparkering burde egentlig fungere som parkeringsplads for Ørestad Syd, men det station blev aldrig færdiggjort, men venter på bedre tider.

Ved Ørestads station har Ferring sat sig på de umiddelbare parkeringspladser. Ser man på Ørestadens (Den måske kommende bydel) hjemmeside, kan man se at man har formuleret en parkeringspolitik, som ikke velkommer fremmede uden ærinde til bydelen.

Man må overveje, hvad man gør, når Fields åbner. Fisketorvet er på vej i graven grundet en restriktiv parkeringspolitik, som ikke harmonerer med de mange og tidskrævende tilbud som dette center har.

Det endte med at jeg parkerede på Slusevej gik over til stationen. Ikke særligt brugervenligt, men metroen er måske også primært konstrueret til at bringe folk ud til Ørestaden fra Centrum.

Når nok om det. Selve stationsindtrykket af Ørestads station er venligt. Man kan se at mange passagerer ikke har gennemskuet at der under vandbassinet gemmer sig en cykelkælder. Måske mangler der et skilt. Ihvertfald har man startet en mindre kollektion af cykler ved trapperne. Men sådan ser stationer i Danmark ud, se bare Nørreport.

Ørestad syd, delvis klargjort som station. I baggrunden ses metroselskabets hovedkvarter.

Toget ankom og jeg kom ombord. Selve toget virker som i 2001 behageligt og indbydende. Den støj, som man har skrevet om i aviserne, er ikke værre end andre metrotog, jeg har prøvet rundt omkring. Det vender man sig til.

Jeg prøvede at gennemskue, hvor Ørestad Nord skulle være, men afstanden mellem Bella center og Ørestad er meget lille, så det giver næsten ikke mening at placere en ekstra station imellem disse to stationer. Nord for det nye hospital falder strækningen, så man næsten kører i niveau. Jeg bemærkede et skilt med noget bolig. Jeg ville nu ikke være nabo og sendte en venlig tanke til de personer på Amager, som kommer i samme situation.

Tårnbyborgerne er havnet i en ubehagelig klemme, men det er ikke metroselskabets skyld. Det er politikkernes skyld. Det er dem, der loven om Ørestad har skrevet, hvor at tingene skal i tunnel og hvor de vil rende borgerne der, hvor de er højest, når de plukker jordbær.

Vi kom så til den første undergrundstation, som hedder Islands brygge. Da den ligger lige ved overgangen til tunnel-kørsel, afviger den fra de andre stationer. Vi fortsatte og efter 2 stop, var turen slut, for så var vi ved Nørreport.

På vej tilbage sad jeg og tænkte over de indtryk, jeg havde fået af metroen.

I forhold til de metro-systemer, jeg har prøvet i New York, Stockholm, Helsinki, London og Dusseldorf (sporvogn i tunnel), er den anderledes. Selve systemet er ikke særligt stort og afstandene i tid og km er små. Nu har den kun kørt i normal drift i nogle dage. Derfor kan man ikke vurdere om der vil være lige så mange folk med til dagligt. Folk stod lige så tæt som i en bus, men det må være mere behageligt at stå klemt i 4 min i stedet for 10 min.

De største trusler kommer nok fra passagerne. Danskere giver ikke plads for at andre skal ud af noget som helst før de selv skal ind. Sådan forholder det sig også med metroen – hvorfor skulle det være anderledes. Jeg har fået at vide at 20 sekunder skulle være den tid at stationsopholdene måtte tage inden at dørene skal lukkes igen. Det vil jeg se, før at jeg tror det.

Islands brygge station på vej tilbage mod Ørestaden.

Rent teknisk virker den gennemført i små detaljer. Når et så nyt system er så veldesignet, er der ofte brugt for lang tid og for mange penge på alt det udenom.
Selvfølgelig er det rart med en lys station, men det kan også blive for designerpræget. Måske er det som har kostet kleinerne.

Jeg vil dog alligevel trods det dybe greb at systemet har haft i borgernes lomme ønske metroen held og lykke fremover. Mere metro er ønskeligt. Liniernes udformning kan diskuteres for denne gang er de ikke låst af en lov. Nu må man også have fået nogle erfaringer med hvad, som kan gå galt.

Held og lykke med systemet fremover.

Stations-åbning i Ølstykke

Lidt historie

Ca. 123 år efter at strækningen til Frederikssund blev åbnet, fik Ølstykke d. 14 september 2002 sin egentlige Jernbanestation. Den station, som i dag bærer navnet, burde egentlig rettelig have heddet Udlejre station, da den landsby, som lå op af stationen bar navnet Udlejre. Man genfinder dog med besvær navnet Udlejre i byen da en nyopført kirke i 1990’erne fik navnet Udlejre kirke.

En væsentlig grund til at Ølstykke station i sin tid blev lagt uden for byen, skyldes sikkert at der skulle opnå forbindelse med den tids primære fjernforbindelse: Dillechancen mellem Roskilde og Hillerød. Jernbanens tilblivelse medførte en tilvækst i indbyggertallet og den nye by bygget op omkring Udlejre fik det upassende navn “Ølstykke Stationsby”, hvilket har overlevet og på den måde har optaget navnet så den nye station ikke kunne hedde Ølstykke men derimod Gl. Toftegaard.

Gl. Toftegaard er dog også et pænt navn. Navnet stammer fra den gård, som lå ved siden af Stationen.
Gården blev som så meget andet, der kunne minde om byens oprindelse revet ned i 2002 for at gøre plads til villaer, hvis beboere sikkert vil være med til at fylde deres skattekroner i den altid slunkne kommunalkasse. Alle m2 skal gå til bebyggelse. Det er lige som oppe i tiden – se bare Farum.

Frederikssundsbanen har af en eller anden grund altid været lagt for had af planlæggerne i først de Sjællandske Jernbaner, senere DSB og nu banestyrelsen.
Det startede allerede under anlægsfasen. Strækningen mellem Måløv og Stenløse er moseområde. Der har været adskillelige jordskred på den konto. Faktisk har man så meget respekt for området at man ved udbygningen til dobbeltspor, sænkede strækningen for at undgå unødig brug af moseområdet. Hellede mose var slemt og nu snakker man om en motorvej igennem samme område. God fornøjelse.

Senere kom problemerne til med at brugerne ikke længere havde forbindelse til centrum direkte. Først skiftede man i Vanløse og senere i mange år i Ballerup. I 50’erne forsøgte man et massivt attentatforsøg ved at lukke banen i ydertimerne for at provokere brugerne til at købe egen bil. Masseslagsmål og kaos i Ballerup stoppede dog hurtigt den ide.
Da man naturligt i 80’erne langsomt blev overbevist i det fornuftige at transformere lokaltoget til S-tog var der hurtigt nogle, som mente at befolkningsunderlaget aldrig vil berettige dobbeltspor. Derved fik vi perioden op til i dag med en underlig S-togsafvikling med alle forudsætninger for forsinkelser.

Udvidelsen til dobbeltspor

Udvidelsen har stået på siden slutningen af 90’erne. Onde tunger har påstået at anlægsarbejdet har været planlagt med så mange forstyrrelser for brugerne som muligt så man over for politikerne på Christiansborg har kunnet dokumentere lige præcis hvor besværligt at det vil blive at udvide sporkapaciteten mellem København og Ringsted med flere spor via den såkaldte udbygningsløsning.

Mange parceller langs banen har måttet betale en pris for udvidelse. Gennem Stenløse har man forsøgt forskellige nye teknikker til at opføre støjmure. Måtte de bare holde, så husene ikke bliver begravet. Der har ikke været meget plads og vil man ikke give køb på kommunale grunde, må de private grunde stå for.

I Udlejre (Også kaldet Ølstykke Stationsby) har byen betalt en stor pris for udbygningen. Onde tunger fortæller at DSB gav en pris for at grave banen ned igennem byen, men at dette tilbud afsloges til fordel for den nuværende løsning, som resulterede i de smukke plankeværk (i folkemunde kaldet Fort Knox) og en ny vejføring gennem byen.

Nu står den der så – den nye bane. Lad os håbe at det er prisen værd. Dette afsnit skal ikke tolkes, som om at jeg er imod udvidelsen, men den folkelige debat som burde gå forud for så stort et anlægsarbejde, var nærmest ikke eksisterende.

Beliggenhed

Hvordan finder jeg den nye station. Ja hvis du i bil kommer til Ølstykke så lad være med at kigge på skiltene i byen. Verdenshjørnerne har det med at blive fortolket frit her i byen, hvis man fristes til at følge skiltene. Kør til Stenløse og følg Frederikssundsvejen (Rute 211) mod Stenløse, så kan du ikke undgå at finde den.

Fremtiden?

Store Rørbæk mistede sit trinbræt i 1989. Frederikssund kommune planlægger så meget. En af tingene kunne vise sig at være en ny by. Egentlig fik man kun trinbrættet som en slags kompensation for den mistede Midtbane. Hvad den kommer til at hedde står åben.

En anden ting, som brugerne ser frem til er introduktionen af SA-togsæt på Frederikssundsbanen. Indvielsestoget var af den type, men plandrift rækker vognparken ikke til endnu. Da strækningen er lagt for had fra centraladministrationen, står denne strækning sidst i køen for tildeling af de nye togsæt.

Efterskrift tilføjet 2021

Stationen kom senere til at hedde Egedal da man havde lavet kommunalreformen. Det nye trinbræt i Store Rørbæk kom til at hedde Vinge navngivet efter et vingeskudt by-projekt nær Frederikssund