Synes man, at livet er trivielt med de sædvanlige 50 km på cykel om lørdagen? Har man en dag i den kommende uge hvor man ved, at man vil kede sig ihjel? Så kommer svaret her:
En planlagt langdistance træningstur til steder, hvor man garanteret ikke kommer lige med det samme.
Jeg havde glæden at foretage en sådan sidste sommer (i 1992).
Kl. 7.00 kørte jeg hjemmefra. Efter et kort stop på tanken, satte jeg kursen mod Vordingborg. Efter 40-45 min, kunne jeg slå ind på cykelstien over Storstrømsbroen. (Man skal huske at det egentlig er forbudt at køre på omfartsvejen. Derfor skal man køre ind til banegården, dreje til højre langs godsbanegården – så går resten af sig selv). Kl. 9.00 befandt jeg mig omkring Guldborgssundbroen. Der har været udemærket cykelsti hele vejen over Falster bortset fra en enkelt gang, hvor man skulle kryse vejen.
Når man kører på en gammel hovedfærdselåre, som landevejen ned over Lolland, kan man ligge mærke til alle de kiosker, tankstationer og kroer, som er nedlagt efter at motorvejen er kommet til. Men efter nogle km. kom jeg til Sakskøbing og forlod den straks efter. (Død by). Der er ikke så langt fra Sakskøbing til Maribo og der var pludselig lidt selskab på vejen. Rart med afveksling, men det skyldes nok at det efterhånden var blevet lidt af formiddagen. Nu manglede jeg bare de sidste km. ud til Nakskov – “piece of cake” tænkte jeg. Køreturen var indtil da foregået med ca. 30 km/t.
Men .. DER FINDES IKKE NOGET MERE TRIST AT SE PÅ END VESTLOLLAND. Uden synsindtryk bliver en cykeltur kedeligt, og hastigheden faldt da også til 27 km/t. Efter ca. 3,5 time befandt jeg mig i Nakskov. Da den nordlige omfartsvej er en motortrafikvej, kommer man ind i Nakskov sydfra igennem et idylisk villakvater. Fra min tid som medefisker ved jeg at inderfjorden lå inde til venstre bag husene. Efter at have spurgt om vej til Tårs. (Surprise – 10 km), måtte jeg sætte farten op for at få færgen. Efter ca. 4 timer 10 min timers non-stop kørsel (95 km) tog jeg færgen over.
Under overfarten spiste jeg nogle frikadeller med kartoffelsalat og drak en grape til. Kl. ca. 13.00 var jeg på Langeland.
Vel ankommet til Langeland, spurgte jeg om vej til Rudkøbing. Manden, som jeg talte med, må have haft en dårlig dag, for han sendte mig ud på en omvej, fandt jeg senere ud af. Under gennemkørslen af Rudkøbing truede min mave pludselig med, at frikadellerne fra færgen skulle tygges en gang til. Jeg måtte lige stoppe og sunde mig lidt.
Efter en kort pause kørte jeg videre mod Svendborg. Jeg havde ikke studeret denne strækning særlig grundig, hvilket var en fejl. Tåsinge er kuperet og Bregninge ligger i 71 meters højde. Jeg var træt da jeg kom til Svendborg, så jeg tog en slapper på torvet, hvor en finsk gruppe optrådte.
Kl. 16.00 kørte jeg mod Nyborg. Nu fik jeg medvind og kørte rask til. Kl. 17.30 var jeg fremme ved Nyborg efter en begivenhedsløs tur. Dem, der har været med færgen over på cykel på en almindelig hverdag ved at cyklen skal placeres lige inde for bovporten og eftersom IC-3 togene har førsteprioritet, er der ikke meget plads. Men det gik da.
Ca. kl. 18.30 var jeg i Korsør og kunne sætte kursen på Næstved. Der var medvind og Fuglebjerg – Slagelsevej ruten blev valgt. Jeg var fremme ca. kl. 20.15 og en arbejdsdag var til ende.
Tour de fakta: Køretid 8 timer 10 min. Distance ca. 211 km. Total tid incl. pauser 12 timer 30 min.
Gode råd: Medbring overfartsplaner og gennemfotografer ruten i hovedet eller medbring kortbog i rygsækken. Der behøves ikke overvældende træning, men man bør nok være to personer, idet især Vestlolland er dødkedelig. Man føler sig hensat til en midtamerikansk stat med uendelige kornmarker.