Her i starten af November var jeg igen på besøg hos Talentsoft i Holland. Det var faktisk mit første besøg efter trafikuheldet. Uden at komme ind på mere idet at det er noget som Talentsoft skal have lov til at fortælle på deres blog, er der store nyheder på vej i Hello Talent, som er et sourcing modul. Man kan uden videre køre en hel rekrutteringsproces i det. Data lagres på sikre datacentre i Frankrig, hvor de opbevares helt i overensstemmelse med krav for personfølsomme oplysninger. | |
Jeg tog afsted om Søndagen så jeg var frisk udhvilet til mandag. Fra København flyver jeg til Amsterdam, idet hovedkontoret ligger i Haag. Der er godt nok en lille lufthavn i Rotterdam, men dels er forbindelserne til Amsterdam flere og dels er en af de vigtigste togstrækninger i Holland anlagt under lufthavnen, så man kan være fremme i Haag på lidt over en halv time. Havde turen gået direkte til kontoret, som det nogengange er sket, når jeg har taget et tidligt fly, ville jeg stå af på stationen Haag Hollandspor (HS), hvor jeg derefter vil tage sporvogn 1 eller sporvogn 15 ud til kontoret som ligger i forstaden Rijswijk. Denne gang fortsatte jeg dog til Delft, hvor hotellet ligger. | |
Jeg bemærker mig en del debat omkring omkostninger i IT-branchen rullet op ved danske domstole, hvor man i nogle segmenter bor mere end komfortabelt. Anderledes beskeden er man i mit segment, men jeg synes bestemt ikke at der mangler noget, når man er på forretningsrejse, men herom senere.
Da jeg kom til Hotellet, fik jeg at vide at hotellet var fuldt booket. Jeg havde dog reserveret i forvejen. Jeg er fast kunde hos det hotel når jeg er i Holland, idet Bridges Hotel ligger centralt i forhold jernbane og sporvogn kombineret med det faktum at det er nemt at finde rundt i Delft i forhold til Haag og der er mange gode spisesteder. Hotellet havde løst problemet ved at jeg fik en lejlighed, de også råder over i gaden bagved hotellet. Jeg må sige at jeg var imponeret. Lejligheden var i 3 plan. Øverst en sovesektion, i midten stuen og nederst et køkken, samt badeværelse. Hvad kan man forlange mere. Rent praktisk åbnede det muligheden for at jeg i stedet for at sidde alene på et eller andet spisested ude i byen, kunne spise hjemme på værelset. Det betød fest! Således fik jeg både kaffe og kage til aftenen alle dage og jeg fik løst ekstra opgaver om aftenen. Jeg startede hver morgen med en løbetur. Delft er lidt mørk om morgenen og der er brosten en del steder, hvilket ikke er sjovt at løbe på, men det gik. Det blev til 3 koncentrerede arbejdsdage og en masse sager blev lukket. Når man sidder i Danmark sker det en gang imellem at jeg savner den direkte personlige kontakt med udviklere og kollegaer i Holland, men det hører med til arbejdet som supporter i en International virksomhed. Skype og andre værktøjer gør det nemmere, men personlig kontakt er endnu engang det bedste. Jeg er begyndt at arbejde en del mere med API og CSS-filer. Jeg arbejder i øjeblikket med at forstærke vores kundesupport i Danmark så vi kan løse flere opgaver af mere teknisk karakter i Danmark for at kunne tilbyde kunderne kortere svartider. Det betyder flere rejser til Holland og Paris, men det er noget som jeg med min baggrund som programmør i økonomi-systemer som Navision C5, XAL og NAV kan bidrage med uden at der skal meget efteruddannelse til. I forvejen hjælper jeg i fritiden med at sætte blogs op, hvor jeg også støder på opgaver hvor man skal vide noget om CSS, så det lå ikke langt fra mig at gå ind i det på mit arbejde. Nu venter julemåneden. Der bliver ganske meget at lave. Det ser jeg frem til. |
Kategoriarkiv: Talentsoft
DHL stafetten 2017
Det er efterhånden blevet nogle år siden jeg deltog i DHL-staffen sidst. Jeg deltog på Formula koncernens hold i 2013. Nu var jeg så tilbage som løber for første gang siden mit liv ændrede sig markant da jeg blev kørt ned af en varevogn som drejede til højre hvor der var indkørsel forbudt. Det kan man læse mere om i et tidligere blog indlæg.
I år deltog jeg på Team Talentsoft’s hold. Sidste år måtte jeg nøjes med at være tilskuer, da jeg var midt i et genoptræningsforløb hvor jeg på det tidspunkt var på et stadie hvor det alene handlede om at blive i stand til at passe mit arbejde.
Hvordan gik det så? Ja, det lykkedes mig faktisk at løbe hurtigere end i 2013 og det på trods af at jeg ikke længere ejer mit GPS-ur. Min Ventus GPS ur havde et opladeligt batteri som ikke længere virkede og højst mærkværdigt havde de valgt at lave et ur, hvor man ikke kunne skifte batteri, hvilket er et ufatteligt valg, når man tænker på at det er til salg for cirka 500 kroner og derved burde være et ur, som burde følge en resten af livet.
Istedet måtte jeg planlægge mit løb med målinger taget igennem min Endomondo app på min mobil-telefon, hvilket langt fra er et optimalt valg. Da jeg ikke har et betalingsabonnement kan jeg ikke få telefonen til at give mig løbende tilbagemeldinger undervejs. Men det lykkedes da. En stor del af min genoptræning har været at arbejde med min holdning under løb. Jeg er blevet utrolig skrøbelig og får hurtigt smerter i læn og nakke hvis jeg ikke hele tiden har fokus på at holde ryggen så lodret som muligt.
Mit næste løb er Zombie-løbet, hvor jeg sammen med min søn skal løbe vores første trailløb sammen.
Om Talentsoft
Foranledet af flere forespørgsler vil jeg kort fortælle hvad jeg beskæftiger mig med hos Talentsoft.
Talentsoft har to produkt-serier, hvor jeg står for at understøtte danske og nogle internationale kunder, når det drejer sig om PXS-produktserien.
Vi har 3 programmer i denne serie.
- PXS rekruttering: Dette program tillader kunderne at styre rekrutteringsprocessen. Programmet kan integreres med virksomhedernes hjemmeside og der kan sendes data til eksterne annonce-sider og databaser. Endvidere har en række kunder integration til løn-systemer og HR-systemer så stamddata for den eller de kandidater, som bliver valgt til ansættelse, kan sendes til disse systemer.
- PXS PhD: Dette system tillader universiteter og andre videregående uddannelsessteder at følge de studerendes fremdrift i gennem deres studietid. Der kan indbygges remindere til de studerende, supervisorer, skoleledere og andet personale, der skal være en del af den proces.
- PXS Kursusmodul. Et system, som tillader en kursusvirksomhed eller en anden organisation, som udbyder eksterne kurser kontrol med hvor mange der har meldt sig til kurser, integration til hjemmesider, hvor deltagere kan melde sig til.
Derudover har Talentsoft en bred palette af systemer indenfor rekruttering og HR, samt et gratis program som hedder HelloTalent.
Disse programmer vil jeg fortælle om i et senere indlæg.
Talentsoft var stærkt repræsenteret på Dansk HR
Det er nu over 1 år siden at jeg tog et skridt ud af en ny sti i min erhvervskarriere og jeg er ikke spor skuffet. Faktum er at meget software i dag er placeret i skyen. Kravene til hele tiden at køre på opdateret software er stigende. Det at hygge sig med egen server i kælderen og eget IT-personale er en ting der hører fortiden til.
Det kan man beklage eller også må man følge strømmen. Jeg har selv en fortid i at passe servere, men jeg har skiftet spor. Ja, der er dage hvor jeg savner at åbne for kassen så at sige og tage fat. Heldigvis er min søn en selvbygger ud i PC’ere, så jeg kan få min lyst styret.
Talentsoft som jeg arbejder for, markedsfører alene produkter som findes ude i skyen. Bliver man kunde, skal man ikke møde på med IT-udstyr selv udover den maskine som man tilgår Internettet med.
Vi tilbyder en komplet palette af produkter indenfor HR-området. Vi taler om produkter som understøtter hele forløbet fra rekruttering, onboarding til løbende understøttelse af HR-området med f.eks. software til MUS-processen i virksomhederne.
Men vi har så meget mere. Vi har et gratis produkt som hedder Hello Talent. Det er et sourcing værktøj beregnet til mindre virksomheder, som ikke vil investere i et decideret rekrutteringsmodul. Vi taler om en software hvor man kan etablere en pulje af potentitielle kandidater. Man kan tilkøbe forskellige integrationsmoduler og man kan tilkøbe muligheden for at lade flere bedømmere give deres vurderinger af kandidaterne i de puljer man etablerer.
Da jeg kom til Talentsoft i København var det for at bruge mine erfaring i at yde support til at få styr på den daglige support af eksisterende kunder. Jeg var medarbejder nummer 4 i Danmark i februar 2015. Nu er vi 12 personer på kontoret i København. Vi var stærkt tilstede på Træfpunkt HR som fandt sted i sidste uge.
Jeg har haft en forrygende tid hos Talentsoft og har også rejst en del. Jeg har været i Haag og Paris af flere omgange og det er også blevet til et besøg i Antwerpen.
Jeg håber at fremtiden bringer lige så meget spændende nyt hos det har været tilfældet hidtil. Nogen gange skal man prøve noget nyt. Jeg er bestemt ikke blevet skuffet.