Kategoriarkiv: Oplevelser

En tur i Sverige

Beretningen om en træningstur bare for sjov

Ca. kl. 7 kørte jeg hjemmefra Ølstykke. Efter 2 timer på en utrolig smuk tur over Hillerød, ankom jeg lidt i 9 til Helsingør, hvor jeg købte en færgebillet til under 40 kr. Efter en kort overfart ankom jeg til Sverige, hvorefter at jeg satte kursen mod syd til første planlagte stop – Landskrona.

Efter at have kørt nogle kilometers penge, så løb jeg ind i et særligt svensk fænomen. I stedet for at skilte med vejen til nærmeste større by, skiltede de kun med vejen til de nærmeste 5 par huse, som kunne antage karakter af landsby. Så jeg kom hurtigt på afveje til GranTofta, hvor jeg via en lokal blev ledt tilbage på hovedvejen. Der var smukt omkring Grumslöv og også lidt kuperet, så der måtte arbejdes lidt.

Efter en times kørsel fra Helsingborg kom jeg efter en lang nedkørsel til Landskrona. Her fik jeg hævet nogle penge i hvad vi i Danmark vil kalde “Onkel Dan”. Jeg fortsatte min odysse mod syd og blev snart i tvivl om ruten igen. Jeg var drejet tilhøjre ned mod Barsebæk, men jeg vidste at den lå på en halvø, så jeg havde ikke lyst til at køre helt derud blot for at køre stort set den samme vej tilbage igen.

Jeg drejede så til venstre igennem en lille flække som hed Svarnabakken, men kom hurtigt retur igen. Derefter kørte jeg langs en golfbane på en vej, som så ud som om at den skulle gå ligeud i det uendelige. Da golfbanen tog sin slutning, drejede jeg derfor endnu engang til venstre mod Hofterup, hvor jeg spiste en is hos den lokale Købmand. Jeg fik øje på et oversigtskort, som gav mig en ide om, hvilken vej, jeg burde vælge.

Jeg fandt ned til næste flække, som hed Löddeköbinge. Der hang et bedre skilt. Nu skulle jeg blot passere Lomma-bugten og så ville jeg nå frem til Malmø. Køreturen foregik på smalle og dobbelt-rettede cykelstier. Det skred derfor kun langsomt fremad, men efter ca. 5 timers cykling kom jeg langt om længe frem til Malmø.

Jeg besluttede mig at spise inden at jeg fra Malmø Syd tog toget hjem til Danmark. Jeg skulle dog nok have valgt Malmø Centralstation fordi at stationen var ubemandet og det var umulig at gennemskue hvordan man skulle købe en cykelbillet. (En mail til DSB gav heller ikke svar. De vidste nemlig ikke noget om svenske automater.) Men jeg kom da til Kastrup til sidst. I Kastrup valgte jeg ruten over centrum, hvilket ikke var det smarteste valg. Da jeg kom til Herlev punkterede jeg. Det begyndte at regne og derfor besluttede jeg at 154 km på cykel var nok for denne dag, hvorefter at jeg tog S-toget hjem til Ølstykke.

Der er paradoksalt at det koster næsten 7 gange mere med toget end med en færge for at komme over Øresund. Næste gang, jeg vil køre turen – hvis jeg gider Sverige mere på grund af den dårlige skiltning – så bliver det fra Syd mod Nord. Så vil jeg slippe for problemerne med svenske togbilletter.

Bauknect vaskemaskine

Den nedbrudte kontravægt.
Den nedbrudte kontravægt.

Vaskemaskinen (Bauknect WAK 7680) blev købt hos Service-ringen (i dag Punkt 1) d. 18.1.2003. Vi havde service d. 7.11.2003, hvor vi fik skiftet kontravægt og låge.

I påsken 2005 brød den så helt sammen, hvor den hoppede ud af dens position og klemte sig op imod et bord.

Jeg gik ind på importørens hjemmeside og fejlmeldte maskinen.

Rester af kontravægten, som ligger spredt ud over gulvet
Rester af kontravægten, som ligger spredt ud over gulvet

Der gik 3 uger og der skete ingenting.

Min kone skulle have vasket tøj, så jeg tog ned til Punkt 1 i Stenløse, som dengang også lå i Ølstykke og Måløv for at købe en ny.

En uge senere – 4 uger efter den var blevet indrapporteret så ringede en repræsentant fra importøren og skældte os ud fordi vi havde brugt den web-formular som de havde på deres hjemmeside istedet for at ringe til dem. Vi havde ved at købe en anden maskine frasagt os service og vi var nogle underlige mennesker der brugte Internettet istedet for at ringe til dem.

Skader på lågen og kabinettet
Skader på lågen og kabinettet

Jeg var så paf over den ringe kundebetjening at jeg slet ikke gad at gøre mere ved sagen. Jeg ved godt at jeg er ny i byen. Jeg ved godt at jeg ikke har et 100 procent etnisk dansk ophav. Jeg ved at jeg skal være ydmyg privat og ikke kan føre mig frem som tidligere bestyrelsesmedlem i et aktieselskab og IT-chef i en større grafisk virksomhed i en sag som er privat og ikke har noget at gøre med mit professionelle virke.

Alligevel tænker jeg tilbage på sagen med bitterhed. Maskinen nåede at være i drift i 2 år og 2 måneder. Importørens konklusion var at den manglende holdbarhed skyldtes at huset var i så dårlig stand, at en så kraftig og god vaskemaskine aldrig burde være monteret på adressen.

Jeg tænker: Hvorfor laver Bauknect så en hjemmeside med en web-formular til indrapportering af fejl? Skal kunder der køber Bauknect tage fri fra deres arbejde for at kunne telefonere med dem for selvfølgelig taler man ikke privat i sin arbejdstid. Det er uforenligt med mine og formentlig mange andres moral-følelse at tage problemstillinger fra privatlivet med på arbejde. Når man er på arbejde, så skylder man al sin tid arbejdet.

Klemt ind imod et bord
Klemt ind imod et bord

Sagen fik dog en positiv udgang i det Punkt 1 gik ind og modregnede den nye maskines pris. De kunne formentlig godt forstå at vi som kunde hos Bauknect kunne føle os snydt af at virksomheden stiller et positivt image op i form af en hjemmeside som opfordrer til at man skal komme med sine problemer til dem kun for at blive skældt ud, hvis man følger deres hjemmesides opfordring.

Så tak til Punkt 1 i Stenløse. Skam til det personale hos Bauknect som slet ikke har forstået essensen af hvad kundeservice rummer.

Metroprøvetur

Idag d. 23/10-2002 prøvede jeg for første gang den nye metro. Hvad kan man så sige om den?

Ja, jeg ankom i bil. Vestamager har ingen parkeringspladser – kun stoppesteder.

På Ørestad’s station skal man over på den anden side af motorvejen og betale for at parkere. Denne betalingsparkering burde egentlig fungere som parkeringsplads for Ørestad Syd, men det station blev aldrig færdiggjort, men venter på bedre tider.

Ved Ørestads station har Ferring sat sig på de umiddelbare parkeringspladser. Ser man på Ørestadens (Den måske kommende bydel) hjemmeside, kan man se at man har formuleret en parkeringspolitik, som ikke velkommer fremmede uden ærinde til bydelen.

Man må overveje, hvad man gør, når Fields åbner. Fisketorvet er på vej i graven grundet en restriktiv parkeringspolitik, som ikke harmonerer med de mange og tidskrævende tilbud som dette center har.

Det endte med at jeg parkerede på Slusevej gik over til stationen. Ikke særligt brugervenligt, men metroen er måske også primært konstrueret til at bringe folk ud til Ørestaden fra Centrum.

Når nok om det. Selve stationsindtrykket af Ørestads station er venligt. Man kan se at mange passagerer ikke har gennemskuet at der under vandbassinet gemmer sig en cykelkælder. Måske mangler der et skilt. Ihvertfald har man startet en mindre kollektion af cykler ved trapperne. Men sådan ser stationer i Danmark ud, se bare Nørreport.

Ørestad syd, delvis klargjort som station. I baggrunden ses metroselskabets hovedkvarter.

Toget ankom og jeg kom ombord. Selve toget virker som i 2001 behageligt og indbydende. Den støj, som man har skrevet om i aviserne, er ikke værre end andre metrotog, jeg har prøvet rundt omkring. Det vender man sig til.

Jeg prøvede at gennemskue, hvor Ørestad Nord skulle være, men afstanden mellem Bella center og Ørestad er meget lille, så det giver næsten ikke mening at placere en ekstra station imellem disse to stationer. Nord for det nye hospital falder strækningen, så man næsten kører i niveau. Jeg bemærkede et skilt med noget bolig. Jeg ville nu ikke være nabo og sendte en venlig tanke til de personer på Amager, som kommer i samme situation.

Tårnbyborgerne er havnet i en ubehagelig klemme, men det er ikke metroselskabets skyld. Det er politikkernes skyld. Det er dem, der loven om Ørestad har skrevet, hvor at tingene skal i tunnel og hvor de vil rende borgerne der, hvor de er højest, når de plukker jordbær.

Vi kom så til den første undergrundstation, som hedder Islands brygge. Da den ligger lige ved overgangen til tunnel-kørsel, afviger den fra de andre stationer. Vi fortsatte og efter 2 stop, var turen slut, for så var vi ved Nørreport.

På vej tilbage sad jeg og tænkte over de indtryk, jeg havde fået af metroen.

I forhold til de metro-systemer, jeg har prøvet i New York, Stockholm, Helsinki, London og Dusseldorf (sporvogn i tunnel), er den anderledes. Selve systemet er ikke særligt stort og afstandene i tid og km er små. Nu har den kun kørt i normal drift i nogle dage. Derfor kan man ikke vurdere om der vil være lige så mange folk med til dagligt. Folk stod lige så tæt som i en bus, men det må være mere behageligt at stå klemt i 4 min i stedet for 10 min.

De største trusler kommer nok fra passagerne. Danskere giver ikke plads for at andre skal ud af noget som helst før de selv skal ind. Sådan forholder det sig også med metroen – hvorfor skulle det være anderledes. Jeg har fået at vide at 20 sekunder skulle være den tid at stationsopholdene måtte tage inden at dørene skal lukkes igen. Det vil jeg se, før at jeg tror det.

Islands brygge station på vej tilbage mod Ørestaden.

Rent teknisk virker den gennemført i små detaljer. Når et så nyt system er så veldesignet, er der ofte brugt for lang tid og for mange penge på alt det udenom.
Selvfølgelig er det rart med en lys station, men det kan også blive for designerpræget. Måske er det som har kostet kleinerne.

Jeg vil dog alligevel trods det dybe greb at systemet har haft i borgernes lomme ønske metroen held og lykke fremover. Mere metro er ønskeligt. Liniernes udformning kan diskuteres for denne gang er de ikke låst af en lov. Nu må man også have fået nogle erfaringer med hvad, som kan gå galt.

Held og lykke med systemet fremover.