Kategoriarkiv: Oplevelser

Stations-åbning i Ølstykke

Lidt historie

Ca. 123 år efter at strækningen til Frederikssund blev åbnet, fik Ølstykke d. 14 september 2002 sin egentlige Jernbanestation. Den station, som i dag bærer navnet, burde egentlig rettelig have heddet Udlejre station, da den landsby, som lå op af stationen bar navnet Udlejre. Man genfinder dog med besvær navnet Udlejre i byen da en nyopført kirke i 1990’erne fik navnet Udlejre kirke.

En væsentlig grund til at Ølstykke station i sin tid blev lagt uden for byen, skyldes sikkert at der skulle opnå forbindelse med den tids primære fjernforbindelse: Dillechancen mellem Roskilde og Hillerød. Jernbanens tilblivelse medførte en tilvækst i indbyggertallet og den nye by bygget op omkring Udlejre fik det upassende navn “Ølstykke Stationsby”, hvilket har overlevet og på den måde har optaget navnet så den nye station ikke kunne hedde Ølstykke men derimod Gl. Toftegaard.

Gl. Toftegaard er dog også et pænt navn. Navnet stammer fra den gård, som lå ved siden af Stationen.
Gården blev som så meget andet, der kunne minde om byens oprindelse revet ned i 2002 for at gøre plads til villaer, hvis beboere sikkert vil være med til at fylde deres skattekroner i den altid slunkne kommunalkasse. Alle m2 skal gå til bebyggelse. Det er lige som oppe i tiden – se bare Farum.

Frederikssundsbanen har af en eller anden grund altid været lagt for had af planlæggerne i først de Sjællandske Jernbaner, senere DSB og nu banestyrelsen.
Det startede allerede under anlægsfasen. Strækningen mellem Måløv og Stenløse er moseområde. Der har været adskillelige jordskred på den konto. Faktisk har man så meget respekt for området at man ved udbygningen til dobbeltspor, sænkede strækningen for at undgå unødig brug af moseområdet. Hellede mose var slemt og nu snakker man om en motorvej igennem samme område. God fornøjelse.

Senere kom problemerne til med at brugerne ikke længere havde forbindelse til centrum direkte. Først skiftede man i Vanløse og senere i mange år i Ballerup. I 50’erne forsøgte man et massivt attentatforsøg ved at lukke banen i ydertimerne for at provokere brugerne til at købe egen bil. Masseslagsmål og kaos i Ballerup stoppede dog hurtigt den ide.
Da man naturligt i 80’erne langsomt blev overbevist i det fornuftige at transformere lokaltoget til S-tog var der hurtigt nogle, som mente at befolkningsunderlaget aldrig vil berettige dobbeltspor. Derved fik vi perioden op til i dag med en underlig S-togsafvikling med alle forudsætninger for forsinkelser.

Udvidelsen til dobbeltspor

Udvidelsen har stået på siden slutningen af 90’erne. Onde tunger har påstået at anlægsarbejdet har været planlagt med så mange forstyrrelser for brugerne som muligt så man over for politikerne på Christiansborg har kunnet dokumentere lige præcis hvor besværligt at det vil blive at udvide sporkapaciteten mellem København og Ringsted med flere spor via den såkaldte udbygningsløsning.

Mange parceller langs banen har måttet betale en pris for udvidelse. Gennem Stenløse har man forsøgt forskellige nye teknikker til at opføre støjmure. Måtte de bare holde, så husene ikke bliver begravet. Der har ikke været meget plads og vil man ikke give køb på kommunale grunde, må de private grunde stå for.

I Udlejre (Også kaldet Ølstykke Stationsby) har byen betalt en stor pris for udbygningen. Onde tunger fortæller at DSB gav en pris for at grave banen ned igennem byen, men at dette tilbud afsloges til fordel for den nuværende løsning, som resulterede i de smukke plankeværk (i folkemunde kaldet Fort Knox) og en ny vejføring gennem byen.

Nu står den der så – den nye bane. Lad os håbe at det er prisen værd. Dette afsnit skal ikke tolkes, som om at jeg er imod udvidelsen, men den folkelige debat som burde gå forud for så stort et anlægsarbejde, var nærmest ikke eksisterende.

Beliggenhed

Hvordan finder jeg den nye station. Ja hvis du i bil kommer til Ølstykke så lad være med at kigge på skiltene i byen. Verdenshjørnerne har det med at blive fortolket frit her i byen, hvis man fristes til at følge skiltene. Kør til Stenløse og følg Frederikssundsvejen (Rute 211) mod Stenløse, så kan du ikke undgå at finde den.

Fremtiden?

Store Rørbæk mistede sit trinbræt i 1989. Frederikssund kommune planlægger så meget. En af tingene kunne vise sig at være en ny by. Egentlig fik man kun trinbrættet som en slags kompensation for den mistede Midtbane. Hvad den kommer til at hedde står åben.

En anden ting, som brugerne ser frem til er introduktionen af SA-togsæt på Frederikssundsbanen. Indvielsestoget var af den type, men plandrift rækker vognparken ikke til endnu. Da strækningen er lagt for had fra centraladministrationen, står denne strækning sidst i køen for tildeling af de nye togsæt.

Efterskrift tilføjet 2021

Stationen kom senere til at hedde Egedal da man havde lavet kommunalreformen. Det nye trinbræt i Store Rørbæk kom til at hedde Vinge navngivet efter et vingeskudt by-projekt nær Frederikssund

Sydlandsøerne på cykel

Synes man, at livet er trivielt med de sædvanlige 50 km på cykel om lørdagen? Har man en dag i den kommende uge hvor man ved, at man vil kede sig ihjel? Så kommer svaret her:

En planlagt langdistance træningstur til steder, hvor man garanteret ikke kommer lige med det samme.

Jeg havde glæden at foretage en sådan sidste sommer (i 1992).

Kl. 7.00 kørte jeg hjemmefra. Efter et kort stop på tanken, satte jeg kursen mod Vordingborg. Efter 40-45 min, kunne jeg slå ind på cykelstien over Storstrømsbroen. (Man skal huske at det egentlig er forbudt at køre på omfartsvejen. Derfor skal man køre ind til banegården, dreje til højre langs godsbanegår­den – så går resten af sig selv). Kl. 9.00 befandt jeg mig omkring Guldborgssundbroen. Der har været udemærket cykelsti hele vejen over Falster bortset fra en enkelt gang, hvor man skulle kryse vejen.

Når man kører på en gammel hovedfærdselåre, som landevejen ned over Lolland, kan man ligge mærke til alle de kiosker, tankstationer og kroer, som er nedlagt efter at motorvejen er kommet til. Men efter nogle km. kom jeg til Sakskøbing og forlod den straks efter. (Død by). Der er ikke så langt fra Sakskøbing til Maribo og der var pludselig lidt selskab på vejen. Rart med afveksling, men det skyldes nok at det efterhånden var blevet lidt af formiddagen. Nu manglede jeg bare de sidste km. ud til Nakskov – “piece of cake” tænkte jeg. Køreturen var indtil da foregået med ca. 30 km/t.

Men .. DER FINDES IKKE NOGET MERE TRIST AT SE PÅ END VEST­LOLLAND. Uden synsindtryk bliver en cykeltur kedeligt, og hastigheden faldt da også til 27 km/t. Efter ca. 3,5 time befandt jeg mig i Nakskov. Da den nordlige omfartsvej er en motortra­fikvej, kommer man ind i Nakskov sydfra igennem et idylisk villakvater. Fra min tid som medefisker ved jeg at inderfjorden lå inde til venstre bag husene. Efter at have spurgt om vej til Tårs. (Surprise – 10 km), måtte jeg sætte farten op for at få færgen. Efter ca. 4 timer 10 min timers non-stop kørsel (95 km) tog jeg færgen over.

Under overfarten spiste jeg nogle frikadeller med kartoffelsa­lat og drak en grape til. Kl. ca. 13.00 var jeg på Langeland.

Vel ankommet til Langeland, spurgte jeg om vej til Rudkøbing. Manden, som jeg talte med, må have haft en dårlig dag, for han sendte mig ud på en omvej, fandt jeg senere ud af. Under gennemkørslen af Rudkøbing truede min mave pludselig med, at frikadellerne fra færgen skulle tygges en gang til. Jeg måtte lige stoppe og sunde mig lidt.

Efter en kort pause kørte jeg videre mod Svendborg. Jeg havde ikke studeret denne strækning særlig grundig, hvilket var en fejl. Tåsinge er kuperet og Bregninge ligger i 71 meters højde. Jeg var træt da jeg kom til Svendborg, så jeg tog en slapper på torvet, hvor en finsk gruppe optrådte.

Kl. 16.00 kørte jeg mod Nyborg. Nu fik jeg medvind og kørte rask til. Kl. 17.30 var jeg fremme ved Nyborg efter en be­givenhedsløs tur. Dem, der har været med færgen over på cykel på en almindelig hverdag ved at cyklen skal placeres lige inde for bovporten og eftersom IC-3 togene har førsteprioritet, er der ikke meget plads. Men det gik da.

Ca. kl. 18.30 var jeg i Korsør og kunne sætte kursen på Næst­ved. Der var medvind og Fuglebjerg – Slagelsevej ruten blev valgt. Jeg var fremme ca. kl. 20.15 og en arbejdsdag var til ende.

Tour de fakta: Køretid 8 timer 10 min. Distance ca. 211 km. Total tid incl. pauser 12 timer 30 min.

Gode råd: Medbring overfartsplaner og gennemfotografer ruten i hovedet eller medbring kortbog i rygsækken. Der behøves ikke overvældende træning, men man bør nok være to personer, idet især Vestlolland er dødkedelig. Man føler sig hensat til en midtamerikansk stat med uendelige kornmarker.

Referat af Sorø Triathlon – afholdt d. 21/7-91

I 1991 deltog jeg i en triathlon konkurrence på den halve jernmandsdistance. Her er et referat som jeg skrev den i DSI-tekst:

Jeg stod op på en trist søndag morgen kl. 6.00, så jeg kunne nå at få noget morgenmad. Efter at have gennemgået min checkliste (hvor jeg glemte alle ideer om at tage sololie med), pakkede jeg tingende ned i varevognen.

Derefter hentede jeg videoapparatet, Mogens og Susanne (reportage holdet), Petrea m.fl, hvorefter vi satte kursen mod Sorø.

Vel ankommet til Sorø akademi, rapporterede jeg mig til stævne¬ledelsen og fik udleveret min pose med hætte (alt for sponsorene).

Vi tog derefter ned til søen for at se dykænderne starte på den kvarte. Efter lidt sightseeing og diverse toiletbesøg, klargjorde jeg mig til konkurrencen.

Man kender det med at komme halvt ned i våddragten og finde ud af at man skal på toilettet, men klar til start blev jeg da.

3 min. før start hoppede jeg i det 18,8 varme vand. (Jeg svømmer kun uden våddragt, når det bliver så varmt at krebsene bliver røde.) Min startposition var for tæt på land idet jeg kæmpede lidt med tangplanter under starten.

20 min. inde i svømningen fandt jeg ud af at mine dugfrie svømmebriller ikke er dug-frie og det medførte desværre en noget slingrende kurs op mod andet vende-mærke. Det var svært at se forskel på svømmere og de små bøjer på størrelse med en fodbold. Men det hjalp lidt da en robåd lagde sig en på en parallel kurs en 5-6 meter væk. 52 min. efter start trådte jeg op på land.

I skiftezonen fumlede jeg lidt med mit licensnummer og snart var jeg på vej ud på cykelruten. De første 20 km gik som en leg. Så kom der straks andre boller på suppen, da man skulle hjem igen.

Den ene bakke efter den anden hev kræfterne ud af benene. Det høje dæktryk jeg kørte med gjorde at jeg fik problemer med min ryg, som blev rystet godt. Når – men den første omgang blev kørt med 29,8 km/t, så det var udmærket. Anden omgang blev en gentagelse af første, men med en indlagt krise ved 65 km. Når ikke engang 42-21 er lavt nok, så er der dømt problemer. Resultat blev, at hastigheden for hele cykelturen faldt til 27,5 km/t. Så efter 3 timer og 15 min var jeg klar til løbeturen.

Løbeturen blev en behagelig overraskelse. Selv om jeg var betydelig mere træt før løbeturen her, end jeg var i Hillerød, løb jeg bedre. Jeg gik ikke en eneste gang, bortset fra ved væskedepoterne. Der var steder hvor mit løb var ekstremt langsomt, som f.eks ved broen ved 6 km og 16 km.

Min sluttid blev 6 timer 28 min, hvilket jeg var tilfreds med. Vi kørte derefter hjem til Næstved, hvor vi gennemså de optagelser, Mogens havde lavet med min far’s videokamera, imens aftenmaden blev nydt.