Selfie taget foran Team Talentsoft’s telt
Det er efterhånden blevet nogle år siden jeg deltog i DHL-staffen sidst. Jeg deltog på Formula koncernens hold i 2013. Nu var jeg så tilbage som løber for første gang siden mit liv ændrede sig markant da jeg blev kørt ned af en varevogn som drejede til højre hvor der var indkørsel forbudt. Det kan man læse mere om i et tidligere blog indlæg.
I år deltog jeg på Team Talentsoft’s hold. Sidste år måtte jeg nøjes med at være tilskuer, da jeg var midt i et genoptræningsforløb hvor jeg på det tidspunkt var på et stadie hvor det alene handlede om at blive i stand til at passe mit arbejde.
Hvordan gik det så? Ja, det lykkedes mig faktisk at løbe hurtigere end i 2013 og det på trods af at jeg ikke længere ejer mit GPS-ur. Min Ventus GPS ur havde et opladeligt batteri som ikke længere virkede og højst mærkværdigt havde de valgt at lave et ur, hvor man ikke kunne skifte batteri, hvilket er et ufatteligt valg, når man tænker på at det er til salg for cirka 500 kroner og derved burde være et ur, som burde følge en resten af livet.
Talentsoft’s bannere
Istedet måtte jeg planlægge mit løb med målinger taget igennem min Endomondo app på min mobil-telefon, hvilket langt fra er et optimalt valg. Da jeg ikke har et betalingsabonnement kan jeg ikke få telefonen til at give mig løbende tilbagemeldinger undervejs. Men det lykkedes da. En stor del af min genoptræning har været at arbejde med min holdning under løb. Jeg er blevet utrolig skrøbelig og får hurtigt smerter i læn og nakke hvis jeg ikke hele tiden har fokus på at holde ryggen så lodret som muligt.
Mit næste løb er Zombie-løbet, hvor jeg sammen med min søn skal løbe vores første trailløb sammen.
Om Talentsoft
Foranledet af flere forespørgsler vil jeg kort fortælle hvad jeg beskæftiger mig med hos Talentsoft.
Talentsoft har to produkt-serier, hvor jeg står for at understøtte danske og nogle internationale kunder, når det drejer sig om PXS-produktserien.
Vi har 3 programmer i denne serie.
- PXS rekruttering: Dette program tillader kunderne at styre rekrutteringsprocessen. Programmet kan integreres med virksomhedernes hjemmeside og der kan sendes data til eksterne annonce-sider og databaser. Endvidere har en række kunder integration til løn-systemer og HR-systemer så stamddata for den eller de kandidater, som bliver valgt til ansættelse, kan sendes til disse systemer.
- PXS PhD: Dette system tillader universiteter og andre videregående uddannelsessteder at følge de studerendes fremdrift i gennem deres studietid. Der kan indbygges remindere til de studerende, supervisorer, skoleledere og andet personale, der skal være en del af den proces.
- PXS Kursusmodul. Et system, som tillader en kursusvirksomhed eller en anden organisation, som udbyder eksterne kurser kontrol med hvor mange der har meldt sig til kurser, integration til hjemmesider, hvor deltagere kan melde sig til.
Derudover har Talentsoft en bred palette af systemer indenfor rekruttering og HR, samt et gratis program som hedder HelloTalent.
Disse programmer vil jeg fortælle om i et senere indlæg.