En af mine skolekammerater fra Folkeskolen Dorte Kajhøj Lund gennemførte New York Marathon i år på trods af en skade tidligere på året. Det er meget imponerede. Det vækker minder om da jeg selv gennemførte dette Marathon i 1993. Det var ikke en af mine hurtigste Marathons, men det var en af mine bedste. Jeg fik set så meget af byen. New York består af 5 bydele. Løbet fandt sted før en af borgmestrene greb ind overfor vold og fik ryddet op. Derfor var det dengang nærmest umuligt at gå rundt i de 5 bydele uden at være i risiko for at lide overlast.

Jeg oplevede som sagt mange ting under mit ophold i New York. Jeg kom op i de gamle tvillinge-tårne. Jeg smagte eksotisk mad. Jeg mindes bla. at jeg fik en frokost i Midtown og skulle på toilettet bagefter. Ude på toilettet hænger der så et skilt som fortæller at ansatte skal vaske hænder efter toiletbesøg. Eneste problem: Vandhanen virker ikke! Jeg tog også den fulde tur med Circle Line, som dog var ved at koste mig livet da en flok Japanere var ved at kæntre skibet da de alle på samme tid skulle optage hjemmevideoer af Frihedsgudinden med deres 20 kg. tunge videoapparater. Det var inden Smartphones overhovedet blev udtænkt som et koncept.

Jeg har forsøgt at finde den morgenmadsrestraurant via Google Street View hvor jeg spiste idet Hotel Wolcott ikke serverede morgenmad. Det har ikke været muligt. De serverede den dejligste morgenmad for kun 20 kroner inklusive kartofler. En græsk familie drev stedet og da jeg bad om at få min kaffe hel sort uden antydning af mælk kunne de se at jeg var udlænding. Da jeg sagde jeg var Dansker spurgte de om Prins Henrik havde fundet sin bortløbne hund igen.

Verdenen var allerede dengang lille helt uden Internettets hjælp! Alle virkede så informeret om de vigtige ting i livet. At de så ikke helt vidste hvor Danmark var, er en anden sag. Et eller andet sted så bor der flere mennesker i deres lokale by end der bor i Danmark, så hvorfor skulle de vide det? Jeg ved heller ikke hvor mange mennesker der bor i Nykøbing Mors uden at skulle slå op på Internettet.

Mit startnummer i 1993 var 18.080. Min sluttid blev 4:52:10 efter et Marathon præget af det frygteligste maveonde. Alligevel står turen til New York i dag som en af mine største oplevelser. Jeg kommer nok aldrig til at løbet dette løb igen, men det gør ikke noget. Nogen ting i livet er så gode at man kun skal nyde dem i begrænsede mængder så man den dag når ens bucketlist er krydset af og man lægger sig for at sove den sidste lange søvn, kan tænke tilbage på disse store oplevelser.

Jeg tror at min skolekammerat vil være enig med mig i at løbet i New York er et man husker for livet. Stort tillykke til hende!

P.S. Hvis jeg kunne gøre en enkelt ting om var det at løbe på øverste dæk på Verrazano-Narrows Bridge. Lige efter start er der mange som skal tisse og det gør de så på broen. Urinen løber gennem samlingerne ned på løberne nedenunder.