Kategoriarkiv: Tanker

50 år

Så nåede jeg det halve århundrede. I en optimal verden så skulle der være 10 år tilbage inden efterlønnen, men sådan er det desværre ikke mere.

Jeg har haft et rigt liv med børn som er faldet heldigt af stammen og en kone som stadig kan holde mig ud selv efter at have delt bolig med mig i over 20 år.

Jeg har haft en karriere, hvor jeg baseret på min baggrund med delvis fremmed herkomst nåede meget længere end forventet og selv efter at staten via digitaliseringen valgte at lukke et helt fag for at efterlade 25.000 mennesker heriblandt mig med behovet for at finde nyt arbejde, var heldig at finde et godt arbejde, hvor jeg kan få tiden til at gå indtil pensionen formentlig kommer til mig før livet er slut. Jeg er taknemlig for alle de år med gode kollegaer på både tidligere arbejdspladser, men også på min nuværende arbejdsplads.

At nå pensionsalderen bliver ikke helt nemt idet at jeg så skal leve betydelig længere end hvad mandlige medlemmer af familien har præsteret i den tidligere generation. Her tænker jeg på min far og hans brødre, hvor 3 døde som henholdsvis værende 59, 60 og 62 år.

Jeg har også truffet moralske valg som har endt med at koste mig indtil videre 140.000 kroner. Jeg ved at jeg med min etniske baggrund havde en særlig forpligtelse overfor det land, som ladet mig bo her og netop fordi jeg med min etniske baggrund tog et moralsk valg imod de anbefalinger ankestyrelsen skrev til mig jeg skulle have fulgt skal jeg betale regningen.

Det har selvfølgelig gjort at hver dag siden januar 2012 har budt på et smag af bitterhed, en smag af vrede. Noget som jeg så vidt som muligt har forsøgt at undertrykke i forhold til mit arbejde og mine nære. Jeg vil nok aldrig blive i stand til at kaste stemplet som delvis 2. generationsindvandrer af mig. Det har Egedal kommune mindet mig om en gang om måneden.

Jeg håber at den bitterhed jeg har båret på i alle de måneder ikke har sat for store spor og vil sige tak til alle dem som har støttet min familie i den svære tid.

Om der bliver 50 år mere eller om det kun skal blive 10 ved jeg ikke, men jeg tror på at der vil blive nogle lyse stunder – bare en gang imellem. Jeg er taknemlig for den jeg har haft. Minderne vil jeg eje for evigt og dem kan jeg leve på resten af min tid på denne jord.

Tanker om en ny fremtid.

Det føles lidt mærkeligt at skulle tage stilling til hvad jeg skal arbejde med de sidste år inden pension. Faktum er at jeg pr. dags dato er at betragte som ufaglært.

Kursus centeret

Kursus centeret

Det mærkelige er at jeg ikke dumpede i det som kurset gik ud på, men jeg dumpede til eksamen. Vi var 7 som gik til eksamen på dette kursus som koster 40.000 kroner. 2 Bestod. Læreren beklagede meget. Han havde selv bestået netop den eksamen for et år siden og der var vægten lagt på selve NAV. Men spørgsmålene gik netop ikke på programmering i NAV, men derimod på spørgsmål omkring kodningens betydning for den database (Microsoft SQL) som ligger under.

Det er et sprog som jeg ikke kan og aldrig har fået undervisning i, så når et spørgsmål lyder hvilken betydning som en kode sætning i SQL kan skrives som I NAV, så er det svært at svare når man intet ved om SQL.

Et anden spørgsmål var stillet i Visual Studio som heller ikke berøres ret meget i undervisningsmaterialet dels fordi at der har været store problemer med hvilke Visual Studio versioner som passer sammen med hvilke NAV versioner og Visual Studio slet ikke bliver brugt med næste version af NAV, så læreren brugte ikke tiden på det og jeg har aldrig haft adgang til endsige erfaring med brugen af Visual Studio, så de spørgsmål var også spild.

Et af spørgsmålene gik på SMTP dvs. kodning så man kan få NAV til at sende mails, men undervisningsmaskinen var virtuel og fuldstændig afskåret fra omverdenen så hvordan kan man kode noget til at sende mails på en isoleret maskine?

Læreren var dybt forbavset da den ene elev efter den anden kom tilbage og var dumpet. Det havde han ikke prøvet før. Der var fejl i kursus materialet. Statistik modulet bliver ikke kaldt med SHIFT + Kontrol + J. Man bruger en Funktionstast og har gjort det i de sidste mange versioner.

Mange spørgsmål gik på den specifikke tilretning som var givet i manualen, men den havde læreren valgt at se bort fra da den ikke forklarer noget om kodeteknikken i NAV. Vi har ikke set tilretningen, så de enkelte afkroge kan jeg ikke vide noget om.

Jeg har taget en eksamen i nogle programmer jeg aldrig har set og aldrig har fået undervisning i. Under kurset kunne jeg mærke på de feedbacks vi fik under konstruktionen af tilretninger i NAV at jeg sagtens kan lave dem af en høj kvalitet, men skal jeg bestå eksamen i NAV skal jeg have undervisning i 3-4 andre programmer og et par års erfaring i dem. Det vil kort sagt aldrig ske. Selv ikke hvis jeg havde forsat i Formula de næste 10 år. Faktum er jeg har brændt 4 års undervisningsbudget af på 1 uge. Jeg vil skulle bruge mere end 10 års budget for en typisk IT-ansat for at kunne få den viden gennem kurser i stedet for dagligt arbejde for at komme i nærheden af bestå. Min score var 429 hvor man skal have 700. Det vil sige at jeg aldrig var tæt på.

Det betyder også at jeg må sætte mig nye mål i livet. Efter jeg fik resultatet gik jeg en tur i byen for at tænke. Jeg har besluttet mig at satse på at blive slutbruger supporter på MS-Office programmerne, som jeg har brugt gennem 20 år og som jeg nu takket være kurset faktisk kan lave både statistikker og grafer til trukket fra NAV kernen.

Det er der ikke de store penge i. 25K om måneden vil være højt sat, men det er et arbejde og jeg kan tilbyde min viden til de firmaer som skal videre fra C5 og XAL som er de udgåede produkter jeg skulle have levet af indtil min pension. Jeg ved stadig temmelig meget om de gamle produkter som vil være til at finde i nogle år endnu.

Hotellet jeg boede på

Hotellet jeg boede på

Er jeg trist? Ja, for jeg er ked af at have brugt så mange penge på et kursus som er blevet oversolgt af en nu fyret medarbejder hos Firebrand. Kurset rummede det som det skulle. Jeg har fået så meget ny viden som jeg kan gøre brug af. Men eksamen var en slags stop eksamen lavet for at de NAV firmaer der har solgt NAV i lang tid og som har autorisationerne på plads ikke får så meget konkurrence fra de firmaer der som mig havde baseret hele deres livsvirke på XAL og C5.

Faktum er at der var mange år tilbage i disse programmer. Jeg har skrevet både kald til Browsere og rapporter som kan lave XML-filer i miljøer som stammer fra DOS-tiden. Der var intet som forhindrede at både XAL og NAV kunne have været kørt videre mindst 15 år endnu.

Kunne jeg ikke bare lade som om jeg havde bestået og begynde at sælge tilretninger? Selvfølgelig kunne jeg det. Det er faktisk hvad Firebrand råder os til. Sælge tilretninger, få erfaring og så komme tilbage og tage eksamen. Men det vil være svindel!

For er meningen med en eksamen ikke at vise at man kan noget før man gør det? Er der ikke det samme som at give bilnøglerne til nogle 18-årige og så sige til dem at de kan gå op til køreprøve når de har kørt nogle år?

Jeg har aldrig på noget som helst tidspunkt lavet tilretninger i programmer jeg ikke havde studeret i forvejen. Før markedet for økonomi-programmer blev systematiseret i små karteller installerede jeg programmer som Concorde C4 og DSI-system. Jeg husker især en af de store installationer hos Børge Andersen med næste 200 brugere. Det var meningen at selve produktionen skulle drives i noget som hed i retning af Minord. Det kom aldrig op og køre. Jeg overtog og lavede Børge Andersens styring af deres rotationsproduktion i DSI-system. Det var arbejde 18 timer i døgnet og kun få timers søvn. Jeg boede i Næstved, så jeg sov nogle gange på gulvet i fabrikken inde i Brøndby. Timeprisen var 250 kroner uanset tidspunktet i døgnet. Systemet kom til at virke og jeg fik viden om den grafiske branche, som jeg mere eller mindre har levet af siden.

Så kom årene med kartel-systemerne og ja, der blev tjent gode penge. I dag koster det over 1.000 kroner at få en konsulent mellem 9 og 15. Dobbelt op om natten. Det er så hvad man vil råde os til at flå ud af lommerne hos kunderne imens vi er ufaglærte og gøre os klar til en eksamen en gang i fremtiden. Det tåler min moral ikke. Jeg vil ikke opkræve den slags penge når jeg ikke har papir på at jeg kan det.

Jeg vil gå efter et reelt arbejde hvor jeg kan se folk i ansigtet om dagen og mit eget i spejlet derhjemme om aftenen uden at få dårlig samvittighed. Når en dør lukkes, må man åbne en ny. Som det ser ud nu så bliver det MS-office programmerne som bliver mit nye arbejdsområde.

P.S. Skulle der være nogle derude som undrer sig over hvad jeg har lavet hos Formula foruden Office-programmerne, XAL og C5 så kan jeg nævne at vi har 5 fysiske servere med Vmware hvor der ligger 20 servere. Vi har anvende Microsoft Exchange. Jeg har selv virtualiseret serverne. Jeg har selv opdateret Exchange 5.5 til 2003. Jeg har opsat DHCP-ranges. Jeg har arbejdet med vores interne DNS-servere. Jeg har erfaring i både Windows NT 4.0, Windows 2003 og Windows 2008 på serversiden. På klientsiden har det været Windows 95, 98, 2000, XP, Windows 7 og nu Windows 8. Jeg har stået for den daglige drift af en Mailmarshal server. Jeg har erfaring med F-secure anti-virus. Kort sagt jeg har prøvet meget, som jeg har lært at bruge internt og desværre ikke har papir på, hvilket jeg så i lyset af denne oplevelse i England heller ikke vil prøve på. Jeg har udpræget erfaring med XML-formatter. Jeg har faktisk skrevet et layout i det nu pensionerede OIOXML format da Microsoft ikke var klar med en faktureringsrutine da det blev lovkrav. Jeg kan en masse ting som jeg ikke vil fakturere folk for som konsulent, men som jeg gerne vil hjælpe med ved en eventuel ansættelse i en intern IT-afdeling.

Når en branche forandres

For lidt over 20 år siden var en epoke slut i midt liv. Fra 1986 til 1993 arbejdede jeg som konsulent for virksomheder der ville have økonomi-systemer. Jeg har tidligere skrevet om et af de store projekter jeg dengang var involveret i – installationen af et Concorde økonomi-system hos Børge Andersen, der dengang var et større grafisk hus i Brøndby. Et projekt som af forskellige omveje har ført mig til mit nuværende arbejde i Formula-koncernen.

Men min tid ude i City 2 bestod også af at ekspedere kunder der skulle anvende en PC til deres hjem og det er i den forbindelse jeg skriver dette blog-indlæg. For jeg stoppede ikke frivilligt i min stilling dengang. Min arbejdsplads blev nedlagt. Branchen havde ændret sig. En større del af virksomhedens omsætning kom fra salg til private kunder og den omsætning blev flyttet til supermarkeder og Radio/TV branchen væk fra de specialiserede firmaer som den jeg var ansat i.

Ledelsen kunne ikke udskille erhvervsdelen og valgte derfor at gå helt ud af branchen. Når jeg ser tilbage på det i dag, ville jeg gerne have været bedre informeret om hvor man var på vej hen, så jeg i samarbejde med nogle af mine daværende kollegaer måske kunne have købt aktiviteter fra for at starte op for os selv imens at blandt andet min alder var til det. Desværre kom beslutningen først ud til os medarbejdere da beslutningen om at lukke ned var taget. Jeg kom dog videre alligevel og ser i dag tilbage på de år jeg havde ude i City 2 glæde.

Når jeg åbner dagens aviser og især en artikel i Computer World så er det klart at branchen har flyttet sig endnu engang. Kunderne dengang fravalgte professionel rådgivning for at se på prisen. De ville nok besøge den virksomhed jeg var ansat i, men kunne de spare 100 kroner, så købte de i Radio/TV-forretningerne eller måske i et supermarked. Det kan jeg ikke bebrejde dem. Vi lever i et samfund hvor velfærden har været under konstant afvikling siden 1972 i den hellige harmoniserings navn. Vi skal tilpasse os medlemsstaterne i EU og harmonisering er nedjustering til laveste fællesnævner. Vi kan blot se ud over de mange lande for at se hvor lavt denne fællesnævner er.

Den lektie kunderne i City 2 lærte mig har gjort at jeg køber elektronik i Aldi, dele til cykler hos T.Hansen eller Harald Nyborg og diverse ting over Internettet. Ja, faktisk ser det ud som om at en forretning som El-giganten gerne vil have at jeg køber deres ting over Internettet da varerne koster mere i deres forretninger. Mit seneste fjernsyn blev bestilt på denne måde. Der var 200 kroner at spare jf. ekspedienten, så selvfølgelig tog jeg hans råd.

Artiklen i Computerworld spår traditionelle kæder som Fona en svær tid. Jeg er enig. Radio/TV-branchen vil om 5 år være en branche der er præget af at man har nogle show-rooms med varesortimentet hvor kunderne kan låne en PC til at bestille varerne eller gå hjem for at købe varen via egen computer. Jeg kan se at det går samme vej, når vi taler hårde hvidevarer.

Jeg er ikke skadefro, så jeg glæder mig ikke over at de Fona-medarbejdere som tilbage i 1993 sørgede for at jeg ikke skulle arbejde i forretning, nu må ud og finde nye græsgange. Vi har ikke længere råd til snak, vi har ikke længere råd til personlig kontakt, vi skal bruge aftener og nætter på at blive eksperter på hvad vi skal bruge i hjemmet uanset om det er computer, fjernsyn, køleskab eller vaskemaskine. Det er udviklingen.

Men hvad skal vi så leve af? Det kan jeg ikke svare på for ellers havde jeg startet egen virksomhed i 1993 imens jeg kunne tillade mig det da jeg ikke havde stiftet familie endnu. Jeg vil blot sige at min livserfaring er at der er en eller anden form for fremtid for dem, der fokuserer på at tjene den virksomhed som giver dem lov til at arbejde for dem ydmygt og pligtopfyldende.

Man taler meget om hvem som har pligt til sørge for at den danske arbejdskraft er uddannet til at møde morgendagens udfordringer og her vil jeg understrege at det er der kun en part som må tage ansvar. Det er ikke den enkelte medarbejder eller dennes arbejdsplads. Det er staten eller samfundet. Vi lever i et land hvor uddannelse er statsfinansieret – også efteruddannelse. Sørger staten ikke for at tage ordentlig hånd om dem som ikke længere kan indgå i produktionsapparatet så taber landet som helhed.

Det er her hvor noget fejler. Uddannelse koster og fungerer mange steder som en bremsesko for optimale priser og fri konkurrence. Det er derfor glædeligt at bedemandsbranchen er blevet gjort fri da den i al for lang tid har kunnet bestemme hvor mange der skulle uddannes og derved hvor mange nye forretninger som måtte komme til. Jeg savner det samme pres fra staten mod min branche. Siden 1991 har der været konstant underskud af aktører på markedet for Microsoft økonomi-programmer. Der er for få leverandører og der er for få programmører. Et veluddannet land som Danmark burde ikke have behov for import af IT-specialister under nogen som helst omstændigheder, men det sker fordi konkurrencen for området ikke er optimal.

Jeg håber derfor at der er skabes en løsning for de mennesker som bliver skubbet ud af Radio/TV branchen. Her har staten en opgave for udviklingen kan de ikke standse.

Link til artiklen i Computer World:
Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur (Computer World, 1. november 2013)