Her i starten af November var jeg igen på besøg hos Talentsoft i Holland. Det var faktisk mit første besøg efter trafikuheldet. Uden at komme ind på mere idet at det er noget som Talentsoft skal have lov til at fortælle på deres blog, er der store nyheder på vej i Hello Talent, som er et sourcing modul. Man kan uden videre køre en hel rekrutteringsproces i det. Data lagres på sikre datacentre i Frankrig, hvor de opbevares helt i overensstemmelse med krav for personfølsomme oplysninger. | |
Jeg tog afsted om Søndagen så jeg var frisk udhvilet til mandag. Fra København flyver jeg til Amsterdam, idet hovedkontoret ligger i Haag. Der er godt nok en lille lufthavn i Rotterdam, men dels er forbindelserne til Amsterdam flere og dels er en af de vigtigste togstrækninger i Holland anlagt under lufthavnen, så man kan være fremme i Haag på lidt over en halv time. Havde turen gået direkte til kontoret, som det nogengange er sket, når jeg har taget et tidligt fly, ville jeg stå af på stationen Haag Hollandspor (HS), hvor jeg derefter vil tage sporvogn 1 eller sporvogn 15 ud til kontoret som ligger i forstaden Rijswijk. Denne gang fortsatte jeg dog til Delft, hvor hotellet ligger. | |
Jeg bemærker mig en del debat omkring omkostninger i IT-branchen rullet op ved danske domstole, hvor man i nogle segmenter bor mere end komfortabelt. Anderledes beskeden er man i mit segment, men jeg synes bestemt ikke at der mangler noget, når man er på forretningsrejse, men herom senere.
Da jeg kom til Hotellet, fik jeg at vide at hotellet var fuldt booket. Jeg havde dog reserveret i forvejen. Jeg er fast kunde hos det hotel når jeg er i Holland, idet Bridges Hotel ligger centralt i forhold jernbane og sporvogn kombineret med det faktum at det er nemt at finde rundt i Delft i forhold til Haag og der er mange gode spisesteder. Hotellet havde løst problemet ved at jeg fik en lejlighed, de også råder over i gaden bagved hotellet. Jeg må sige at jeg var imponeret. Lejligheden var i 3 plan. Øverst en sovesektion, i midten stuen og nederst et køkken, samt badeværelse. Hvad kan man forlange mere. Rent praktisk åbnede det muligheden for at jeg i stedet for at sidde alene på et eller andet spisested ude i byen, kunne spise hjemme på værelset. Det betød fest! Således fik jeg både kaffe og kage til aftenen alle dage og jeg fik løst ekstra opgaver om aftenen. Jeg startede hver morgen med en løbetur. Delft er lidt mørk om morgenen og der er brosten en del steder, hvilket ikke er sjovt at løbe på, men det gik. Det blev til 3 koncentrerede arbejdsdage og en masse sager blev lukket. Når man sidder i Danmark sker det en gang imellem at jeg savner den direkte personlige kontakt med udviklere og kollegaer i Holland, men det hører med til arbejdet som supporter i en International virksomhed. Skype og andre værktøjer gør det nemmere, men personlig kontakt er endnu engang det bedste. Jeg er begyndt at arbejde en del mere med API og CSS-filer. Jeg arbejder i øjeblikket med at forstærke vores kundesupport i Danmark så vi kan løse flere opgaver af mere teknisk karakter i Danmark for at kunne tilbyde kunderne kortere svartider. Det betyder flere rejser til Holland og Paris, men det er noget som jeg med min baggrund som programmør i økonomi-systemer som Navision C5, XAL og NAV kan bidrage med uden at der skal meget efteruddannelse til. I forvejen hjælper jeg i fritiden med at sætte blogs op, hvor jeg også støder på opgaver hvor man skal vide noget om CSS, så det lå ikke langt fra mig at gå ind i det på mit arbejde. Nu venter julemåneden. Der bliver ganske meget at lave. Det ser jeg frem til. |
Kategoriarkiv: IT-programmering
DHL stafetten 2017
Det er efterhånden blevet nogle år siden jeg deltog i DHL-staffen sidst. Jeg deltog på Formula koncernens hold i 2013. Nu var jeg så tilbage som løber for første gang siden mit liv ændrede sig markant da jeg blev kørt ned af en varevogn som drejede til højre hvor der var indkørsel forbudt. Det kan man læse mere om i et tidligere blog indlæg.
I år deltog jeg på Team Talentsoft’s hold. Sidste år måtte jeg nøjes med at være tilskuer, da jeg var midt i et genoptræningsforløb hvor jeg på det tidspunkt var på et stadie hvor det alene handlede om at blive i stand til at passe mit arbejde.
Hvordan gik det så? Ja, det lykkedes mig faktisk at løbe hurtigere end i 2013 og det på trods af at jeg ikke længere ejer mit GPS-ur. Min Ventus GPS ur havde et opladeligt batteri som ikke længere virkede og højst mærkværdigt havde de valgt at lave et ur, hvor man ikke kunne skifte batteri, hvilket er et ufatteligt valg, når man tænker på at det er til salg for cirka 500 kroner og derved burde være et ur, som burde følge en resten af livet.
Istedet måtte jeg planlægge mit løb med målinger taget igennem min Endomondo app på min mobil-telefon, hvilket langt fra er et optimalt valg. Da jeg ikke har et betalingsabonnement kan jeg ikke få telefonen til at give mig løbende tilbagemeldinger undervejs. Men det lykkedes da. En stor del af min genoptræning har været at arbejde med min holdning under løb. Jeg er blevet utrolig skrøbelig og får hurtigt smerter i læn og nakke hvis jeg ikke hele tiden har fokus på at holde ryggen så lodret som muligt.
Mit næste løb er Zombie-løbet, hvor jeg sammen med min søn skal løbe vores første trailløb sammen.
Om Talentsoft
Foranledet af flere forespørgsler vil jeg kort fortælle hvad jeg beskæftiger mig med hos Talentsoft.
Talentsoft har to produkt-serier, hvor jeg står for at understøtte danske og nogle internationale kunder, når det drejer sig om PXS-produktserien.
Vi har 3 programmer i denne serie.
- PXS rekruttering: Dette program tillader kunderne at styre rekrutteringsprocessen. Programmet kan integreres med virksomhedernes hjemmeside og der kan sendes data til eksterne annonce-sider og databaser. Endvidere har en række kunder integration til løn-systemer og HR-systemer så stamddata for den eller de kandidater, som bliver valgt til ansættelse, kan sendes til disse systemer.
- PXS PhD: Dette system tillader universiteter og andre videregående uddannelsessteder at følge de studerendes fremdrift i gennem deres studietid. Der kan indbygges remindere til de studerende, supervisorer, skoleledere og andet personale, der skal være en del af den proces.
- PXS Kursusmodul. Et system, som tillader en kursusvirksomhed eller en anden organisation, som udbyder eksterne kurser kontrol med hvor mange der har meldt sig til kurser, integration til hjemmesider, hvor deltagere kan melde sig til.
Derudover har Talentsoft en bred palette af systemer indenfor rekruttering og HR, samt et gratis program som hedder HelloTalent.
Disse programmer vil jeg fortælle om i et senere indlæg.
Et besøg hos Thansen udløste gamle minder
Idag lagde jeg vejen omkring Thansens nyåbnede forretning i Ølstykke fordi jeg blandt andet skulle have en ekstra sikkerhedsvest.
Jeg bruger altid sikkerhedsvest når jeg cykler fordi klokken 6:30 ofte byder på nat-kørsel og det samme gør sig iøvrigt gældende når jeg kører hjem hvor jeg ofte først er fremme omkring klokken 19.
I Thansen havde de idag et IT-problem. Kun de kunder som havde bestilt på nettet blev betjent. Thansen har flere numre-serier. Kontant nummer serien startede åbentbart ved 1 og jeg trak nummer 17 cirka klokken 11:22. Tiden gik og skærmen viste slet ikke min nummer-serie. Folk var frusteret. Jeg fik forklaringen fra en af de hårdt arbejdende medarbejdere at system tog dem som havde bestilt vare først.
Hvad gør en IT-mand som undertegnede så? Han bestiller varerne på nettet i butikken, når det efter 40 minutter ikke går som det forventes. Jeg brugte min telefon. Som min søn sikkert ville udtale sig nedtalende så bestilte jeg i telefonens browser istedet for en app. Men jeg er over 50. Jeg kan ikke have Apps for alle de butikker, jeg handler i. Det må række med dem hvor jeg får en form for medlemsrabat.
Jeg fik et ordrenummer og skyndte mig hen til standeren og trykkede mit mobil nummer ind. Nu fik jeg nummer 61. Jeg tænkte at jeg havde været lige hurtig nok da jeg over ved kassen kunne se et DOS-billede på skærmen. Jeg konkluderede at den eksport som måtte være mellem programmet på kassen, nummer-systemet og programmet til web-butikken lige skulle have lov til at udveksle deres data. Efter 1 minut prøvede jeg igen og endelig fik jeg det forjættede nummer i 500 serien som var nummer-serien for “Click & Collect” kunderne.
Der gik derefter ikke lang tid før at jeg kunne se mit nummer på skærmen og næsten præcis en time senere kunne jeg få mine varer og begive mig hjemad. Forinden havde jeg en kort samtale med en anden kunde og selvom jeg først ikke genkendte programmet på skærmen så viste det sig at være Microsoft Business Solution XAL (Concorde XAL) som kørte der.
Microsoft stoppede supporten af XAL i 2009. Siden den dag har det påhvilet kunderne selv at holde deres program ved lige. I Formula forsøgte vi at forlade XAL i 2012. Idag ærgrer jeg mig over at vi forlod dette program for hverken C5 eller NAV viste sig at bringe lykke eller forbedring til virksomhedens forretning. Jeg vil faktisk hævde at de to andre programmer gjorde livet sværere for ledelsen at overskue hvordan driftten gik idet vi over årene havde udviklet en række forekast og budget moduler som fortalte os lige præcis hvor meget vi tjene ned til sidste 5 øre.
Men var det så XAL’s fejl at købet af sølle 4 varer i dag tog en time? Nej. XAL var kun bygget med en ordrenummer serie. Standeren som man trykker på i butikken er ikke i online forbindelse med XAL udover en form for import / eksport rutine.
Jeg er ikke klar over om personalet om morgenen ikke havde indstillet dette program korrekt eller der var en decideret fejl i programmet, men ihvertfald burde systemet tillade at en kasse blev reserveret til kontant-kunder, men de andre kasser blev forbeholdt kunder som havde bestilt deres varer på nettet.
Idag beskæftiger jeg mig med noget helt andet end XAL, men det ændrer ikke på min opfattelse af at Microsoft begik en fejltagelse ved at lade programmet udgå næsten 20 år før man med rimelighed kunne hævde at programmet havde udtjent sin levetid. Jeg har tidligere på denne blog vist hvordan man kan lave en URL inde i XAL som kan kaldes fra programmet.
Jeg har også i min tid skrevet kode som kunne konstruere en XML-fil (OIOXML) som kunne fortolkes som elektronisk faktura.
Det giver mening at Thansen stadig anvender XAL med de begrænsninger alle programmer et eller andet sted har. Det eneste jeg kan bekymre mig over, hvis jeg stod i den IT-ansvarliges sko, måtte være om lagermodulet var blevet for omskrevet for heri lå den virkelige fare ved XAL.
I dag supporterer jeg PXS-serien hos Talentsoft (Produktserien, som tidligere hed PeopleXS). I dette produkt har vi en række special-moduler for bestemte kunder. Det giver altid en udfordring når der kommer nye versioner. TS-serien (De originale Talentsoft produkter) har ingen af den slags tilretninger. Her findes kun funktionalitet som alle kunder kan vælge til. Udfordringen ligger så når man møder en kunde som har et behov så specielt at kun en special-udvikling vil løse problemet. Her er TS-serien så ude af billedet indtil at der er flere kunder som vil have det samme og programmeringen laves medmindre at kunden re-vurderer om der virkelig er brug for den helt unikke funktionalitet. I 99 procent af tilfældet vil den sidste procents kode være for dyr og det vil i virkeligheden være bedre for kunden at løse opgaven på en anden måde og “nøjes” med standard-funktionaliteten.
Jeg håber Thansen det bedste med deres XAL-løsning, som jeg på ingen måde finder forældet, men jeg vil aldrig mere gå ind i deres butik og forvente at købe kontant. Så hellere “Click & Collect”. Man skal lære af sine fejl og kan man lave ordren i butikken, er likviditetstabet på grund af at have penge ude og svømme før man kan hente varerne, til at overse.