Kategoriarkiv: IT-programmering

Excel og SQL-forbindelser til NAV eller C5

Har man en C5 eller en NAV, der kører på en SQL database, så kan man fra en office-pakke lave et dataopslag direkte til et givent kartotek (table) inde NAV eller C5.

Jeg har lavet denne Youtube video, som viser hvordan man gør.

Man skal holde sig for øje at den slags forbindelser forårsager en afvikling af en Query ned i det kartotek man ønsker data fra. Spørger man således på lagerposteringer og er der mange af dem, så kommer opslaget til at trække alvorligt på SQL-databasen og indhentning af data vil tage lang tid.

Man skal også holde sig for øje at NAV og C5 har forskellig datastruktur inde i SQL. NAV laver en kopi af en table pr. regnskab. Dvs. “Item Ledger Entry” (lagerposteringer) er der 3 gange, hvis man har 3 regnskaber.

C5 derimod har et felt i alle kartoteker som hedder “Dataset”. Indholdet af dette felt er forkortelsen for regnskabet. Standard-regnskabet hedder DAT. Demo-regnskabet DMO. Hvis man har købt koder kan der være mange forkortelser. Derfor skal man filtrere på “DataSet”, hvis man arbejder med C5 opslag i Excel.

SuperCalc

Skærmbilledet af Supercalc 4 – fra K Street Studio (Mike Meier)

Det første regneark jeg arbejdede med var Supercalc. Ganske som i Excel havde man forskellige kommandoer. Blot skulle man bruge “/” for at komme til dem.

Man var kommet til version 3, da jeg kom ind i branchen, men det var SuperCalc4 som jeg solgte flest af.

Supercalc blev i Danmark ofte solgt i kombination med DSI-system. På den måde havde man en komplet kontorpakke, hvis vi ser bort fra at Emails kun var forbeholdt interne kommunikationssystemer. Man kunne sende mails over BBS’erne fra midt i 90’erne, men eksterne e-mails og Internet er kommet til at høre sammen.

Jeg fortsatte med at bruge Supercalc indtil jeg startede hos Formula i 1997. Fra da af blev det Excel jeg brugte fremover. Idag bruger jeg dog lige så meget det regneark som ligger på Google drev.

Reference:
Supercalc (Wikipedia)

Bytes, Kilobytes, Megabytes, Gigabytes

Den mindste enhed i en computer er en bit. Det kommer af at den kører på strøm. Det svarer til en lampe. Enten er den slukket og har en værdi på 0. Ellers er den tændt og så har den værdien 1.

En byte består af et antal bit. Da jeg startede var de fleste computere 8-bits maskiner. Commodore 64 er en 8-bits maskine. En rigtig gammel PC med en 8088 processor fra Intel, som var blandt de første jeg solgte havde også en 8 bits processor.

Senere kom 16 bit til (80286 processor-baserede maskiner er 16 bit maskiner), 32 bit (De fleste lavpris maskiner idag anno 2014) og 64 bit. Der findes selvfølgelige supercomputere med større opbygninger.

Så en byte kan bestå af mange bits afhængig af processortypen.

En kilobytes er 1024 bytes.

Det skyldes at 1024 er lig med 210. Dvs. 2 gange med 2 10 gange.

En Megabyte er 1.048.576 bytes eller 220. Gigabyte udregnes som 230.

I det hele taget var det en god ide at kunne gange med 2 i hovedet:

2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512, 1.024, 2.048, 4.096, 16.384, 32.768, 65.536, 131.072, 262.144, 524.288, 1.048.576

Jeg kan ikke huske hvor mange gange at et tal i den talrække pludselig kom ind i en opgave. Selvfølgelig nu hvor vi er oppe i Gigabyte størrelsen kan min hovedregning ikke længere følge med. Jeg er måske blevet for gammel til at kunne lære udenad. Hvem ved.

Hvor langt vil vi komme i min levetid?

Efter Gigabyte vil det hedde Terabyte og efter Terabyte Petabyte. Vil jeg nogensinde have en computer i mit hjem med en Petabyte hukommelse?

Tiden vil vise det. Jeg tror dog på at vi en dag vil kunne finde vores samlede data ude i skyen på et datacenter. Det er nemmere – også for staten som elsker overblik og fuldstændig kontrol. Flere tusinde ansatte ved det gamle østtyske hemmelige politi Stasi kunne ikke opsnappe nær så mange informationer om landets borgere som de frivillig deler på Facebook, Google, Microsoft osv. Sociale netværk er guf for enhver stat. Sådan er det endnu en gang.

Jeg er ved at digitalisere samtlige gamle dokumenter derhjemme, så mit hjem kan blive mere ryddelig samtidig med at jeg kan finde gamle papirer, når jeg bliver ældre og mere sentimental og derfor har brug for at mindes svundne tider.

Indtil videre kan nok så mange PDF-scanninger rummes på mit Onedrive, som er på 15 Gigabyte. Det er nemt. Der er sikkert nogle som kigger en over skuldrene, men mit hus er fra 1968. Det kan ikke tyverisikres uden at jeg vælger at rive det ned og bygge det op helt forfra, så dem der vil kigge kan kigge.