Da Microsoft Dynamics XAL eller Concorde XAL som blev det blev kaldt i 1991 da det blev lanceret, var Internettet ikke udbredt. Hvad gør man så anno 2008 når ledelsen gerne vil se et track and trace kaldt inde fra økonomi-programmet.
Vi anvendte et program som idag hedder Consignor til at printe pakke lables ud. Jeg havde lavet det således et andet sted i XAL at der blev lagt en tekst-fil ned i et bestemt område på en server som Consignor programmet så læste.
Denne fil rummede ordre-nummer og informationer om kunde, forsendelse. Da vi på det tidspunkt lod lagerfolkene veje og indtaste de sidste oplysninger i forbindelse med forsendelsen var der i filen kun angivet vægt på lagervarerne. Produktionsvarer vejede lageret.
Consignor fungerer på den måde at programmet foruden label-printning også sender en besked til fragtleverandøren om at der er varer til afhentning. Når varerne er afhentet og de er læst ind i fragtleveradørens system, så kan man trække en fil med forsendelses-id og eget ordrenummer ud til indlæstning i ens økonomi-system, så medarbejderen kan trykke på en knap og på internettet kan lave en Track & Trace funktion hos den pågældende fragtleverandører (Man kunne have mange forskellige). Nemt og hurtigt. Men udfordringen lå selvfølgelig i at XAL dybest set kørte på en DOS-kerne. Så tilbage til start-spørgsmålet: Hvad gør man?
Man programmerer det.
Jeg lavede et kartotek med få felter. SalesNumber (Ordrens nummer), TranportFirm (En kode for transportfirmaet skabt ved indlæsningen af filen), samt en felt til selve track & trace koden TransportID. For min egen skyld læste jeg også datoen ind. På ordrer som blev sendt over nogle omgange viste det sig at være en hjælp for ordremedarbejderen.
Det bringer os til selv ordrebilledet.
Færdig finale. Sådan kan et DOS-program kalde Internet baserede hjemmesider i en Windows tid. Hvorfor trak man i det hele taget XAL tilbage? Jeg forstår det ikke.