De første lokalnet jeg satte op anvendte Novell som operativ system. Idag har vi næsten i alle hjem de gængse dropstik. Tilbage i firserne var det lidt af en videnskab at sætte netværk op. Man anvendte nemlig coax-kabler og ve den som anvendte det kabel med en anden modstand end lige præcis det antal ohm, som resten af netværksinstallationen forventede. Vi arbejdede oftest med 50 ohm.

De to anvendte strukturer var Token-ring og Ethernet. Når man taler Ethernet idag så er det ikke længere de følsomme forbindelser med BNC stik. Kort sagt så var netværk den ofte en lang streng igennem huset hvor der i hver ende sat en et BNC stik med en terminator og så hang arbejdsstationer på denne snor som perler i en kæde. Skete der et brud f.eks. fordi rengøringskonen havde skubbet til et kabel, så var nettet nede.

Novell havde en dedikeret server bortset fra den Novell peer-to-peer udgave der ved en fejl slap ud på markedet. Serveren sørgede for at styre brugernes ressourceforbrug på en ganske fornuftig måde.

I 90’erne stødte jeg på Novell installationer der havde kørt år uden behov for genstart. Vi taler selvfølgelig også om en tid før at man skulle patche stort set en gang om ugen på grund af trusler i form af virus og hackerangreb. Der var tale om lukkede netværk hvor folk ikke kunne angribe udefra via Internettet, som heller ikke var udbredt.

Novell havde netværksmarkedet i deres hule hånd. De havde Active Directory før Windows tænkte på det. Hvad de præcis gjorde for at smide det hele på gulvet ved jeg ikke, men idag har Microsoft dette server-markedet.

For et års tid siden fandt jeg en af de kendetegnede røde kasser under en oprydning. Der var nogle andre ting i kassen. Kassen var det sidste jeg så til Novell produkter.

Referencer:

• Token Ring (Wikipedia)
• Ethernet (Wikipedia)