Her er beretninger fra væsentlige arrangementer, jeg deltog i dette år.

Sorø Triathlon d. 21/7-91 (Halv Jernmand)

Jeg stod op på en trist søndag morgen klokken 6.00, så jeg kunne nå at få noget morgenmad. Efter at have gennemgået min checkliste (hvor jeg glemte alle ideer om at tage sololie med), pakkede jeg tingende ned i varevognen.

Derefter hentede jeg videoapparatet, Mogens og Susanne (reportage holdet), Petrea med flere, hvorefter vi satte kursen mod Sorø.

Vel ankommet til Sorø akademi, rapporterede jeg mig til stævne-­ledelsen og fik udleveret min pose med hætte (alt for sponsorene).

Vi tog derefter ned til søen for at se dyk-ænderne starte på den kvarte. Efter lidt sightseeing og diverse toiletbesøg, klargjorde jeg mig til konkurrencen. Man kender det med at komme halvt ned i våddragten og finde ud af at man skal på toilettet, men klar til start blev jeg da.

3 min. før start hoppede jeg i det 18,8° varme vand. (Jeg svømmer kun uden våddragt, når det bliver så varmt at krebsene bliver røde.) Min startposition var for tæt på land idet jeg kæmpede lidt med tangplanter under starten. 20 min. inde i svømningen fandt jeg ud af at mine dugfrie svømmebriller ikke er dugfrie og det medførte desværre en noget slingrende kurs op mod andet vendemærke. Det var svært at se forskel på svømmere og de små bøjer på størrelse med en fodbold. Men det hjalp lidt da en robåd lagde sig en på en parallel kurs en 5-6 meter væk. 52 min. efter start trådte jeg op på land.

I skiftezonen fumlede jeg lidt med mit licensnummer og snart var jeg på vej ud på cykelruten. De første 20 km gik som en leg. Så kom der straks andre boller på suppen, da man skulle hjem igen. Den ene bakke efter den anden hev kræfterne ud af benene. Det høje dæktryk jeg kørte med gjorde at jeg fik problemer med min ryg, som blev rystet godt. Når – men den første omgang blev kørt med 29,8 km/t, så det var udmærket. Anden omgang blev en gentagelse af første, men med en indlagt krise ved 65 km. Når ikke engang 42-21 er lavt nok, så er der dømt problemer. Resultat blev, at hastigheden for hele cykelturen faldt til 27,5 km/t. Så efter 3 timer og 15 min var jeg klar til løbeturen.

Løbeturen blev en behagelig overraskelse. Selv om jeg var betydelig mere træt før løbeturen her, end jeg var i Hillerød, løb jeg bedre. Jeg gik ikke en eneste gang, bortset fra ved væskedepoterne. Der var steder hvor mit løb var ekstremt langsomt, som f.eks. ved broen ved 6 km og 16 km.

Min sluttid blev 6 timer 28 min, hvilket jeg var tilfreds med. Vi kørte derefter hjem til Næstved, hvor vi gennemså de optagelser, Mogens havde lavet med min far’s videokamera, imens aftenmaden blev nydt.