Jeg lever af at levere ydelser til IT.
Hvor interessen kom fra
Kort fortalt så fandt jeg en niche helt tilbage på Næstved Handelsskole i 1983. Her havde man en MP/M (Flerbruger udgave af CP/M som var et DOS-lignende operativsystem for 8-bit maskiner) der kørte på en maskine fra Dansk Data Elektronik. De leverede bundsolide maskiner men fik et flip under DOT-COM krisen og døde under navnet E-huset. Senere fik skolen en UNIX-maskine fra samme leverandør.
Poulsen ComputerCenter og Inpact Data
Efter skolen kom jeg via en omvej dog ind i PC-branchen. Den første DOS version som jeg arbejdede meget ved var version 2.11. Skulle det gå helt vildt til så kunne vi sælge en harddisk til en PC på hele 20 Megabyte. Et USB-stik her i det herrens år 2013 hvor denne tekst er skrevet har omkring 4-8 Gigabyte nede i supermarkedet. Da der går 1024 Megabyte på en 1 Gigabyte, så kunne harddiskene dengang kun rumme omkring 0,02 Megabyte. Det er mærkeligt at tænke på.
Den gængse printer var en matrix-printer fra en printerleverandør som hed Star. Vi solgte dog også nogle printere fra Seikosha under navnet Commodore MPS-801. Høreværn var påkrævet. Nabobyen kunne høre når der blev udskrevet grafik.
Ret hurtigt blev jeg interesseret i bogføringsprogrammer. Mange virksomheder var dengang glade for produkter som PC-PLUS, Danmax og HERA-finans (Sidstnævnte blev lavet af en person med fortid i byggebranchen. Der findes nogle HERA-huset bygget i 70’erne som stadig står den dag idag.)
Senere blev det programmerne fra Damgaard Data. Danmax blev efterfulgt af Concorde (C4).
Jeg mindes især et projekt som har haft betydning for resten af mit liv. Omkring 1989 blev vi på min daværende arbejdsplads. CBC – centeret i City 2 kontaktet af Børge Andersen som var et stort grafisk hus på det tidspunkt.
Det korte af det lange var at vi leverede en løsning baseret på Concorde C4 og DSI-system. Konkret leverede jeg 150 timers koncentreret programmering fordelt ud på 21 dage. Flere af dagene var til klokken 1 om natten. Dengang skulle jeg køre helt ned til Næstved hvor jeg boede på daværende tidspunkt. Klokken 8 næste dag skulle jeg stille ude hos kunden igen. Alle timer blev leveret til 250 kroner pr. time uanset tidspunktet på døgnet. I dag betragter jeg stadig sagen som et tidligt højdepunkt i min karriere. Ikke alene leverede vi et IT-projekt til tiden. Vi lavede også projektet til en pris var retfærdig overfor den danske industri og som gjorde at man kunne se sig selv i øjnene om aftenen.
Dette projekt blev af afgørende betydning for mit senere virke. I 1993 da jeg var hos Inpact Data som konsulent og medlem af bestyrelsen blev jeg kontaktet af et grafisk hus som hed W. J. Christensen ude på Amager. Det var blevet købt af Børge Andersen og Formula, som jeg arbejdede fra 1997 indtil for ganske nylig. Kort sagt. De ville have en moderne løsning af det gamle system. Det fik de og leveret til en pris, der har sat standard for IT-projekter til den grafiske branche.
Årene som IT-chef
Da denne leverance var færdig headhuntede Formula mig til stillingen som IT-chef. Jeg var i den periode på vej ind i en ny epoke i privatsfæren. Jeg stiftede familie. Livet på landevejen harmonerede dårligt med behovet for at se til familen derhjemme.
Hos Formula kom jeg ud en fantatisk masse udfordringer. I løbet af de 17 år jeg var IT-chef opkøbte Formula over 20 virksomheder. Virksomheder der alle havde deres egne økonomi- og ordresystemer. Den daglige drift var også mit ansvar. Da jeg kom til Formula havde man overalt i virksomheden små servere baseret på forskellige Unix-versioner. Jeg fik samlet virksomhedens drift i 3 XAL-systemer: To systemer, der var mage til hinanden på en række områder, som styrede salg- og ordrebehandling. Et system, som styrede produktionen i et mindre trykkeri. Senere opkøbte Formula Vivild Blanket, hvor de havde et AS400 system, som var under omlægning til Navision. Snart ydede jeg også support til dette system.
I starten havde vi en medarbejder som havde adgang til Internettet. Efter få år hvor vi første havde ISDN-routere, fik vi omkring 2002 faste linjer. Jeg tog beslutningen om at etablere en række hjemmearbejdspladser – alle med VPN-tunneller – vel at mærke hardware tunneler med Zyxel routere. Microsoft Exchange 5.5 var det første mail-system vi kørte med. Vi havde flere Exchange-servere. Senere forestod jeg en opdatering af Microsoft Exchange fra 5.5 til 2003. De sidste 5 år var præget af en virtualiseringsbølge, hvor jeg virtualiserede vores Windows server til et vmware miljø. Vi kørte først på et EMC SAN, men skiftede siden til Dell.
Performance på det samle SAN i relation til Microsoft SQL drillede, som jeg har hørt det gør mange steder. Vi valgte at placere centrale dele af SQL-systemet på diske sat op med Raw Device Mapping (RDM). Det forbedrede performance betragtelig. Da vi fik vores nye SAN var det ikke længere nødvendigt, hvilket var fint da brugen af RDM gør at man mister nogle frihedsgrader i form af de størrelser man kan lave på LUN’s.
Formula koncernens aktiviteter blev solgt til Bording koncernen i 2014. I den forbindelse besluttede jeg at gå tilbage til mine rødder. Børnene var så at sige flyttet hjemmefra. Jeg var klar til en ny epoke i mit liv hvor jeg er hvor opgaverne uanset tid og sted.
Siden 2015
Den gratiske branche kom sig aldrig som følge af finanskrisen. Jeg blev kontaktet af Talentsoft som er et stort IT-hus i Frankrig, der specialiserer sig i HR-programmer. Udover Talentsoft brede produktsortiment af programmer til HR, registrering, onboarding og rekruttering, forestod jeg også for en tid supporten af andre produktlinjer, der siden er solgt fra og idag kendes som ResearchPlanner. Det er software rettet imod universiteternes drift.
Idag anno 2021 er jeg teknisk/funktional konsulent hos Talentsoft. Cegid som er et stort fransk selskab der leverer programmer til lønadministration, har netop købt Talentsoft. Hvad det bringer af udfordringer vides ikke, men der er da potentiale til spændende opgaver, såfremt at jeg lever i nogle år endnu.
I min fritid
Jeg er konservativ når vi taler om computerspil. Jeg er stor fan af Tetris. Jeg spiller også Reversi – også kendt som Othello.
Min datter ejer en PS/2. Min søn PS/2, PC, Xbox 360 og PS-4. Jeg spiller dog primært to spil i deres selskab. GTA San Andreas og GTA 5.
Jeg bruger også min PC til video-redigering i forbindelse med mine cykel og løbeture hvor jeg optager udvalgte træningspas som jeg sender op på Youtube.