Danmark er blandt de lande, hvor offentlig transpor er dyrest. Ser vi på vores nabolande, så har Sverige investeret massivt i nye ruter og nyt materiel.
Ser vi på Holland, er der 1:1 dækning hvis man køber månedskort.
Ser vi på Tyskland, har man et kort til 49 euro, som giver en lov til at bruge togene lige så meget, som man har lyst til i en måned.
Hvad hvis Danmark kun havde 3 zoner.
- Jylland
- Fyn og øerne
- Sjælland inklusive sydhavsøerne og Bornholm
I hver zone skal et månedskort koste 100 kroner pr måned. Der er ingen grund til at det at krydse Lillebælt skal være specielt billigere end at krydse Storebælt.
Finansieringen skal ske ved at man kun kan få skattefradrag for det månedskort, man køber. Om man bruger det 1,5 eller 7 dage om ugen er lige meget i forhold til skattefradrag. Så en borger, der hidtil har fået f.eks. 15.000 kroner om året i fradrag kan ende med kun at have 1.200 kroner i fradrag. Til gengæld betales der kun 1.200 kroner om året.
Hvad med bil og cykler?
De kan fortsætte med den nuværende fradrag, men der skal installeres en GPS enhed, som kun registrerer position og kørte kilometer. Også på cykel. Her kunne forsikringsselskaberne hjælpe til, da de vil få lettere ved spore stjålne køretøjer.
Over tiden kunne man så skrue på kilometersatserne for de fossile køretøjer og eventuelt halvere dem over 20 år.
Vi skal ændre på hvordan befolkningen kommer rundt. At motivere via prisen vil være en gamechanger i Danmark.