Wordperfect

Jeg var den store fan af DSI-system i DOS-tiden. Der var dog en periode hvor jeg ofte skrev med forretningsforbindelser der sendte jeg dokumenter i Wordperfect. Senere ydede jeg support til skrivestuen hos Revisionsfirmaet S.A. Christensen og W. Kjærulff. De havde midt i 90’erne et lille lokalnet med en Novell server og 3 arbejdsstationer med Wordperfect 5.1 og senere Wordperfect 6.0.

Shift + “F7”. Så var man inde i print-menuen.

Det som kunne være lidt trættende var Wordperfect’s koder som stod hist, pist og allevegne. I de tidligste versioner af Microsoft Word under Windows 3.1 kunne man i hjælpefunktionen via et par tastetryk fremkalde en lille grøn Wordperfect djævel som havde tonsvis af koder med sig. Det var en slags ond hilsen til DOS-verdenens begrænsninger i forhold til “What you see is what you get” som Windows har givet brugerne.

Jeg har i et tidligere indlæg beskrevet hvordan jeg hos en anden kunde skrev en printerdriver til en telex-puncher i netop Wordperfect. Man skulle stå tidlig op for at skrive en printerdriver til en laserprinter, som ville noget. Man kunne komme langt, men selvfølgelig var der slet ikke de muligheder for at blande grafik og tekst sammen, som vi kender det idag.

Wordperfect havde sin tid. Ganske som med DSI-system så mistede det sin dominans på markedet da Windows bølgen kom.

Et godt program, som i princippet ikke havde behov for at blive udviklet til version 6. Version 5.1 var fantastisk og stabilt.

Novell netværk

De første lokalnet jeg satte op anvendte Novell som operativ system. Idag har vi næsten i alle hjem de gængse dropstik. Tilbage i firserne var det lidt af en videnskab at sætte netværk op. Man anvendte nemlig coax-kabler og ve den som anvendte det kabel med en anden modstand end lige præcis det antal ohm, som resten af netværksinstallationen forventede. Vi arbejdede oftest med 50 ohm.

De to anvendte strukturer var Token-ring og Ethernet. Når man taler Ethernet idag så er det ikke længere de følsomme forbindelser med BNC stik. Kort sagt så var netværk den ofte en lang streng igennem huset hvor der i hver ende sat en et BNC stik med en terminator og så hang arbejdsstationer på denne snor som perler i en kæde. Skete der et brud f.eks. fordi rengøringskonen havde skubbet til et kabel, så var nettet nede.

Novell havde en dedikeret server bortset fra den Novell peer-to-peer udgave der ved en fejl slap ud på markedet. Serveren sørgede for at styre brugernes ressourceforbrug på en ganske fornuftig måde.

I 90’erne stødte jeg på Novell installationer der havde kørt år uden behov for genstart. Vi taler selvfølgelig også om en tid før at man skulle patche stort set en gang om ugen på grund af trusler i form af virus og hackerangreb. Der var tale om lukkede netværk hvor folk ikke kunne angribe udefra via Internettet, som heller ikke var udbredt.

Novell havde netværksmarkedet i deres hule hånd. De havde Active Directory før Windows tænkte på det. Hvad de præcis gjorde for at smide det hele på gulvet ved jeg ikke, men idag har Microsoft dette server-markedet.

For et års tid siden fandt jeg en af de kendetegnede røde kasser under en oprydning. Der var nogle andre ting i kassen. Kassen var det sidste jeg så til Novell produkter.

Referencer:

PC-plus økonomi

En af de økonomi-programmer jeg arbejdede med inden jeg gik Concorde C4 vejen var PC-PLUS.

Programmet havde nogle begrænsninger. Det fungerede kun på C-drevet. Det havde svært ved at beregne den frie plads på harddisk hvis diskene var store. Hvis man skulle bruge en USB-printer, skulle man dele USB-porten og lave en NET USE LPT1: for at skrive ud. Så var der antallet af pladser til styrekoderne i en inkjet/laserjet tid, hvor PCL koderne var lange i forhold til Epson’s sprog. Sidst og ikke mindst var det kun et enkeltbruger program. Da jeg var skarpest i den disciplin lavede jeg et program med indledende font-styring, der skulle kopieres ud i printerens hukommelse inden at PC-plus blev startet.

Men derudover så var PC-plus brugervenligt.

Selvfølgelig vil det slet ikke gå an i en tid med EU-moms og omvendt momspligt, men dengang var det et fantastisk program.

Programmørerne af PC-PLUS kastede sig over Navigator, som meget senere blev til NAV. Det var først efter at Microsoft havde købt hele butikken.

Jeg stødte på PC-plus langt oppe i 90’erne. Jeg har muligvis programmet liggende på en diskette et sted, men jeg har ikke noget diskettedrev længere og til hvilken nytte skulle det være idag?

Man kan leje sig ind på et hosting center med en lille C5 2014, der kan det samme som PC-PLUS og lidt mere til. Der er selvfølgelig mere opsætning, men det er noget som jeg kan rådgive om. Når man først er i gang, så har man det som brugerne havde i PC-PLUS for 20 år siden + noget mere.

Man bliver alligevel lidt nostalgisk når jeg tænker tilbage på alle de installationer, jeg har mødt gennem tiden. Næst efter Concorde C4 og C5 var det nok det økonomi-system jeg satte flest op af.