WordPress

Min hjemmeside er opbygget ved hjælp af WordPress, som er et content management system (CMS). Det er nemt at publicere sider i. Da jeg lavede min første hjemmeside var med brug af FrontPage. Der kom nogle html-sider ud af det, men der var meget kode som ikke var nødvendigt og jeg fandt ofte mig selv optaget af at rette siderne til i Notepad.

Ja, så jeg kender til html-syntax. Når jeg skriver tekst her på bloggen står min WordPress indstillet til at vise tekst i rå kode fremfor som visuel, da jeg helst undgår at slette overflødige formateringskoder. I stedet går jeg ind i WordPress’s CSS-opsætning, hvor jeg tilretter størrelser samt fonte vedr. skrifttyper.

Jeg vil ikke betegne mig selv som en WordPress haj. Har Deres virksomhed brug for en hjemmeside opbygget på basis af en WordPress-installation vil jeg anbefale at de søger en professional grafiker med viden om hvordan det grafiske indtryk på hjemmesiden skal se ud. Man kan lave rigtig meget i WordPress og jeg vil sige at man skal op i en vis kompleksitet på sin hjemmeside før det kan betale sig at se på de noget større CMS-systemer som også eksisterer på markedet, hvor nogle koster en ganske pæn sum at installere og drive.

Når hjemmesiden er designet og marketingsafdelingen har besluttet hvad der skal stå på den, så kommer næste skridt:

Søgemaskine optimering!

For De vil gerne have at siden skal findes. Der findes forskellige trick til at få en side rangeret højt. Nogle pæne og andre mindre pæne. Jeg har en del erfaring på dette område.

For nogle år siden kontaktede en menneskerettighedsorganisation som forkortes DPoC mig for at få lavet en form for Whistleblower system for anbragte unge i en række lande – herunder Danmark. Jeg har ikke selv skrevet så meget som et ord på deres sider, men har alene holdt mig til at rådgive om hvordan de får opmærksomhed omkring siderne – både ved at optimere siderne selv i forhold til søgemaskiner, men også at få de frivillige til at lave egne blogs og websider som via en logaritme bygget på links fik siderne til at rangere højt på forskellige søgemaskiner.

Et år efter arbejdet begyndte der at dukke nogle artikler op i medierne og udsendelsesrækker som Operation X samt Søndagsmagasinet som direkte resultater af disse blogs, hvilket jeg ved da jeg valgte søgeord til blog-indlæggene, som jeg fik til gennemsyn inden publicering.

Senest har staten indført deres egen Whistleblower ordning for ansatte på opholdssteder og de anbragte børn. Der mangler en del regulering vedr. plejefamilier, hvis det står til mig. De bør i højere grad pålægges indberetningspligt end det er tilfældet i da hvor de slipper meget let over det i forhold til opholdssteder. Men det er politik og jeg har valgt at fokusere på programmering og søgemaskine optimering.

Alligevel har det været interessant at sætte en udvikling i gang som har fået positiv betydning for en række mennesker.

Læs mere her:

Wiki

Når man siger ordet Wiki, så falder tanken automatisk på Wikipedia – det store online leksikon.

Men Wiki er mere end online leksikonet. Det er en softwarepakke, som man kan installere på sin egen hjemmeside eller på virksomhedens Intranet for på den måde at lave en vidensdatabase over hvad man nu har brug for.

Jeg har en del erfaring med dette sprog.

Tilbage i 2008 blev jeg kontaktet af en menneskerettighedsgruppe som arbejdede via et debatforum som hedder Fornits. Deres fokusområde var anbragte børns velfærd. Et område som jeg har en interesse i da der i familien er børn som må bo ude på grund af deres sygdom.

Opgaven var så at sige at lave en opslagsdatabase hvor de forskellige opholdssteder og andre residentielle løsninger kunne registreres hvis der de pågældende steder havde fundet overgreb sted.

Resultatet blev Fornits Wiki, som desværre ikke er blevet specielt vedligeholdt siden 2012. Mit brugerid of dæknavn er “Bot maintainer” da jeg ikke ønskede at blive mål for nogle af de mere ekstreme grupper grænsende til sekter som havde slået sig på at finde sårbare børn som de kunne rekruttere til deres religiøse aktiviteter.

Systematisk registrering af dødsfald og overgreb førte på den lange bane til en senatshøring og skærpet lovgivning i en række delstater. Mange af de behandlings- og opholdssteder som er registrerede på Fornits Wiki er nu heldigvis lukket. Siden kontaktede andre menneskerettighedsgrupper mig vedr. opgaver i WordPress, men det er en anden historie.

Jeg har i parantes bemærket også tilføjet information til selve Wikipedia. Information som vel at mærke er blevet stående, hvilket viser at kilderne har været i orden.

Har De brug for en intern vidensdatabase på Deres arbejdplads på basis af en Wikimedia installation, står jeg gerne til rådighed med hensyn til rådgivning om opbygning og indsættelse af indlæg, samt undervisning af brugere.

Link til Fornits Wiki: her

Hvordan forklarer man hvad man har arbejdet med i 28 år – Del 3

Da jeg gik ind af døren til Formula vidste jeg ikke at jeg ville tilbringe hvad der indtil nu har været størstedelen af mit arbejdsliv i dette firma.

Og det føles ikke som om der er gået 17 år. Faktum er at vi har haft rigtig travlt. Vi har arbejdet med utrolig mange teknologier.

Først og fremmest mødte jeg ind til et møde med Windows’ server familie. Dengang var det Windows NT 4.0 som var det hotte. På klientsiden var det Windows 95 og Windows 98. Som noget eksperimentelt var der noget som hed tynde klienter.

Formula havde 3 IT-systemer, hvor to af dem var nogle Unix-baserede systemer med terminal-protokoller på PC’erne. Det var noget som jeg havde arbejdet lidt med i min tid ude i Høje Taastrup hvor vi leverede til kommunerne, der anvendte disse protokoller til kommunikation med KommuneData’s systemer.

Min første opgave var at få selskaberne over i XAL. Vi havde 3 IT-systemer – alle med XAL. Programmeringen blev foretaget af en leverandør med base i det centrale Jylland. Desværre skete der det beklagelige af leverandøren ikke kunne holde på sine ansatte. Pludselig kom der ingen tilretninger fra leverandøren. Heldigvis fik jeg god sparring af mine kollegaer som var faglig dygtige på deres felt og vi kunne samme tilrette systemet så det kunne fungere uden at projektet blev forsinket.

Formula’s kontor på Sjælland lå på Walgerholm i Værløse. Vi havde to bygninger og vi gravede en fiber ned mellem de to bygninger. Vi ejede også Jysk Blanket i Aalborg. På daværende tidspunkt var bredbåndslinjer i Danmark dyre, så der blev etableret en ISDN-forbindelse mellem to routere til formålet.

Email var ikke udbredt. Det kom omkring årtusindeskiftet. Den første Exchange Server jeg satte op var baseret på Exchange 5.5. Nogle år senere opdaterede jeg den til Exchange 2003 ved at bruge Eseutil til import/export af konti.

XAL versionen var 2.60. Den var kendetegnet ved at have en dansk kerne med danske kartoteksnavne. Vi anvendte version 2.60 indtil 2003.

I 1999 opkøbte Formula koncernen trykkeriet i Vivild, samt nogle salgsselskaber på Sjælland. Vi etablerede ISDN-forbindelse til Vivild. Der var slet ikke nogle bredbåndslinjer i Vivild på det tidspunkt. Nærmeste by med bredbåndsforbindelse var Auning og da vi for at få bredbånd skulle betale for trækningen af 8 kilometer kabel, blev det ISDN-teknologien som bar kommunikationen.

I 2003 blev version 3.5 af XAL sat i drift. Forinden havde Formula koncernen købt trykkeriet Interprint som lå ude i den sydlige del af Hvidovre. Her blev en XAL version 3.1 sat i drift. Jeg måtte hjælpe med at konvertere fra C4 og et system baseret på Dbase som ellers var noget jeg ikke havde set siden 80’rne.

I 80’erne blev jeg kontaktet af Postvæsenet. Man havde valgt at satse på Framework, som var en kontorpakke som Microsoft Office er i dag. Jeg havde flere besøg hvor jeg sammen med en medarbejder fra postvæsenet satte tidsmålingssystemer op. Det var i den forbindelse jeg lærte softwarehuset Ashton-Tate at kende. I år 2001 var det dog ikke så mange der arbejdede med Dbase, så det var godt at jeg kunne huske hvad man gjorde.

Desværre havde vi ikke Interprint så længe. 11. september kom i vejen. Der blev trykt en del materiale til forskellige flyselskaber og da de valgte at skære ned, så blev aktiviteterne i Interprint lukket ned og produktionen fusioneret ind i Vivild.

De senere år har EDI-området fået stadig større fokus. Vores XAL 3.5 var ikke bygget til OIOXML, som den første udgave af statens sprog blev kaldt, så jeg byggede simpelthen et script fra bunden af som blev lavet til både XAL og C5.

Senere da vi gik over til C5 var der i det program support for OIOUBL. Dog var der stadig brug for justering da staten opdaterede deres standard og der periodisk var krav om at tilpasse vores system til de justerede krav.

De seneste år har ikke været sjove. Epost og den øvrige digitalisering af den offentlige sektor har fået den betydning at mange breve og kuverter ikke bliver sendt og trykt længere. Stigende porto priser har tvunget den private sektor til at udgive kontoudtog og andre notifikationer til deres kunder som PDF-filer via downloading fra hjemmesider eller via Email.

Vi har som Formulanter hvilket vi ansatte i Formula kalder os selv stået sammen. Vi har kæmpet hårdt og er mødt op hver dag glade for at møde dagens udfordringer, men Formula bliver frem over et ejendomsselskab, så det er blevet min tid til at finde nye udfordringer, da jeg har det bedst i handels- og produktionsorganisationer, så vi skilles som venner. Jeg vil aldrig være bitter over min tid i Formula. Det har været 17 forrygende år.

De 17 gode år har dog haft en pris. For omverdenen har jeg så at sige været forsvundet. Da jeg var konsulent så kendte jeg mange mennesker på de ledende poster. For mange vedkomne er de gået på pension eller bestrider andre poster end dem som jeg kendte.

Jeg har haft et godt samarbejde med mine leverandører, men da jeg gerne vil arbejde på kundesiden, så ligger den store udfordring at opbygge kendskab til mine beskedne evner her. Jeg har derfor besluttet mig at bruge Internettet til at fortælle hvad jeg har arbejdet med.

I de næste blog-indlæg vil jeg forsøge at rise op, hvilke teknologier jeg har mødt med konkrete eksempler.