Mindeord: Per Overgaard 7. september 1944 – 31. december 2005

På årets sidste dag måtte jeg tage afsked med min far – Per Overgaard – som alt for tidligt blev kaldt bort.

Mange mennesker har krydset hans vej som kunder på BP Tankstationen på Axeltorv i Næstved, hvor han var ekspedient og senere som forpagter for BP/Q8 tankstationen foran Næstved Centralsygehus, hvor han tjente i 28 år.

Han var aktiv i det lokale foreningsliv – først i en årrække i marineforeningen, senere i Næstved Golfklub, Bowling Klubben Næstved og til sidste i Suså Bowling Club.

I sin fritid nød han de daglige gåture langs stranden ved Vesterhave og Karrebæksminde med sin hund Benjamin.

Selv om at han var svækket efter en hjerteoperation for 10 år siden, som ikke kunne plejes optimalt af det lokale sundhedssystem, fordi han boede så langt fra København, så nød han de sidste par år inden at han så pludselig blev revet bort under hvad vi troede skulle være en korrektion af operationen for 10 år siden.

Korrektionen blev til en slutning.

Æret være hans minde.

7. januar 2006 – Carsten Overgaard

En tur i Sverige

Beretningen om en træningstur bare for sjov

Ca. kl. 7 kørte jeg hjemmefra Ølstykke. Efter 2 timer på en utrolig smuk tur over Hillerød, ankom jeg lidt i 9 til Helsingør, hvor jeg købte en færgebillet til under 40 kr. Efter en kort overfart ankom jeg til Sverige, hvorefter at jeg satte kursen mod syd til første planlagte stop – Landskrona.

Efter at have kørt nogle kilometers penge, så løb jeg ind i et særligt svensk fænomen. I stedet for at skilte med vejen til nærmeste større by, skiltede de kun med vejen til de nærmeste 5 par huse, som kunne antage karakter af landsby. Så jeg kom hurtigt på afveje til GranTofta, hvor jeg via en lokal blev ledt tilbage på hovedvejen. Der var smukt omkring Grumslöv og også lidt kuperet, så der måtte arbejdes lidt.

Efter en times kørsel fra Helsingborg kom jeg efter en lang nedkørsel til Landskrona. Her fik jeg hævet nogle penge i hvad vi i Danmark vil kalde “Onkel Dan”. Jeg fortsatte min odysse mod syd og blev snart i tvivl om ruten igen. Jeg var drejet tilhøjre ned mod Barsebæk, men jeg vidste at den lå på en halvø, så jeg havde ikke lyst til at køre helt derud blot for at køre stort set den samme vej tilbage igen.

Jeg drejede så til venstre igennem en lille flække som hed Svarnabakken, men kom hurtigt retur igen. Derefter kørte jeg langs en golfbane på en vej, som så ud som om at den skulle gå ligeud i det uendelige. Da golfbanen tog sin slutning, drejede jeg derfor endnu engang til venstre mod Hofterup, hvor jeg spiste en is hos den lokale Købmand. Jeg fik øje på et oversigtskort, som gav mig en ide om, hvilken vej, jeg burde vælge.

Jeg fandt ned til næste flække, som hed Löddeköbinge. Der hang et bedre skilt. Nu skulle jeg blot passere Lomma-bugten og så ville jeg nå frem til Malmø. Køreturen foregik på smalle og dobbelt-rettede cykelstier. Det skred derfor kun langsomt fremad, men efter ca. 5 timers cykling kom jeg langt om længe frem til Malmø.

Jeg besluttede mig at spise inden at jeg fra Malmø Syd tog toget hjem til Danmark. Jeg skulle dog nok have valgt Malmø Centralstation fordi at stationen var ubemandet og det var umulig at gennemskue hvordan man skulle købe en cykelbillet. (En mail til DSB gav heller ikke svar. De vidste nemlig ikke noget om svenske automater.) Men jeg kom da til Kastrup til sidst. I Kastrup valgte jeg ruten over centrum, hvilket ikke var det smarteste valg. Da jeg kom til Herlev punkterede jeg. Det begyndte at regne og derfor besluttede jeg at 154 km på cykel var nok for denne dag, hvorefter at jeg tog S-toget hjem til Ølstykke.

Der er paradoksalt at det koster næsten 7 gange mere med toget end med en færge for at komme over Øresund. Næste gang, jeg vil køre turen – hvis jeg gider Sverige mere på grund af den dårlige skiltning – så bliver det fra Syd mod Nord. Så vil jeg slippe for problemerne med svenske togbilletter.

Bauknect vaskemaskine

Vaskemaskinen (Bauknect WAK 7680) blev købt hos Service-ringen (i dag Punkt 1) d. 18.1.2003. Vi havde service d. 7.11.2003, hvor vi fik skiftet kontravægt og låge.

I påsken 2005 brød den så helt sammen, hvor den hoppede ud af dens position og klemte sig op imod et bord.

Jeg gik ind på importørens hjemmeside og fejlmeldte maskinen.

Rester af kontravægten, som ligger spredt ud over gulvet

Der gik 3 uger og der skete ingenting.

Min kone skulle have vasket tøj, så jeg tog ned til Punkt 1 i Stenløse, som dengang også lå i Ølstykke og Måløv for at købe en ny.

En uge senere – 4 uger efter den var blevet indrapporteret så ringede en repræsentant fra importøren og skældte os ud fordi vi havde brugt den web-formular som de havde på deres hjemmeside istedet for at ringe til dem. Vi havde ved at købe en anden maskine frasagt os service og vi var nogle underlige mennesker der brugte Internettet istedet for at ringe til dem.

Jeg var så paf over den ringe kundebetjening at jeg slet ikke gad at gøre mere ved sagen. Jeg ved godt at jeg er ny i byen. Jeg ved godt at jeg ikke har et 100 procent etnisk dansk ophav. Jeg ved at jeg skal være ydmyg privat og ikke kan føre mig frem som tidligere bestyrelsesmedlem i et aktieselskab og IT-chef i en større grafisk virksomhed i en sag som er privat og ikke har noget at gøre med mit professionelle virke.

Alligevel tænker jeg tilbage på sagen med bitterhed. Maskinen nåede at være i drift i 2 år og 2 måneder. Importørens konklusion var at den manglende holdbarhed skyldtes at huset var i så dårlig stand, at en så kraftig og god vaskemaskine aldrig burde være monteret på adressen.

Jeg tænker: Hvorfor laver Bauknect så en hjemmeside med en web-formular til indrapportering af fejl? Skal kunder der køber Bauknect tage fri fra deres arbejde for at kunne telefonere med dem for selvfølgelig taler man ikke privat i sin arbejdstid. Det er uforenligt med mine og formentlig mange andres moral-følelse at tage problemstillinger fra privatlivet med på arbejde. Når man er på arbejde, så skylder man al sin tid arbejdet.

Sagen fik dog en positiv udgang i det Punkt 1 gik ind og modregnede den nye maskines pris. De kunne formentlig godt forstå at vi som kunde hos Bauknect kunne føle os snydt af at virksomheden stiller et positivt image op i form af en hjemmeside som opfordrer til at man skal komme med sine problemer til dem kun for at blive skældt ud, hvis man følger deres hjemmesides opfordring.

Så tak til Punkt 1 i Stenløse. Skam til det personale hos Bauknect som slet ikke har forstået essensen af hvad kundeservice rummer.