Idag d. 23/10-2002 prøvede jeg for første gang den nye metro. Hvad kan man så sige om den?
Ja, jeg ankom i bil. Vestamager har ingen parkeringspladser – kun stoppesteder.
På Ørestad’s station skal man over på den anden side af motorvejen og betale for at parkere. Denne betalingsparkering burde egentlig fungere som parkeringsplads for Ørestad Syd, men det station blev aldrig færdiggjort, men venter på bedre tider.
Ved Ørestads station har Ferring sat sig på de umiddelbare parkeringspladser. Ser man på Ørestadens (Den måske kommende bydel) hjemmeside, kan man se at man har formuleret en parkeringspolitik, som ikke velkommer fremmede uden ærinde til bydelen.
Man må overveje, hvad man gør, når Fields åbner. Fisketorvet er på vej i graven grundet en restriktiv parkeringspolitik, som ikke harmonerer med de mange og tidskrævende tilbud som dette center har.
Det endte med at jeg parkerede på Slusevej gik over til stationen. Ikke særligt brugervenligt, men metroen er måske også primært konstrueret til at bringe folk ud til Ørestaden fra Centrum.
Når nok om det. Selve stationsindtrykket af Ørestads station er venligt. Man kan se at mange passagerer ikke har gennemskuet at der under vandbassinet gemmer sig en cykelkælder. Måske mangler der et skilt. Ihvertfald har man startet en mindre kollektion af cykler ved trapperne. Men sådan ser stationer i Danmark ud, se bare Nørreport.
Toget ankom og jeg kom ombord. Selve toget virker som i 2001 behageligt og indbydende. Den støj, som man har skrevet om i aviserne, er ikke værre end andre metrotog, jeg har prøvet rundt omkring. Det vender man sig til.
Jeg prøvede at gennemskue, hvor Ørestad Nord skulle være, men afstanden mellem Bella center og Ørestad er meget lille, så det giver næsten ikke mening at placere en ekstra station imellem disse to stationer. Nord for det nye hospital falder strækningen, så man næsten kører i niveau. Jeg bemærkede et skilt med noget bolig. Jeg ville nu ikke være nabo og sendte en venlig tanke til de personer på Amager, som kommer i samme situation.
Tårnbyborgerne er havnet i en ubehagelig klemme, men det er ikke metroselskabets skyld. Det er politikkernes skyld. Det er dem, der loven om Ørestad har skrevet, hvor at tingene skal i tunnel og hvor de vil rende borgerne der, hvor de er højest, når de plukker jordbær.
Vi kom så til den første undergrundstation, som hedder Islands brygge. Da den ligger lige ved overgangen til tunnel-kørsel, afviger den fra de andre stationer. Vi fortsatte og efter 2 stop, var turen slut, for så var vi ved Nørreport.
På vej tilbage sad jeg og tænkte over de indtryk, jeg havde fået af metroen.
I forhold til de metro-systemer, jeg har prøvet i New York, Stockholm, Helsinki, London og Dusseldorf (sporvogn i tunnel), er den anderledes. Selve systemet er ikke særligt stort og afstandene i tid og km er små. Nu har den kun kørt i normal drift i nogle dage. Derfor kan man ikke vurdere om der vil være lige så mange folk med til dagligt. Folk stod lige så tæt som i en bus, men det må være mere behageligt at stå klemt i 4 min i stedet for 10 min.
De største trusler kommer nok fra passagerne. Danskere giver ikke plads for at andre skal ud af noget som helst før de selv skal ind. Sådan forholder det sig også med metroen – hvorfor skulle det være anderledes. Jeg har fået at vide at 20 sekunder skulle være den tid at stationsopholdene måtte tage inden at dørene skal lukkes igen. Det vil jeg se, før at jeg tror det.
Rent teknisk virker den gennemført i små detaljer. Når et så nyt system er så veldesignet, er der ofte brugt for lang tid og for mange penge på alt det udenom.
Selvfølgelig er det rart med en lys station, men det kan også blive for designerpræget. Måske er det som har kostet kleinerne.
Jeg vil dog alligevel trods det dybe greb at systemet har haft i borgernes lomme ønske metroen held og lykke fremover. Mere metro er ønskeligt. Liniernes udformning kan diskuteres for denne gang er de ikke låst af en lov. Nu må man også have fået nogle erfaringer med hvad, som kan gå galt.
Held og lykke med systemet fremover.
