Tag-arkiv: XAL

Omvendt momspligt i XAL

D. 1. juli 2014 har Danmark indført omvendt momspligt på en række nye produkter. Reglerne gælder ikke privates køb. Det er kun erhvervskøb.

Det gælder erhvervsmæssig handel med:

    • Mobiltelefoner af enhver art, herunder smartphones m.v. Det gælder også ved salg af mobiltelefoner med tilhørende abonnement
    • Tablets, herunder Android-tablets, Ipad og Windows-tablets.
    • Spillekonsoller
    • Chips og microprocessorer (integrerede kredsløbsanordninger i den tilstand, som de er i, inden de integreres i slutbrugerprodukter), herunder CPU-enheder, GPU-enheder og RAM-enheder
    • Bærbare computere, herunder notebooks

Bemærk at det er uklart hvorvidt en stationær computer er omfattet, mens løs RAM til den stationære er omfattet!!

Regel-ændringen skulle være sket for at ramme nogle få kriminelle som lader deres importselskab gå konkurs efter at have solgt alle varerne. Skyldig moms og eventuelle andre afgifter som staten skulle have haft er ofte gået tabt fordi disse beløb er gået til alt for høje lønninger og advokatudgifter. Men handel med IT-tilbehør er ofte også en risikabel forretning, da der hele tiden kommer nye teknologier frem. Det er derfor meget let at få underskud.

Faktum er at det har man ønsket at stoppe politisk. Derfor skal alle andre virksomheder i Danmark nu være rigtig påpasselig med at indkøbe ovennævnte produkter. En fejlbogføring som resultatet af at man overser at fakturaen er uden moms kan blive fatalt. Bemærk at der er krav om at det på fakturaen står ret tydeligt om fakturaen er uden moms, men da mange virksomheder modtager fakturaer i OIOUBL eller OB-10 format, kan det let overses at der står et eller andet i notat-linjerne. Led efter en tekst som lyder i retning af Omvendt betalingspligt, køber afregner momsen

Offentlige bogholdere kan slippe for at holde øje, da man har lavet loven så offentlige institutioner er fritaget for dette besvær.

I praksis hvad betyder det så?

normal_moms

Kontering ved normal køb med normal moms.

Jo, lad os tage udgangspunkt i indkøbet af en ny mobil til 1.000 kroner. Hidtid ville man have fået en faktura på 1.250 kroner. Så har man posteret 250 kroner på indgående moms. Jeg forklarer i et billed her til højre.

Loven giver mulighed for at man kan blande varer med normal moms og omvendt momspligt på samme faktura. Det kan være at man bestiller en blækpatron på samme ordre. LAD VÆRE MED DETTE. Forlang to fakturaer! Der kommer en momsafstemning bagefter. Hvis man gerne vil undgå at bruge mere tid på den end sin forretning, så hold fakturaer med vareindkøb der har forskellige momstyper adskilte.

omvendt_moms

Kontering af indkøb når vi taler om varer med omvendt momspligt.

Fremadrettet får man en faktura på 1.000 kroner. Her skal man lave en postering som om man havde gang i en sag med EU-moms. Se her til højre.

Også for sælger er det vigtigt at lave noget kontrol. Først og fremmest skal sælger sikre sig at køber er moms-registreret. Når vi taler om elektronisk fakturering har det længe været et krav at kende kundens momsnummer, da VANS leverandørerne ellers vil returnere fakturaen når man prøver at sende den.

Bemærk at man ved momsafstemningen skal indberette saldoen på modkontoen som salgsmoms. Min tal-magiker snakker om rubrik C på momsangivelsen. På den måde bliver det neutralt for en. Man kan ikke længere trække indgående moms fra. Til gengæld skal man så ikke lægge købsmomsen ud. Om det er en fordel, skal jeg ikke kunne sige, men sådan er loven.

Hvordan sætter jeg det op i XAL?

XAL's momskartotek. Foreslået opsætning til omvendt momspligt.

XAL’s momskartotek. Foreslået opsætning til omvendt momspligt.

I momsbilledet opretter man en ny kode. Det kan være at man har handlet med metalskrot eller kvoter. Så har man sikkert allerede denne kode og kan benytte den eller en kopi af den til dette formål.

Udover tekst skal man sætte et hak i feltet importmoms, selvom det ikke har noget med import at gøre. Ved dette hak har man fortalt systemet af den pågældende moms ikke skal betales til leverandøren. Så skal man angive både momskonto i finanssystemet samt modkonto til denne.

Sidst og ikke mindst skal procenten sættes i bunden. Angiv blank dato eller 1-1-1980 i feltet der angiver hvornår at momssatsen skal gælde fra.

Jeg vil anbefale at man såfremt det er muligt har to kreditor-konti oprettet for samme leverandør for at gøre momsafstemningen endnu mere simpel og nem.

Kilde:
D.A.13.2.2.8 Mobiltelefoner, kredsløbsanordninger, pc’er mv. ML § 46, stk. 1, nr. 8-10 (Skat.DK)

Lidt om fremtiden

Her den 1. oktober arbejder jeg som freelance konsulent. Mit fokus-område vil være på opgaver med ERP-systemerne Microsoft Dynamics C5, XAL og NAV.

Jeg har arbejdet med XAL siden 1991 og C5 siden 1995. Her i august vil læserne af min blog se at jeg også er igang med Navision. Navision har vi dog også haft i Formula på fabrikken i Vivild.

Det er et område i forandring. Hvad skal kunderne gøre? Mange har kørt på XAL og C5 i lang tid. De har fået lavet en masse tilretninger. Microsoft har valgt at udsætte dem for et teknologi-skift. Man kan debattere om tidspunktet var velvalgt, men nu er det sket.

Skal kunderne så blive hængende på den gamle teknologi, eller skal de skifte til den nye teknologi?

Det kommer meget an på om de er parate til at sætte de ressourcer af, som et teknologi-skift kræver.

Et moderne ERP-system “taler” med mange andre systemer. Der er elektronisk fakturering. Der er banking-området. Der er import fra og eksport til web-løsninger. Ja, jeg var endda ude hos Kvalit Solutions i Ølstykke og se en webshop løsning, som var direkte forbundet med C5. Det stiller store krav til kunderne, hvis de har fået lavet en masse tilretninger til deres gamle C5.

Jeg vil ikke kunne give et generelt råd. Der vil være kunder hvor det vil være smart at tage en tænkepause. Den tænkepause vil være at opdatere alt til C5 2012 og anvende det system i de næste par år alt imens de samler både data, samt kræfter til et teknologi-skift.

Der vil være kunder, hvor at et teknologiskift ligger lige for, men så skal de være parate til at se dybt på deres forretningsgange. NAV 2013 alias C5 2014 er et smart system. Det er et udviklet system som rummer rigtig mange af de faciliteter som man lavede til de gamle systemer som tilretninger. Det vil være lidt trist at købe en tilretning blot for at opdage at den facilitet allerede eksisterede i standard-programmet.

Men man skal også være klar over at nok har NAV de pågældende faciliteter, men de ligger ikke altid placeret logisk på samme måde som de gamle tilretninger eller fungerer helt på samme måde. Det er derfor at man skal være parat til at se på sin forretningsgange.

Det arbejde vil jeg gerne yde mit beskedne bidrag til og er man interesseret i at få lidt sparring med en efterhånden gammel dreng, der i samarbejde med direktionen hos Formula og tidligere ude i andre firmaer har prøvet lidt af hvert, så kan jeg kontaktes via telefonnumrene på denne hjemmeside.

Jeg har desuden lavet en lille video. Ja, det er måske ikke den mest popsmarte video, der er produceret, men jeg håber at den fortæller hvad jeg står for: Sikkerhed og stabilitet baseret på struktur, samt viden.

Hvordan forklarer man hvad man har arbejdet med i 28 år – Del 3

Da jeg gik ind af døren til Formula vidste jeg ikke at jeg ville tilbringe hvad der indtil nu har været størstedelen af mit arbejdsliv i dette firma.

Og det føles ikke som om der er gået 17 år. Faktum er at vi har haft rigtig travlt. Vi har arbejdet med utrolig mange teknologier.

Først og fremmest mødte jeg ind til et møde med Windows’ server familie. Dengang var det Windows NT 4.0 som var det hotte. På klientsiden var det Windows 95 og Windows 98. Som noget eksperimentelt var der noget som hed tynde klienter.

Formula havde 3 IT-systemer, hvor to af dem var nogle Unix-baserede systemer med terminal-protokoller på PC’erne. Det var noget som jeg havde arbejdet lidt med i min tid ude i Høje Taastrup hvor vi leverede til kommunerne, der anvendte disse protokoller til kommunikation med KommuneData’s systemer.

Min første opgave var at få selskaberne over i XAL. Vi havde 3 IT-systemer – alle med XAL. Programmeringen blev foretaget af en leverandør med base i det centrale Jylland. Desværre skete der det beklagelige af leverandøren ikke kunne holde på sine ansatte. Pludselig kom der ingen tilretninger fra leverandøren. Heldigvis fik jeg god sparring af mine kollegaer som var faglig dygtige på deres felt og vi kunne samme tilrette systemet så det kunne fungere uden at projektet blev forsinket.

Formula’s kontor på Sjælland lå på Walgerholm i Værløse. Vi havde to bygninger og vi gravede en fiber ned mellem de to bygninger. Vi ejede også Jysk Blanket i Aalborg. På daværende tidspunkt var bredbåndslinjer i Danmark dyre, så der blev etableret en ISDN-forbindelse mellem to routere til formålet.

Email var ikke udbredt. Det kom omkring årtusindeskiftet. Den første Exchange Server jeg satte op var baseret på Exchange 5.5. Nogle år senere opdaterede jeg den til Exchange 2003 ved at bruge Eseutil til import/export af konti.

XAL versionen var 2.60. Den var kendetegnet ved at have en dansk kerne med danske kartoteksnavne. Vi anvendte version 2.60 indtil 2003.

I 1999 opkøbte Formula koncernen trykkeriet i Vivild, samt nogle salgsselskaber på Sjælland. Vi etablerede ISDN-forbindelse til Vivild. Der var slet ikke nogle bredbåndslinjer i Vivild på det tidspunkt. Nærmeste by med bredbåndsforbindelse var Auning og da vi for at få bredbånd skulle betale for trækningen af 8 kilometer kabel, blev det ISDN-teknologien som bar kommunikationen.

I 2003 blev version 3.5 af XAL sat i drift. Forinden havde Formula koncernen købt trykkeriet Interprint som lå ude i den sydlige del af Hvidovre. Her blev en XAL version 3.1 sat i drift. Jeg måtte hjælpe med at konvertere fra C4 og et system baseret på Dbase som ellers var noget jeg ikke havde set siden 80’rne.

I 80’erne blev jeg kontaktet af Postvæsenet. Man havde valgt at satse på Framework, som var en kontorpakke som Microsoft Office er i dag. Jeg havde flere besøg hvor jeg sammen med en medarbejder fra postvæsenet satte tidsmålingssystemer op. Det var i den forbindelse jeg lærte softwarehuset Ashton-Tate at kende. I år 2001 var det dog ikke så mange der arbejdede med Dbase, så det var godt at jeg kunne huske hvad man gjorde.

Desværre havde vi ikke Interprint så længe. 11. september kom i vejen. Der blev trykt en del materiale til forskellige flyselskaber og da de valgte at skære ned, så blev aktiviteterne i Interprint lukket ned og produktionen fusioneret ind i Vivild.

De senere år har EDI-området fået stadig større fokus. Vores XAL 3.5 var ikke bygget til OIOXML, som den første udgave af statens sprog blev kaldt, så jeg byggede simpelthen et script fra bunden af som blev lavet til både XAL og C5.

Senere da vi gik over til C5 var der i det program support for OIOUBL. Dog var der stadig brug for justering da staten opdaterede deres standard og der periodisk var krav om at tilpasse vores system til de justerede krav.

De seneste år har ikke været sjove. Epost og den øvrige digitalisering af den offentlige sektor har fået den betydning at mange breve og kuverter ikke bliver sendt og trykt længere. Stigende porto priser har tvunget den private sektor til at udgive kontoudtog og andre notifikationer til deres kunder som PDF-filer via downloading fra hjemmesider eller via Email.

Vi har som Formulanter hvilket vi ansatte i Formula kalder os selv stået sammen. Vi har kæmpet hårdt og er mødt op hver dag glade for at møde dagens udfordringer, men Formula bliver frem over et ejendomsselskab, så det er blevet min tid til at finde nye udfordringer, da jeg har det bedst i handels- og produktionsorganisationer, så vi skilles som venner. Jeg vil aldrig være bitter over min tid i Formula. Det har været 17 forrygende år.

De 17 gode år har dog haft en pris. For omverdenen har jeg så at sige været forsvundet. Da jeg var konsulent så kendte jeg mange mennesker på de ledende poster. For mange vedkomne er de gået på pension eller bestrider andre poster end dem som jeg kendte.

Jeg har haft et godt samarbejde med mine leverandører, men da jeg gerne vil arbejde på kundesiden, så ligger den store udfordring at opbygge kendskab til mine beskedne evner her. Jeg har derfor besluttet mig at bruge Internettet til at fortælle hvad jeg har arbejdet med.

I de næste blog-indlæg vil jeg forsøge at rise op, hvilke teknologier jeg har mødt med konkrete eksempler.