Tag-arkiv: Concorde

C4 Detail system

Concorde C4 havde også et detail-modul. Dvs. at man monterede en kasse-skuffe på en PC og man havde et kasseapparat. Hos GUF-kæden som var min første større kunde var løsningen dog suppleret med en stregkodepistol, som var monteret på ledningen mellem tastatur og PC. Virkede stregkoden ikke, hvad der kunne ske, når mange stregkoder dengang var lavet på en matrix-printer, så kunne ekspedienten taste nummeret ind.

Sammen med Henrik Havris, der dengang havde en ledende stilling hos GUF musik, satte vi detail-løsninger op i deres dengang 6 butikker. Jeg husker særligt etableringen i deres butik i Brønshøj, der lå i en gammel slidt etage-ejendom. Jeg var ikke glad for det gamle el-anlæg og de slidte lokaler. Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt var at jeg kom til at bo i ejendommen blot 5 år senere. Sådan er verdenen så lille.

Jeg husker også julen 1991 hvor jeg arbejdede til klokken 23 med import af data på grund af et noget ustabil Novell Peer-to-peer netværk. Nogle produkter har ikke en eksistensberettigelse og Novells Peer-to-peer løsning var en af dem. Heldigvis kom GUF over på en rigtig Novell løsning og vi må huske på at dette skete nogle år før Windows Server kom på markedet så Novell var løsningen mere end en løsningsoption.

Jeg havde nogle supportopgaver for GUF kæden under min tid hos Inpact Data.

Jeg fik også andre kunder til C4 Detail-løsninger og ydede support til løsninger andre konsulenthuse havde sat op. Den sidste opgave var tilbage i 1996. Idag er der andre løsninger på markedet. Bording Data har f.eks. deres Viking-system. Tilbage i 90’erne var der ikke tilbud om Dankortsintegration i detail-løsningerne. Der er heldigvis sket meget siden.

Med hensyn til GUF, så var det med sorg at jeg for nogle år siden konstaterede at kæden døde. I dag streamer de unge deres musik via lovlige løsninger. Der er ikke brug for fysiske medier. Jeg har stadig en 70 liters kasse stående med alle de musik CD’ere som vi har købt. Der står også en pladesamling et sted. Vi afspiller dog musikken via vores computere idet vi har rippet de mangle medier for nogle år siden. En dag hvor vi får en stabil web-tjeneste ude på landet i Ølstykke hvor jeg bor, kan det være at jeg sletter alle disse filer, sælger medierne til en antik-forretning og forlader mig på streaming. Det er dog ikke sket endnu.

Referencer:
Guf lukker (BT)

Dansk System Industri

I slut-firserne fik jeg de første opgaver med DSI-tekst. DSI-tekst som blev produceret af Dansk System Industri var en af de store aktører på det danske markedet – i skarp konkurrence med Dan-tekst og Wordperfect.

DSI-produktet havde en database funktion eller skulle jeg sige kartoteks funktion.

Det blev et produkt som jeg arbejdede med i en del år før at XAL og C5 kom til at tage al min tid.

Efter DSI-tekst, kom DSI-system som blev udviklet i meget tæt samarbejde med en statslig organisation. Faktisk kunne man så sent som i C5 2012 ved at kigge ned i blandt printerdriverne til konsol-versionen hvilken statslig organisation Dansk System Industri udviklede systemet sammen med.

Jeg var glad for at arbejde i DSI-system. Dog var der ikke så store frihedsgrader når vi kalder databaseudvikling som der er i XAL og C5.

Forms og database hang for meget sammen.

En meget stor installation var det kombinerede ordre- og produktionssystem, jeg programmerede til A/S Børge Andersen, som var et grafisk hus i Brøndby. Denne installation kommunikerede med Concorde C4, som var forgængeren for C5. DSI-system kunne trække data fra C4’s kartoteker.

Da Windows kom frem, blev DSI slået ud. Word, Excel og Access var simpelthen for integreret i operativ-systemet til at det danske produkt kunne hamle op med hvad vi idag kender som Microsoft Office pakken. DSI kom i en Windows version, men for sent.

Dansk System Industri eksisterer stadig på deres gamle adresse oppe i Kokkedal under navnet DSI-NEXT. De sælger blot ikke en kontorpakke mere.

Referecencer:

Hvordan forklarer man hvad man har arbejdet med i 28 år – Del 1

Jeg startede fuldtids i IT-branchen i 1986.

De første mange år var mit primære arbejdsområde PC-installationer. Når vi taler som styresystemer startede jeg med MS-DOS 2.11. Frem til 1993 var MS-DOS det styresystem jeg fokuserede på, men jeg kom også i berøring med CP/M og MP/M som var flerbrugerudgaven af CP/M.

Omkring 1990 begyndte jeg at arbejde med “små” netværk. Typisk var der tale om installationer på omkring 10 brugere. Det primære system var Novell. Vi brugte dengang Coax-kabler med terminatorer i begge ender. Det var et følsomt system. Den største installation jeg var med til at starte op fra bunden af var en 100- brugers løsning hos Børge Andersen, der var et stort trykkeri ude i Brøndby. Men jeg kan også nævne installationer hos Fremad Rejser, samt Aktieselskabet Sorenco i Rødovre. Det var også i forbindelse med mit arbejde at jeg kom ind i fængslet i Herstedvester. Jeg kom dog ud samme dag, da mit ærinde var en leverance af maskiner til fængslets skolestue.

Selvom der var meget fokus på opsætning helt fra bunden af hvor der blev opsat matrix-printere i de mange år hvor at blækprintere ikke havde nogen særlig udbredelse og laserprintere var meget dyre, så blev jeg langsomt men sikkert specialist i opsætning af økonomi-programmer.

Jeg har arbejdet med HERA-soft, PC-PLUS og Danmax som var enkeltbruger-systemer. Senere var det Concorde. Som konsulent satte jeg en del Concorde systemer op sammen med DSI-SYSTEM. Faktisk var ordremodtagelsessystemet hos ovennævnte Børge Andersen programmeret i DSI-SYSTEM og dette system fodrede så at sige Concorde med oplysninger til fakturering.

Maskinerne blev hurtigere. De første PC-installationer havde en harddisk på 20 Mb (ca. 0,02 Gb) og der var et loft for arbejdslageret i Computeren på 640 Kb (Ca. 0,0006 Gb). Det virker underligt idag, men det var ikke desto mindre en rigelig kapacitet sidst i 80’erne. Da jeg stoppede på min første fuldtids IT-arbejdsplads var man kommet til maskiner med 80386 processorer og maskiner med 80 Mb harddisk. MS-DOS versionen var kommet til version 5.

Jeg arbejdede længe hver dag. Ofte mødte jeg klokken 8 og gik klokken 8. Da jeg på det tidspunkt var bosiddende i Næstved, så blev det ofte kun til et hurtigt måltid før sengetid. Det var den fritid jeg havde på hverdage. For at kunne holde til det begyndte jeg at motionere en del og det blev til nogle Marathonløb og en enkelt jernmand.

Og det var vigtigt at holde sig i form. Jeg mistede to kollegaer i perioden fra 1986 til 1993. To andre endte på sygehus og måtte sige op. Vi var 10 medarbejdere og havde et fantastisk sammenhold, men ændrede ikke på det faktum at vi alle var unge og var villige til at præstere ekstra måske uden at lytte til kroppens signaler. Jeg fik ihvertfald noget med fra min Marathon og jernmandstræning som lærte mig vigtigheden af at holde sig i form. En lektion som jeg her på et senere stadie i livet har gjort anvendelse af igen.

Det var også i starten af 90’erne at blæk-printerne begyndte at komme til. Laserprinterne faldt også til priser hvor private og mindre virksomheder kunne være med.

Samtidig blev et nyt økonomi-system som kom til at definere mit liv mange år efter til verden: Damgaard Data som det hed dengang lancerede Concorde XAL. Jeg blev autoriseret i version 0,8. Dvs. jeg kendte til programmet inden at det blev lanceret offentligt.