Tag-arkiv: CP/M

Min første computer

Min første computer var en Amstrad CPC-464. Den Texas Ti99-4A, som vi også havde i hjemmet var faktisk min lillebrors. Den havde den næst-hurtigste Basic version blandt 8-bit hjemmecomputere. Kun BBC’s computer havde en hurtigere Basic. Syntaxen var meget lig Comal 80. Sproget rummede flere facetter end Commodore 64 havde deres Basic version.

Amstrad CPC-464 – fra Wikipedia

Maskinen havde en indbygget båndstation i højre side. Man kunne købe en løs diskettestation til maskinen – med 3″ disketter. Senere fik jeg også en 5 1/4″ diskettestation købt, så jeg kunne konvertere datafiler til CP/M, hvilket hjalp mig nogle gange i forbindelse med flytning af data-filer til Hera-soft.

Alt i alt en dejlig Computer. Der var kun et problem. Den havde ligesom andre 8-bits computere udfordringer når man skulle flytte data mellem computere. Hver producent havde sit eget fil-system på deres disketter og en lykkelig blanding af 3″ disktter, 3 1/2, 5 1/4 og “suk” 8″ disketter. Tal om rigtige floppydrevs når vi taler om 8″. Det eneste der tiltalte med 8″ var pladens evne til at svale når man brugte den som vifte under en hedebølge.

Jeg smagte snart PC-verdenen. Mine næste maskiner var DOS-baserede maskiner. Jeg vil dog aldrig glemme min Amstrad.

Reference:
Amstrad CPC (Wikipedia)

En ældre model

Osborne bærbar

Osborne bærbar

På Formula’s lager fandt vi en gammel Osborne 1. Det var en af de første bærbare Computere. Jvf. Wikipedia kom den på markedet i 1983. Med en vægt på lige over 10 kg. var det kun Arnold som betragtede den som en bærbar man kunne gå rundt med dagen lang fra det ene møde til det andet.

Osborne bærbar. Bemærk den lille 5" skærm.

Osborne bærbar. Bemærk den lille 5″ skærm.

Den pågældende model havde to diskettedrev og en 5″ skærm. Det er faktisk mindre end min mindste tablet som har en 7″ skærm. De to diskettedrev var beregnet til programmer, der kørte under 8-bits systemet CP/M, der var en slags forgænger til MS-DOS.

For det ikke skulle være løgn kunne man købe en matrixprinter til at klemme på bunden for at hylde det bærbare koncept. Hvor meget computeren så kom til at veje tør jeg slet ikke gætte på.

Formula Micro eksisterede indtil de tidlige 90'ere.

Formula Micro eksisterede indtil de tidlige 90’ere.

Formula Micro som var en del af Formula koncernen før Computer divisionen blev solgt fra til et Hollandsk selskab, solgte denne computer og det er nok derved at den havnede på Formula’s lager.

Formula Micro lukkede i de tidlige 90’ere. Jeg mindes at have vundet over dem i forbindelse med et udbud til en virksomhed i Brøndby.

Idag eksisterer der to selvstændige virksomheder som blev købt fri af boet, der stadig har Formula navnet i sag.

Det ene er Formula Micro Bornholm og det andet er Formula på Færøerne.

Jeg stødte på en anden Osborne Computer lig denne i forbindelse med en konverteringsopgave jeg havde på et HERA-system. HERA-SOFT som dengang lå ned til Roskilde Fjord havde mange gamle Computere stående, så når man skulle konvertere data fra det ene CP/M system til det andet eller fra CP/M til MS-DOS, så lagde man vejen forbi Helmut Rasmussen.

Man kan stadig se hvem der producerede den

Man kan stadig se hvem der producerede den

Adam Osborne, som grundlagde firmaet døde i 2003. Inden da var Osborne Computer Corporation gået ned. Osborne havde en fortid som forfatter og jeg regner med at det var det han brugte sine sidste år på.

MIKADOS

Da jeg startede på handelsskolen i 1983 havde jeg ingen IT-erfaring. På Folkeskolen havde jeg en kammerat der rodede med en ZX-81. Jeg havde været hjemme hos ham, men havde aldrig kodet et program.

Jeg fandt hurtigt ud af at her var en niche hvor jeg kunne noget specielt. Jeg lavede en del programmer på maskinerne i Comal 80, som var en udvidet Basic version med elementer fra Pascal. Blandt andet et primitiv skydespil, hvor jeg legede med en tilfældighedsgenerator. En anden lille ting var en simulator af skolens tekstbehandlingssystem. Jeg glemte at slukke programmet en dag og det drillede lidt, da nogle skulle skrive tekster.

Det havde dog sine begrænsninger idet at der ikke var grafikmuligheder på de grønne terminaler. Skydespillet var bogstav som bevægede sig vandret ind fra højre mod venstre og man kunne så trykke på ESC det øjeblik man mente at man havde regnet ud hvor hurtigt bogstavet bevægende sig hen over skærmen. Missilet var et andet bogstav som bevægede sig op fra bunden af skærmen.

Meget primitivt, men vi taler om en tid hvor Commodore 64 dårligt var kommet til Danmark. Hvor ZX-Spectrum som bla. blev solgt fra Dysted Data (som iøvrigt stadig eksisterer) i Næstved heller ikke var hvermandseje.

Computeren på Næstved Handelsskole var en SPC/1 fra Dansk Data Elektronik. Operativ systemet hed MIKADOS. Det var en flerbruger udgave af det udbredte 8 bits CP/M system. Styresystemet var Mikados. Senere anskaffede handelsskolen i Næstved en Supermax maskine baseret på en variant af Unix.

Jeg husker at jeg mange år senere læste at Dansk Data Elektronik var hoppet på DOT.COM bølgen og de døde som følge deraf. Ehuset som de hed den sidste tid blev lukket ned på en lidt kedelig måde som fik et retsligt efterspil.

Jeg skylder en stor del af min nuværende karriere de inspirerende mennesker, der arbejdede på Næstved dengang. Jeg ville nok aldrig have været i IT-branchen, hvis det ikke havde været for Dem.