Næste år runder jeg et skarpt hjørne. Det slutter med at være fyrre, fed og færdig. Hvad der kommer istedet vides ikke. I 2012 mente min læge at jeg skulle gøre noget med min vægt. Det har jeg så gjort. Min søn – Christian – har meldt sig på banen med hensyn til at gennemføre en jernmand som jeg gennemførte tilbage i 1991.
Så nu løber vi sammen. Da han ikke er voksen endnu handler det primært om at lære teknikken i de 3 sportsgrene som Triathlon beslår af. Ja, jeg er så gammel at jeg staver Triathlon med th. I dag prøver man at kalde det Triatlon.
Der er sket meget i sporten siden 1994 hvor jeg forlod sporten da arbejdet og familien tog over. Vi har kørt det første stævne og det var en 5 procents konkurrence – Egedal Familie Triathlon.
Men da der ikke er så mange stævner med 5 procent på programmet arbejder vi nu på at gøre os klar til at deltage i 10 procent konkurrencer. Vi skal kunne svømme 400 meter, cykle 18 kilometer og løbe 4 kilometer.
For at blive god til det, deltager vi i øjeblikket i nogle 5 kilometer løb. I 2015 er det blevet til motorvejsløbet og Egedal Centerløb, hvor nedenstående billeder stammer fra.
Christian kommer i mål. Tak til Søam og fotograf Lars Elgaard Larsen | Den gamle kommer i mål. Tak til Søam og fotograf Lars Elgaard Larsen |
Målet er at forbedre vores tider som i øjeblikket er omkring 28-29 minutter for 5 kilometer til 25 minutter. Det kræver interval træning som vi er igang med at planlægge. Egedal Centerløb 2015 var et foreløbig højdepunkt for i år hvor vi fulgte strategien med at starte bagerst i feltet for senere at arbejde os op igennem feltet. Den første kilometer var en slags opvarmning hvor vi gik efter en kilometer-tid på cirka 6 minutter. Derefter forøgede vi hastigheden, så vi sluttede med at løbe den sidste kilometer med en kilometer-tid på 5,29.
Nu ser vi os så efter næste stævne. Ruten skal passe til vores løbestil og byde på forholdsvis brede stier på den første del af strækningen så vi ikke bliver fanget i en trafikprop af løbere når vi efter den første opvarmningskilometer slår over i det tempo vi går efter at løbe resten af løbet i.
Jeg har løbet Marathon løb, gennemført Jermand på både halv og hel distance. Jeg har haft min tid og mit mål er ikke at løbe flere af de lange løb. Men Christians tid kommer og jeg håber at kunne guide ham et godt stykke af vejen så han ikke behøver at begå nogle af de fejltagelser jeg begik på grund af at erfaringen ikke var tilstede i Triathlon sportens barndom. Det bliver en spændende tid for os begge.