Beretningen om en træningstur bare for sjov

Ca. kl. 7 kørte jeg hjemmefra Ølstykke. Efter 2 timer på en utrolig smuk tur over Hillerød, ankom jeg lidt i 9 til Helsingør, hvor jeg købte en færgebillet til under 40 kr. Efter en kort overfart ankom jeg til Sverige, hvorefter at jeg satte kursen mod syd til første planlagte stop – Landskrona.

Efter at have kørt nogle kilometers penge, så løb jeg ind i et særligt svensk fænomen. I stedet for at skilte med vejen til nærmeste større by, skiltede de kun med vejen til de nærmeste 5 par huse, som kunne antage karakter af landsby. Så jeg kom hurtigt på afveje til GranTofta, hvor jeg via en lokal blev ledt tilbage på hovedvejen. Der var smukt omkring Grumslöv og også lidt kuperet, så der måtte arbejdes lidt.

Efter en times kørsel fra Helsingborg kom jeg efter en lang nedkørsel til Landskrona. Her fik jeg hævet nogle penge i hvad vi i Danmark vil kalde “Onkel Dan”. Jeg fortsatte min odysse mod syd og blev snart i tvivl om ruten igen. Jeg var drejet tilhøjre ned mod Barsebæk, men jeg vidste at den lå på en halvø, så jeg havde ikke lyst til at køre helt derud blot for at køre stort set den samme vej tilbage igen.

Jeg drejede så til venstre igennem en lille flække som hed Svarnabakken, men kom hurtigt retur igen. Derefter kørte jeg langs en golfbane på en vej, som så ud som om at den skulle gå ligeud i det uendelige. Da golfbanen tog sin slutning, drejede jeg derfor endnu engang til venstre mod Hofterup, hvor jeg spiste en is hos den lokale Købmand. Jeg fik øje på et oversigtskort, som gav mig en ide om, hvilken vej, jeg burde vælge.

Jeg fandt ned til næste flække, som hed Löddeköbinge. Der hang et bedre skilt. Nu skulle jeg blot passere Lomma-bugten og så ville jeg nå frem til Malmø. Køreturen foregik på smalle og dobbelt-rettede cykelstier. Det skred derfor kun langsomt fremad, men efter ca. 5 timers cykling kom jeg langt om længe frem til Malmø.

Jeg besluttede mig at spise inden at jeg fra Malmø Syd tog toget hjem til Danmark. Jeg skulle dog nok have valgt Malmø Centralstation fordi at stationen var ubemandet og det var umulig at gennemskue hvordan man skulle købe en cykelbillet. (En mail til DSB gav heller ikke svar. De vidste nemlig ikke noget om svenske automater.) Men jeg kom da til Kastrup til sidst. I Kastrup valgte jeg ruten over centrum, hvilket ikke var det smarteste valg. Da jeg kom til Herlev punkterede jeg. Det begyndte at regne og derfor besluttede jeg at 154 km på cykel var nok for denne dag, hvorefter at jeg tog S-toget hjem til Ølstykke.

Der er paradoksalt at det koster næsten 7 gange mere med toget end med en færge for at komme over Øresund. Næste gang, jeg vil køre turen – hvis jeg gider Sverige mere på grund af den dårlige skiltning – så bliver det fra Syd mod Nord. Så vil jeg slippe for problemerne med svenske togbilletter.