Dette var et personligt indlæg i debatten omkring fjernelse af den statslige støtte til modersmålsundervisning. (Offentliggjort 15-02-2005)

Modersmålsundervisning:

Jeg må bidrage med min holdning. Jeg er i den situation at jeg sammen med mine forældre kunne have bedt om modersmålsundervisning. Faktisk blev sognets eksperter konsulteret og deres holdning var helt klar.

Såfremt at risikoen for at jeg skulle ligge sognet til last skulle minimeres, så skulle jeg satse på dansk og den strategi har hjulpet. De sidste mange år har jeg betalt topskat.

Prisen har været at der er dele af min familie, som jeg ikke har kunnet føre en samtale med. Jeg har feks. aldrig haft en tomandssamtale med mine bedsteforældre. Men har prisen så ikke været for høj?

NEJ! For jeg har nydt godt af de goder, der følger med, når man bor i en velfærdsstat som Danmark. Jeg har fået den højeste uddannelse, som kunne udbydes i den del af landet, hvor jeg er vokset op. Med de goder følger der nogle forpligtelser om at kunne bidrage med sin arbejdskraft til samfundet og det har jeg altid forsøgt de steder, hvor jeg har tjent.

Hvis prisen for at kunne få del i de samfundsgoder som Danmark tilbyder, er et tab af den oprindelige kultur, så er der tale om et rent supertilbud, som folk bør takke for at få tilbudt.