Tag-arkiv: styrekoder

PC-plus økonomi

En af de økonomi-programmer jeg arbejdede med inden jeg gik Concorde C4 vejen var PC-PLUS.

Programmet havde nogle begrænsninger. Det fungerede kun på C-drevet. Det havde svært ved at beregne den frie plads på harddisk hvis diskene var store. Hvis man skulle bruge en USB-printer, skulle man dele USB-porten og lave en NET USE LPT1: for at skrive ud. Så var der antallet af pladser til styrekoderne i en inkjet/laserjet tid, hvor PCL koderne var lange i forhold til Epson’s sprog. Sidst og ikke mindst var det kun et enkeltbruger program. Da jeg var skarpest i den disciplin lavede jeg et program med indledende font-styring, der skulle kopieres ud i printerens hukommelse inden at PC-plus blev startet.

Men derudover så var PC-plus brugervenligt.

Selvfølgelig vil det slet ikke gå an i en tid med EU-moms og omvendt momspligt, men dengang var det et fantastisk program.

Programmørerne af PC-PLUS kastede sig over Navigator, som meget senere blev til NAV. Det var først efter at Microsoft havde købt hele butikken.

Jeg stødte på PC-plus langt oppe i 90’erne. Jeg har muligvis programmet liggende på en diskette et sted, men jeg har ikke noget diskettedrev længere og til hvilken nytte skulle det være idag?

Man kan leje sig ind på et hosting center med en lille C5 2014, der kan det samme som PC-PLUS og lidt mere til. Der er selvfølgelig mere opsætning, men det er noget som jeg kan rådgive om. Når man først er i gang, så har man det som brugerne havde i PC-PLUS for 20 år siden + noget mere.

Man bliver alligevel lidt nostalgisk når jeg tænker tilbage på alle de installationer, jeg har mødt gennem tiden. Næst efter Concorde C4 og C5 var det nok det økonomi-system jeg satte flest op af.

HEX-code

I forbindelse med et tidligere indlæg om HERA DATA nævnte jeg styrekoder. I HERA, PC-PLUS og Concorde C4 indtastede man dem i HEX-kode format.

Kort sagt er HEX-kode systemet et 16 tals system.

FFFF siger ikke os så meget men for ejere af Commodore 64 svarer det til 65535. Det er sådan at en Commodore 64 havde 64 Kb RAM. 64 x 1024 er lig med 65536. Imidlertid er der også en adresse 0, hvilket betyder at den højeste adresse var 65535.

Jeg har lavet en lille tabel:

Dec Hex Dec Hex Dec Hex Dec Hex
0 0 5 5 10 A 15 F
1 1 6 6 11 B 16 10
2 2 7 7 12 C 17 11
3 3 8 8 13 D 255 FF
4 4 9 9 14 E 65535 FFFF

I disse Windows tider er der kun begrænset behov for denne viden. Idag er vi vandt til at vores printere kan printe alle former for grafiske materialer. Men HEX-koderne er der stadig og brugerne oplever dem en sjælden gang hvor et korrupt dokument bliver sendt ud til printeren. Så kommer der spandevis af print ud med uforståelige koder. Det skyldes at starten af en styrekode måske er gået kødets gang, hvorefter printeren modtager de efterfølgende koder som den så tolker som et tekstbehandlingsdokument.

Selv billeder består af koder. Prøv at åbne et scannet PDF-dokument med Notepad, så skal du se koder.

HERA data

En af de første økonomi programmer jeg installerede ude hos kunderne var HERA Finans og HERA økonomi. Der var ikke så meget tilpasning af programmet. For det meste bestod tilpasningen af at få de rigtige styrekoder til printeren sat ind. Når vi taler om matrix-printeren storhedstid, så var det ikke lange styrekoder vi talte om. Vi solgte ofte Epson kompatible printere med Epson ESC/P kompatible styrekoder.

For fremhævet skrift var det ofte 1B 45 Esc E som blev ophævet med 1B 46 ESC F.

Tager man f.eks. HP PCL som jeg også arbejdet med i forbindelse med HP LaserJet og DeskJet, var de tilværende styrekoder 1B 28 73 33 42 Ec(s3B og 1B 28 73 30 42 Ec(s0B og afhængig af program og PCL-version skulle der noglegange 62 til sidst.

I HERA var der plads nok til Laserprinter styrekoder, men i andre programmer som PC-PLUS kunne det knibe.

HERA systemerne var enkelbruger-systemer. Helmut Rasmussen arbejdede oprindelig med at bygge huse og der står stadig HERA huse opført først i 70’erne rundt omkring. Da jeg lavede forretninger med HERA data var det et veletableret firma med domecil langs Roskilde Fjord. Han havde sin egen landingsbane ud til Fjorden hvor han fløj med Ultra-lette fly.

Han havde også en stor samling af maskiner med CP/M-systemer. Skulle man have konverteret data fra CP/M til MS-DOS var han mand for det.

Jeg stoppede med at arbejde med HERA i 1993. Jeg er dog siden stødt på systemerne en gang imellem i forbindelse med konvertering til Concorde C4 light.