Her er beretninger fra væsentlige arrangementer, jeg deltog i dette år.

Skjoldnæsholmløbet 2002 (Cykelløb 75 km)

Dette løb kørte jeg tilbage i år 2000. Løbet er et “stort” løb med mange deltagere. Stævneledelsen skrev til mig efterfølgende og opgav antallet af gennemførte deltagere til ca. 1.166. Der er tre ruter 40, 75 og 130 km. På grund af min fysiske tilstand havde jeg valgt at køre 75 km. Da jeg som regel eftertilmelder mig kom jeg omkring 7.30 til startstedet. Når flere hundrede cykelryttere står og vifter med startpenge og egentlig tænker på materiellet, vejret og ruten, skal alt skæres ud i pap for dem. Den mindste mangel på skiltning og der opstår kaos. Så efter en ½ times tid i forskellige køer og en blanketgang, som kunne få en embedsmand til at slå en salto af begejstring, var jeg klar til start.

Før starten valgte jeg gule glas i mine briller for at forhindre regnvejr og det hjalp, for dette valg kombineret med en medbragt regnslag forhindrede vejrguderne i at åbne portene ned mod os stakkels cykelryttere. Havde jeg derimod valgt mørkt glas, var der sikkert kommet en flodbølge.
Når der er så mange deltagere er en samlet start umulig og farlig. Derfor blev man sendt ud på ruten i grupper med ca. 4-5 minutter imellem. Starten fungerede uden problemer og af sted kom vi. En lille gruppe på 4 fandt ud af at de ville køre ræs. Da jeg som gammel triatlet helst undgår at køre i formation med nogle som jeg ikke kender rent køreteknisk, fandt jeg hurtigst mit eget tempo og sådan gik det ned over Kornerup ned til Tolstrup, hvor en godt kørende rytter kom op til mig. Vi passede tempomæssigt godt til hinanden på flade strækninger. Når de gik op af bakken, ville han køre i store gear stående og mine knæ er mere til en høj kadence i et lavere gear. Når men jeg dæmpede farten lidt på toppen af bakkerne og så fandt vi sammen igen. Den første del af ruten til Haraldsted er en flot rute og var den ikke så teknisk svær med mange skarpe sving hvor oversigtforhold er en by i Rusland, er det et flot område at køre i. Man passerer Skjoldsnæsholm, som løbet er opkaldt efter og der er en smuk udsigt over Haraldsted Sø.

Efter Estrup går det mod når igen til depotet i Store Merløse. Her drejer de skrappe, som skal køre 130 km fra ud på en rute, som blandt andet går over Undløse. Samtidig er det her at de kommer tilbage på ruten igen efter deres lille tur ud over de vestsjællandske. Når der er modvind som i år, håber man på at der et større felt, som man kan samarbejde med og som man kan koble sig på. Desværre kom vinden ikke lige på men skråt fra højre, hvilket resulterer i at felter laver en vifte helt ud til midterstregen på kørebanen, hvis felterne er store og det var de.

Jeg ikke bryder mig om at køre så langt ude på vejen, så forsatte jeg alene. Min makker ønskede jeg god tur, da han fandt en gruppe hvor han kunne klemme sig ind i.
Strækningen fra Store Merløse er forholdsmæssig lige og begivenhedsløs. Der er ikke rigtigt nogle slemme bakker. Efter Kirke Hvalsø kører man tilbage til Femvejen, hvor man kommer ind på den rute, som man startede på. Her flettes deltagerne fra 40 km ruten ind og så skal man være opmærksom. Ligesom at man som deltager på 75 km ruten kan være et faremoment, når man triller stille og roligt med 30 km/t og et felt skal passere med 40 km/t, skal man også som deltager på 75 km ruten tage hensyn til de deltagere, som kører med 15 km/t medbringende madkurv.

Den sidste del af ruten går omkring Kattinge Sø og det går lidt op og ned. Blandt andet kommer man forbi den eneste reelle bakke lige før Kornerup. Løbet sluttes på skolen, hvor kortet stemples, hvorefter at man kan gå på jagt efter diplomet.

I år havde arrangørerne valgt at servere et par pølser og tak for det. Generelt kan man sige at ruterne har pænt afmærket, det var et godt arrangement og der var rigtig mange, som havde valgt at henlægge forbrændingen af pinsefrokosterne til Roskilde 2. pinsedag.

Tour de Skævinge 2002 (Cykelløb 50 km)

Dette er et af de mindre løb, som jeg prøvede første gang i 2001. Hvor Skjoldnæsholmløbet har over tusinde deltagere på gode år, var der måske omkring ca. 220 til Tour de Skævinge. Egentlig arrangeres der et løb omkring Mølleåen i Lyngby samme dag, men jeg finder Tour de Skævinge som et hyggeligt løb, hvor man kører på en god rute. Der er 3 ruter på henholdsvis 20, 50 og 90 km. Ruten på 90 km bringer folk vidt omkring Arresø med en masse bakker – blandt andet Strø bjerge. Ruten 50 km går omkring Arresø og den kørte jeg i år.

Start for 90 km går kl. 9.00 som en samlet start og 10 minutter er det 50 km rutens tur. Efter at have trukket feltet ud af Skævinge, danner der sig hurtig en lille gruppe omkring mig på omkring 10-12 ryttere, hvoraf 2-3 stykker så seriøse ud og lagde ud med en fart på omkring 35 km/t. De samme personer vedblev med at trække de første 20 km og så egentlig ikke ud til at ville have afløsning. I hvert fald slog de ikke ud for at lade nogle andre komme til fadet og det synes jeg egentlig var meget pænt af dem.

Efterhånden kom vi op til Skærød og her skal man igennem en chikane, som kun tillader en cyklist af gangen. Dermed gik gruppen i opløsning og jeg landede alene på mellemhold. En lille gruppe på 4 personer lå ca. 100 meter foran mig og da vi holdte samme hastighed kunne jeg ikke forcere. Så kom vi til Ramløse. Her er det altid lidt spændende, da man kan vælge at køre på dobbeltrettet cykelsti i venstre side, som i øvrigt ophører midt inde i byen, hvorefter at man kan vælge at overse det lille faktum, fordi den starter efter byen igen. Man kan også vælge at køre en cykelsti i højre side som normalt, men den ophører kort efter Ramløse, hvorefter at man skal søge over i venstre side igen til dobbeltrettede cykelsti.

Jeg valgte løsningen til højre – desværre. Efter byen lå jeg side om side med gruppen på den dobbeltrettede cykelsti. Men da jeg skulle over til dem, var der så meget trafik og så få krydsningsmuligheder, at gruppen fik de 100 meters forspring igen. Og derved blev det så indtil Frederiksværk.

I Frederiksværk har man for at undgå at bilisterne skal være opmærksomme i rundkørslerne på amtets foranledning lavet en løsning som fører cykelstien 15 meter væk fra rundkørslen og derefter forsyner cykelstien med hajtænder. Desuden har man flere steder gjort cykelstierne dobbeltrettet rundt om rundkørslen. Dermed flytter man i Frederiksborg amt ansvaret væk fra bilisterne og over på cyklisterne. Da jeg efter mit uheld er lidt forsigtig med at komme for tæt på anden trafik måtte jeg sætte hastigheden ned igennem Frederiksværk. Den sidste del af ruten gik igennem Ølsted. På trods af det lovende navn var der ikke forfriskninger på bakken op igennem byen. 50 km ruten går så det sidste stykke til Skævinge på nordsiden af Strø bjerge.

Vel i mål fik jeg en sandwich og kunne følge opløbet på 90 km, som udviklede sig til et spurtopgør. Der var klokken lidt over 11, så de har kørt de 90 km med ca. 40-45 km/t i snit.

Jeg fik mig efter turen en snak med folkene omkring målet. De anførte at 300 deltagere er deres smertegrænse. De vil helst have en løb med samlet start og da amtet er plaget dårlige og hullede kommuneveje, mærkværdige trafikløsninger med halvfærdige cykelstier, som bliver ledt fra den ene side af vejen til den anden og de føromtalte rundkørsler, så kan man ikke være mere end 300, hvis deltagernes helbred ikke skal sættes over styr.

Stævnet var begunstiget med et glimrende vejr i år. At så 50 km ruten viste sig at være et sted mellem 47,5 og 49 km lang, da man havde være nød til at ændre ruten for at højne sikkerheden, kan ikke kaste grus i indtrykket af et velorganiseret løb.

Tour de Rødovre 2002 (Cykelløb 60 km)

Dette løb kører jeg for første gang. Arrangørerne har ikke været ude alle steder. Derfor står det f.eks. heller ikke på terminslisten på alle web-steder, men jeg fandt det efter nogen søgen. Vel ankommet til Rødovre må jeg konstatere, at dette stævne er lagt an på tur-cykelister, hvis normalture i løbet af en sæson er på højest 65 km og typisk omkring 30. Selv om jeg ikke lige passer med denne profil, syntes jeg alligevel at jeg ville give det en chance og det fortrød jeg ikke. Således er ruten denne dag en ud-hjem rute på 2×30 km. Ved vendepunktet serveres et pasta-måltid.

Starten var en samlet start. Da vi var inde i Rødovre, går det ikke så stærkt de første 5 km, da man i en by nødvendigvis er nød til at afvente lyskurver osv. Men efterhånden som vi forlader Rødovre for at køre over i Hvissinge, så kan farten komme over 30 km/t. Efter at have passeret ring 3, går ruten nu ind i vestskoven og her bliver det svært, fordi man skal køre på grus. Min Everton Concept 3000 er en landevejsracer. Det kræver noget koncentration at køre den på grusstier, hvor man skal holde øje med løst sand, diverse bomme og gående.

Vi passerer Herstedhøje og efter endnu flere skovstier Ring 4, hvorefter at der kommer et kort stykke på landevej inden at vi i Risby bliver sendt ud på grusstier igen. Kort før Ledøje bliver stien dog asfalteret igen. I mellemtiden har jeg fået et nyt problem, sammen med nogen af de hurtige. Da målgruppen kører ca. 10 km/t langsommere end undertegnede er det måske derfor at vi er nogle stykker, som har svært ved at fortolke skiltningen. Skiltene er små og der er for få af dem. Ihvertfald måtte rutekortet studeres nøje i Risby, da en gruppe cyklister fra en trænende klub havde valgt at slå sig ned foran et skilt, som sært nok var det eneste.

Efter endnu en konsultation med kortet i Ledøje går det nu på en asfalteret cykelsti mod Smørum. Lige syd for Måløv station havde Ballerup kommune snydt arrangørerne. Måløvstien mod stationen var nedlagt grundet ny udstykning og derfor fik vi os en lille dårlig skiltet omvej ud over en byggeplads, hvor man dårlig kunne se vejen. Heldigvis ligger min arbejdsplads i nabolaget, så derfor var jeg stedkendt. Ruten går derefter igennem Måløv by og byder på en stigning som kunne overraske de knap så stedkendte. Efter Måløv går det nu mod Ganløse på en almindelig landevej, hvor ens cykel kan komme til sin ret. Efter Ganløse kommer man til vendepladsen. På en nedkørsel kort før vendepunktet kørte nogle af rytterne forkert, da de overså det lille skilt til vendepunktet. På trods af problemerne med læsningen af ruten havde vi kun brugt ca. 10 min. mere end jeg ville have anvendt under normal træning.

Efter et velsmagende måltid (Man må jo nøjes med at nippe til maden, hvis man ikke skal straffes på hjemturen.) var tiden kommet til køre hjem igen. Nu kunne vi ruten og derfor blev det faktisk rigtigt sjovt at lægge med næsten 40 km/t på diverse skovstier, hvor et lille fejlskøn med hensyn til sandets konsistens kunne sende en ned.

Vi fik snakket lidt på det sidste stykke ind igennem byen og som alternativ til en kedelig søndagstræning, hvor man i mit tilfælde ligger alene i 2 timer er dette at foretrække. Også selvom skiltningen ikke lige var lagt an på min type og at ruten var noget anderledes end jeg er vant til.