Her er beretninger fra min træningsdagbog og væsentlige arrangementer, jeg deltog i dette år.

29/7-89

Løb 4,5 km. Tiden var optimal. Mærkede lidt til venstre knæ. Ellers forløb turen uden problemer

30/7-89

Løb lang tur. “Dødsruten”. Ingen problemer med knæ. Stærk modvind på Ydernæs. Vejrtrækningen er nu på plads ved de lange distancer, men spurten er der stadig problemer. Problemet fra foråret med sår mellem benene er dukket op igen. Jeg prøver et par nye bukser imorgen.

31/7-89

Mærkede tydelig gårsdagens lange tur i benene. Løb 4,5 km ca. 3/4 minut langsommere end normalt. Lidt problemer med venstre knæ. Nye bukser var gode. Ingen forandringer til det værre med sårene. Vablerne på det sædvanlige sted er også under kontrol. For at kroppen skal komme sig over træning vil jeg først løbetræne onsdag eller torsdag.

3/8-89

Løb 4,5 km. Problemer med venstre knæ indtil efter 2 km. Meget træt på sidste del af turen, men opnåede en meget hurtigt tid. Lagde måske for hårdt ud. Problemer med vejrtrækning.

6/8-89

Løb 5 km på bane i en tid på cirka 24 minutter. Var meget træt bagefter + knæene irriterede. Holder pause til Marathonen.

Helsinki City Marathon. 12/8-89

Da jeg stod på startlinien følte jeg mig meget “tændt”. Efter 5 km opvarmning satte jeg farten i vejret. Ved 7 km måtte jeg ud og lade vandet. Det kunne knæene ikke lide. Jeg måtte holde farten nede de næste 2 km. Ruten foregik på en mere afvekslende underlag end Copenhagen Marathon. Halvmarathon ­tiden var 2 t 3 min. Løb ind i en krise ved 26-27 km og var tvunget til at stoppe for at gå. Ved broerne kom der en meget kold vind, som gjorde at tøjet der var svedigt, begyndte at klæbe til kroppen og rev tilsidst hul i brystvorter­ne. Det sædvanelige problem med hul på indersiden af lårene havde jeg elimineret ved at bruge lange shorts. De sidste 12 km var et helvede, som jeg kun husker i glimt. Indløbet på den olympiske stadion var flot, at se sig selv på den store wide-screen – det var sager. Jeg laver en liste over ting, der skal forbedres til næste gang. Holder nu 4 ugers pause.

Kommentar: Efter to marathon fik jeg problemer med knæene. Man kunne kalde det en erhvervsskade. Det gav i hvert fald mig stof til eftertanke. Jeg kan ikke huske hvordan jeg først hørte om Triathlon, men jeg faldt over en bog af Mark Sission. (Tidligere triatlet og senere præsident for det amerikan­ske forbund. Jeg manglede et mål og bogen gav mig det.